Norditalien

I foråret 2026 var planen at turen gik til Norditalien, hvor vi ville tage en rundtur i de 8 regioner, som området byder på.

Norditalien er beliggende i den nordlige del af Italien og grænser op til Schweiz og Østrig mod nord. Mod øst ligger Adriaterhavet, mens det mod vest grænser op til Ligurien og Piemonte. Regionen har en varieret geografi med både bjerge, søer og kystområder.

Vi forventede at turen ville tage 2-3 måneder, og vi ville som vi plejer, tage afsted i vores bil, og booke ferieboliger undervejs på vores rundrejse.

Vores Qashqai som snart har ført os mange kilometer rundt i Europa

Vi havde oprettet en offentlig Facebook gruppe kaldet “Rundt i Norditalien 2026“, hvor vi lagde daglige rejsebeskrivelser og billeder op. Denne er du velkommen til at besøge.

Desværre blev afslutningen af vores tur ikke som vi havde planlagt, da Jane blev ramt med legionærsyge og måtte 3 uger på sygehus, ligesom vores hjemtur foregik i ambulancefly. Det betød så også, at vi ikke fik set den nordvestlige del af Norditalien med bl.a. Lago Maggiore, Lago Como og Lago Garda og at vores rundtur blev afkortet med ca. 3 uger.

Ambulanceflyet der fik os hjem til Danmark igen

Nu hvor turen er slut, har vi lavet en samlet turbeskrivelse, som du vil kunne finde herunder:

Du kan læse mere generelt om Norditalien, samt diverse øvrige nyttig dokumentation, ved at klikke på nedenstående knap:

I forbindelse med vores planlægning af turen, har vi kigget nærmere på de 8 regioner i Norditalien, og lavet en generel beskrivelse af den enkelte region, samt beskrevet en række byer og seværdigheder under de enkelte regioner.

Har du lyst til at læse mere om de enkelte regioner og/eller byer, kan du klikke på nedenstående knapper:

Du vil også kunne finde en oversigt over den visuelle rute som vi mere eller mindre fulgte på vores vej.