Så fik vi sagt farvel til San Treviso og kursen blev herefter sat mod Cervia.
Første etape gik ind til Venedig og her skulle vi lige køre igennem Venedig Mestre som vi også havde gjort den anden dag da vi besøgte Chioggia.
Det hjalp lidt vi havde prøvet turen før, så vi kom fint igennem og kom herefter ud på hovedvejen som førte os til Chioggia. Da vi kørte over broen så vi for første gang en lille flok flamingoer der stod i det lave vand. Desværre fik vi ikke taget billeder.
Vi kørte langs kysten det meste af vejen og da vi kom til Porto Garilbaldi drejede vi fra og kørte helt ud mod vandet. Det var her vi fik den første indikation af, at vi nok var på vej til endnu et turistmekka.
Tæt på stranden fandt vi en restaurant hvor vi havde håbet på at kunne få noget ordentligt frokost, men alt hvad vi bad om på kortet kunne ikke serveres fordi det var udenfor sæsonen. Det endte med at servitricen kom med 2 tallerken med pomfrites som vi overhovedet ikke havde bedt om.
Det var for så vidt ok, bortset fra, at vi kunne se på gæsterne fra de andre borde at de sad og spiste noget af det vi havde bedt om. Meget mærkeligt og da en herre kom og undskyldte sit bedste på italiensk spurgte fruen er smule surt hvorfor de andre gæster kunne få mad og vi kun pomfrites, og så kunne han pludselig ikke forstå et ord af hvad der blev sagt. Nåh vi spiste vores pomfrites og kom så videre med vores køretur, selvom vi skam også måtte betale 17 euro for det måltid godt nok incl. 2 cola.
Da vi nærmede os Cervia kunne vi godt se hvad vi er havnet i, for her er sort af mennesker- måske fordi det er weekend og vejret har været dejligt med hele 25 grader.
Selvom vores feriebolig kun ligger 150 meter fra vandet, ligger den i et dejligt stille og roligt område med privat parkering i gården og væk fra de mange mennesker.
Ferieboligen ligger på 1. sal og den godt indrettet med stue og køkken i et og 2 værelser samt fint badeværelse. Hertil er der 2 dejlige altaner så her skal vi nok blive glade for at være.
Og så var der dømt til hygge og et glas rose på altanen, og så glædede vi os til at se området som vi var havnet i næste dag.
Dag 1
Det var som nævnt en fin lejlighed vi havde fået i Cervia med de par minusser der så må være. F.eks er der ikke noget WiFi, hvilket værten begrundede med, at det var fordi det var et feriested. 
Vi må også have købt os en lille elkedel så vi ikke skal koge vand i en gryde for at få en kop kaffe, og sådan er der så meget , og det er jo netop det der gør det hele spændende at rejse på den måde som vi gør.
Dagen har været lidt af en slappedag, selvom vi har fået gået en del, for vi startede med at gå ned til vores strand hvor vi kunne se, at der længere nede af stranden var dragefestival, som vores vært havde fortalt om. Jo tættere vi nærmede os, jo flere mennesker kom der på stranden. Hold da op for et cirkus. Men det var sjovt at opleve italienerne med hele familien.
Vi havde ikke lige tænkt på at skulle have solcreme på da vi gik til stranden, men vi fandt ud af da vi gik tilbage at det nok var en dårlig ide at gå på stranden midt i middagssolen uden solcreme.
Tilbage i ferieboligen fik vi lidt frokost inden vi kørte ud for at handle, og her om søndagen er det ikke alle steder der har åbent, så det var om at finde ud af hvilke supermarkeder der havde åbent.
Vandet i Italien kan sagtens drikkes, men det er ikke alle steder det smager lige godt. Og det gør det ikke her i Cervia, så vi ville lige købe lidt vand med hjem, nu hvor vi skulle handle da vi havde fundet et supermarked der var åbent.
Her synes Jane det var enormt smart at der i grøntsagsafdelingen var nogle beholdere som man selv kunne fylde. Det skulle da prøves. Desværre var det ikke vand der kom ud af hanen, men en gullig væske som viste sig af være hvidvin. Da Jane var gået i gang med at fylde en 3 liters dunk, var det jo ligesom nødvendigt også at købe den. Så nu er vi spændt på, om vi kan få gjort has på en gang sur lokal hvidvin. Heldigvis kostede 3 liter ikke mere end 48 kr.
Efter vores indkøbstur kørte vi ind til Cervia by, og her fandt vi ud til den kanal der går ind i byen og hvor der lå en masse både. På havnefronten var der masser af restauranter og isbarer, men vi nøjedes med en tur op og ned af kanalen.
Vel hjemme er der dømt hygge på terrassen med smagning af den famøse hvidvin og så skulle der tændes op i den lille grill som vi havde medbragt.
Dag 2
San Marino er et meget lille land, der ligger midt inde i Italien. Det er en af verdens mindste stater – men også en af de mest historiske og er verdens ældste republik som blev grundlagt i 301.
Da vores feriebolig ligger mindre end 40 min. væk fra denne perle, skulle vi naturligvis besøge det lille land selvom det ikke havde været med i vores planer.
Det var et fantastisk besøg, og allerede på vej til San Marino ændrede landskabet sig markant og blev utroligt smukt med små bjerge og frodige dale.
San Marinos historiske bydel ligger højt oppe på toppen af en bjerg og det er faktisk muligt at tage en kabelbane op til toppen, så vi startede med at køre hen til det sted hvor kabelbanen lå nede i den mere moderne by.
Desværre var det helt umuligt at finde en parkeringsplads ved kabelbanen, så det endte med at vi kørte af snoede serpentinerveje op til den gamle by. Her fandt vi efter lidt tid en parkeringskælder hvor vi kunne tage elevator op til 1. niveau af byen. Herfra var det muligt at tage yderligere 2 elevatorer, før vi var oppe i den gamle by.
Det fortsatte dog med at gå stejlt op af de hyggelige gader, så vi tog det stille og roligt, og det smarte var at der var masser af souvenir butikker op af de stejle gader, og det var jo så en naturlig måde at komme stille og roligt opad, og puste ud undervejs.
Det var mest parfumer, smykker og ure der blev solgt, samt tasker og sko, og ikke mindst skydevåben. Selvom San Marino er en toldfri stat synes vi ikke at der var specielt billigt.
Den stejle opstigning til toppen af byen var besværet værd, for der åbenbarede sig en hel fantastisk udsigt udover landskabet. Der var utroligt smukt, og vi nød at slentre rundt i den smukke by.
Vi fandt et sted hvor vi kunne nyde vores frokost med en skøn udsigt.
Efter frokosten gik vi lidt længere op i byen inden vi besluttede at det nok var tid til at gå nedad igen.
Inden vi kom ned på 1. niveau fandt vi et sted hvor vi lige skulle have en is til at afslutte vores besøg.
Det tog lidt tid før vi fandt vores bil i parkeringskælderen fordi vi ikke helt forstod at vi var på sal 7 og ikke 3 som vi var overbevist om. Det skyldes så, at parkeringskælderen kunne tilgås både neden- og ovenfra.
På vores vej tilbage til Cervia fik vi lige fyldt benzin på til dkr. 11,50 og fik også handlet i et lokalt supermarked. Herudover fik vi også lige vasket bilen, hvilket er en af Birgers ynglingsbeskæftigelser.
San Marino er bestemt et sted vi kan anbefale på det varmeste, for det er virkelig et sted der skal opleves.
Dag 3
Da Birger var teenager, var han lidt misundelig på en lidt ældre kammerat som havde fået lov til at tage alene på charterferie til Rimini, og da byen ligger tæt på vores feriebolig, så skulle Birger da ikke snydes for også at komme på besøg i byen, selvom besøget nu sikkert var af en lidt anden kaliber end det ville have været med kammeraten dengang.
Rimini er en livlig badeby ved Adriaterhavet og ligger som nævnt tæt på vores feriebolig, faktisk bare 20 min. i bil. Den er især kendt for sine lange sandstrande, sit pulserende natteliv – og faktisk også en spændende historie fra romerriget.
Rimini er fødeby for filminstruktøren Federico Fellini, og byen har et museum dedikeret til ham.
Vi fandt hurtigt hen til en parkeringsplads i byen, tæt på markedshallen, og her startede vi med at gå rundt og se på de mange lækre boder hvor fisk, grøntsager, kød, ost, brød og blomster blev solgt. Her forstår man godt hvorfor det italienske køkken er så populært med tanken på de lækre råvarer.
Efter vores rundtur fandt vi ned på den nærliggende gågade, der faktisk er ret lang og som starter ved den romerske triumfbue og ender nede ved den romerske bro.
På gågaden var der masser af butikker og ca. midt på gågaden kom vi til Piazzo Cavaour der rummer byens gigantiske rådhus, byens teater og en gammel fiskehal.
Tæt på den store plads fik vi lidt koldt at drikke inden vi fortsatte til den romerske bro også kaldet Tiberiusbroen.
På et gammelt bykort kunne vi se at byen også har rummet et amfiteater, men der hvor det burde ligge lå nu en parkeringsplads, så vi tvivler på at det eksisterer længere.
Tilbage ved bilen kørte vi ud til Riminis strand hvor der var folk igang med at gøre klar til det store turist rykind for sommeren.
Vi gik en tur langs stranden og kom også op til byens pariserhjul hvor vi kunne gå ud på en mole og se ud af havneindløbet og langs kysten op mod Cervia. Ingen tvivl om, at den brede sandstrand og al turistgøglet er en magnet om sommeren.
Vi fandt en restaurant tæt på stranden hvor vi fik lidt frokost
Vi kørte herefter nordpå langs kysten, for at se flere af de små badebyer. Det er åbenbart hele kysten der er et stort turistmekka og bestemt ikke særligt kønt.
I den lille by Bellaria-Igea fik vi en iskage og så gik turen ellers mod Cervia.
Birger har nu fået opfyldt et 55 års ønske om at komme til Rimini, så han ikke skal længes efter det længere.
Dag 4
Ravenna ligger ca. 30 km kørsel nord fra vores feriebolig og byen er bl.a kendt for sine mosaikker og det er også her at digteren Dante Alighieri ligger begravet.
Vi skal indrømme at vi ikke var helt forberedt på hvad byen kunne, da vi havde en forventning om at det sikkert va en af kystens lidt større badebyer, men her tog vi fejl, da vi efter 25 min. kørsel ankom til byen og hurtigt fandt en parkeringsplads i en sidegaderne til centro.
Vi bøvlede lidt med parkeringsautomaten inden det lykkedes at få en billet og det er derfor vi altid bliver glade når vi ser der i området er EasyPark for det er altså lidt nemmere end at forstå en italiensk parkeringsautomat.
Vi spurgte en dame der ordnede sin have ved siden af, hvilken vej vi skulle gå for at komme til centrum og med hendes anvisninger var vi hurtigt oppe på en af byens større pladser, hvorfra gågaden startede.
Vi havde nok haft en forventning om at vi ville se mosaikker overalt, men sådan forholdt det sig ikke til at starte med. Her var det kun gadenavne der var omgivet af mosaikker af forskellig slags.
På vores tur ned ad gågaden kom vi til byens markedeshal og her troede vi også at den ville være ligesom den vi havde set i Rimini. Det var så ikke helt tilfælde, for denne markedeshal var meget eksklusiv og solgte udelukkende delikatesser.
Da vi fortsatte ned ad gågaden kom vi til en sidegaderne der førte ned til en af byens seværdigheder, nemlig Basilica di San Vitale, som er en af byens kirker der er udsmykket med en masse mosaikker.
Da vi så de tog entre for at komme ind i kirken og vi faktisk ikke var klar over at det var her vi skulle se mosaikkerne, så gik vi videre og kiggede istedet indenfor i et par værksteder og butikker der lavede forskelligt mosaikkunst. Det var selvfølgelig ærgerligt at vi ikke havde læst på lektien, men det er hvad der sker.
Vi fortsatte vores rundtur i byen sammen med en masse skoleklasser, og fandt ud af, at det er helt almindeligt her i Norditalien at børnene bliver sendt på udflugt til forskellige historiske steder, for at lære kunsthistorie på en lidt mere pædagogisk måde.
På pladsen hvor vi var kommet ind i byen, besluttede vi os til lidt frokost, og Birger besluttede at prøve en af de lokale spiser, nemlig piadina, som han synes var en noget tør oplevelse, men godt mættende.
Efter frokost fandt vi tilbage til bilen og kørte videre ud til havneindløbet til Ravenna. Her lå en stor lystbådehavnen, men som vi har set andetsteds så er hele havnen hegnet ind, så vi fik ikke mulighed for at få rundt og se på bådene.
Istedet kørte vi ud til molen, men da temperaturen er faldende og det blæste lidt så valgte vi at køre “hjemad “.
Dag 5
Temperaturen er faldet en del, så det var på med det lidt varmere tøj og et par tykke trøjer inden vi tog på dagens tur ind i landet, hvor planen var at tage 3 byer i rap, startende med byen Faenza.
Turen til byen foregik af det vi der hjemme vil kalde en landevej, men her er vejene simpelthen så dårlige, så det blev noget af en bumletur.
Til gengæld kom vi ud og fik set lidt af landet, med diverse frugtplantager, herunder fersken, – og oliven træer, og flere steder blev der også dyrket vin.
Vi fandt hurtigt en parkeringsplads i Faenza, og havde ikke de store forventninger til byen og måtte også lige hurtigt google os til hvad byen kunne byde på, og her kunne vi læse at byen var kendt for sit keramik.
På vej ind til bymidten og iøvrigt på vores rundtur rundt i byen, så vi ikke noget keramik, men til gengæld var der et kæmpe marked inde i bymidten med masser af boder og gang i den.
Det hele var meget lokalt og vi nød at gå rundt mellem boderne og mærke stemningen.
Vi fik også besøgt byens meget flotte katedral og domkirke.
Efter rundturen i Faenza var vi klar Forli som var næste by på ruten.
Forli havde vi beskrevet og vi havde set frem til at besøge byen, men den var af en hel anden kaliber. Klokken var nu blevet over 12, og så er det helt normalt at byer mere eller mindre lukker ned. Så det var en noget død by vi kom til.
Byen er bl.a. kendt for at have en af Italiens største pladser, og jo pladsen Piazza Aurelio Saffi var stor, men der var ikke meget liv.
Vi gik længe rundt i byen for at finde en restaurant hvor vi kunne få lidt frokost, og det var et ok sted da det lykkedes. Vi var begge enige om, at det var en “mærkelig” by, selvom der var mange store og flotte bygninger.
Fra Forli gik turen videre til Cesenta hvor vi havde lovet os selv en is.
Her var der lidt mere liv og efter en lille rundtur fandt vi hen til Piazza Popolo hvor vi fik vores is.
Dagen blev til noget af en rundtur med masser af indtryk.
Et gennemgående indtryk er, at der er utrolig mange cyklister der kører rundt inde i midtbyen, hvor vi i alle byer har oplevet at det er ZTL zoner – altså de zoner hvor bilerne ikke må køre. Det er jo så en smart måde for de lokale at bevæge sig rundt i byen på. Vi synes dog det er ret bemærkelsesværdigt, at de fleste cykler er meget lave, og at folk nærmest får knæene op i hovedet når de cykler – det så ret sjovt ud.
Dag 6
På vores sidste dag i Cervia valgte vi at blive i nærområdet og nyde stranden, selvom det var et noget køligt strandvejr.
Men det var så anledning til at vi kunne gå en lang tur langs stranden ned til en lille kanal der går ind i landet og som ligger lidt længere sydpå. Det var dejligt at mærke vinden og bølgernes brusen, og vi blev lidt hensat til en tur langs Vesterhavet.
Da vi nåede ned til den lille kanal tog vi en lille pause og nød at kigge ud over havet og stranden inden turen gik “hjemad ” igen.
Tilbage i lejligheden sad vi og nød solen inden det var tid til lidt frokost og så var det ellers tid til at få pakket og gjort rent efter os, så vi er klar til at komme videre i morgen.
Vi valgte at gå ned på stranden igen her i eftermiddag og vinden var heldigvis aftaget så der var knapt så koldt, og efter en iskage satte vi os ned på stranden og nød al den leben der var med familier der nød livet på stranden. Der var stadig flere der fløj med drager og der var faktisk ret mange mennesker på stranden, for 1. Maj er faktisk en nationaldag her i Italien.
Ved vores næste stop drager vi til regionen Liguria hvor vi har fået en feriebolig tæt på La Spezia i en lille by der hedder Santo Stefano di Magra.