Vores tur til Barcis i dag var en fantastisk og flot oplevelse gennem Dolomitterne. Hold da op hvor er der smukt, og det blev ikke ringere af at foråret stod i fuld flor og det hele bare stod smukt lysegrønt over det hele.
Desværre oplevede vi også et område der var hårdt ramt af skovdød, som vi tidligere har oplevet i Hartzen. Om det også er den bille der gemmer sig under barken her på grantræerne skal være usagt. Men ikke særligt kønt at se på.
På nogle af de højeste bjerge var der stadig fuld gang i skiløb og løjperne selvom sneen efterhånden ser noget våd ud, for igen i dag kom vi op på de 18 grader.
Vi kunne først hente nøglen til vores feriebolig kl. 16, og vi brugte ventetiden til at finde vores feriebolig og ikke mindst hvordan vi kunne køre til den og parkere.
Ferieboligen lå direkte ned til den kunstige sø i Barcis og bestod af en stue, køkken, soveværelse og bad og ikke mindst en lille have med udsigt til søen.
Dag 1
Det var en rigtig dejlig feriebolig vi havde fået os, men med de små “mangler” som vi også har oplevet på tidligere rejser, og så er det jo godt at vi har hele 3 store plastikkasser med til at kompensere for de mangler vi kommer ud for. Som så ofte set før, er det primært køkkenudstyr der mangler, hvilket er ret morsomt når her både er opvaskemaskine og mindst 8-10 gryder og pander. Til gengæld kniber det med glas, kopper, tallerkener og bestik 
Da vi skulle i seng i går aftest, fandt vi også ud af at der manglede dynebetræk til dobbelt dynen, så heldigvis har vi medbragt et sådan så vi kunne komme i seng.
En lidt speciel ting her, er dog stikkontakterne der ikke helt er eu standard, så vi skal have købt en omformer. Stikkontakterne kan tage de “tynde” stik, men ikke de “tykke” som f.eks. sidder på vores forlængerledning eller på hårtørreren.
Vi valgte i dag at blive “hjemme” for at kigge nærmere på den madfestival der afholdes her i weekenden og på byen.
Det viste sig at madfestivalen udelukkende omhandlede fermenterede madvarer, og faktisk var der ikke så mange boder, men det var hyggeligt at gå rundt mellem de lokale italienere og høre hvordan der blev snakket og ikke mindst gestikuleret.
Efter den oplevelse gik vi langs søen der var næsten udtørret, ud af byen for at kigge på en gangbro der gik tværs over søen.
Herfra valgte vi at gå op igennem den lille by og bl.a. få kigget på kirken der bimler med klokkerne hver time.
Eftermiddagen er blevet brugt i vores lille have, hvor vi nød det gode vejr, fik vasket noget tøj og reserveret vores næste feriebolig der bliver tæt på Venedig.
Det havde været rart med en “slappedag”, men vi glædede os til at komme ud og se mere af området de næste dage.
Dag 2
Vejret viste sig ikke fra sin bedste side næste morgen da vi stod op, for det silede ned til omkring kl. 10.30 hvor det så klarede op.
Da vi ikke var helt sikre på om vi kan stole på dmi’s vejrudsigt her i Italien, valgte vi at køre væk fra bjergene og sydpå til byen Pordenone.
Kort efter Barcis ændrede landskabet sig markant fra de smukke bjerge til et helt flat og lidt kedeligt landskab. Vi kom dog forbi flere vinmarker på vej til Pordenone.
Vel fremme i byen fandt vi hurtigt en parkeringsplads tæt på centrum, og det er rigtig rart at vi her i Italien kan bruge parkeringsappen EasyPark – det gør det hele lidt nemmere.
Pordenone er en ret moderne by, og har som sådan ikke en historisk bymidte. Vi fandt hurtigt gågaden, og blev så husket på, at alle forretninger er lukkede mellem kl. 12 og 16. Så det var en lidt øde gågade der mødte os, og der skete ikke det store i byen på vores rundtur.
Som i mange af italien andre byer, havde Pordenone også en ZTL zone, som man under ingen omstændigheder skal køre ind i, med mindre man vil have store bøder. Der er som nævnt trafikbegrænsede zoner i mange italienske byer, især i de historiske bymidter, hvor kun særligt tilladte køretøjer må køre ind.
Zonerne er aktive på bestemte tidspunkter, typisk i dagtimerne, og bliver overvåget med kameraer. Kører du ind uden tilladelse, får man som nævnt en bøde – også som turist. Typisk ligger bøderne på 100 Euro og op efter – og stiger, hvis de ikke betales hurtigt. Hvis du har lejet bil, får du bøden plus et administrationsgebyr fra biludlejningsfirmaet. Heldigvis er zonerne altid godt skiltet.
Efter frokost fandt vi tilbage til bilen og kørte mod søen lago di Redora og den lille by Vivaro.
Vi valgte en rute der ville føre os tæt på søen, men på grund af bevoksning og et dige, var det umuligt at se søen, før vi kunne dreje af mod Vivaro. Her kunne vi konstatere at søen var helt tørlagt, og det endte med at vi nærmest kørte på søbunden inden vi igen kom på asfalt.
Vi har senere læst, at vandstanden i de norditalienske søer er meget svingende og at det dels skyldes manglende nedbør igennem vinteren og at vandet også bliver brugt som reserver.
I byen Vivaro skete der absolut ingen ting, men vi fik besøgt kirken inden vi kørte mod den lidt større by Maniago.
På vejen kunne vi rigtig se forskellen mellem bjergene i baggrunden og det flade landskab hvor der var masser af vinstokke.
Maniago bød heller ikke på de store oplevelser så vi fik handlet og kørte så “hjemad” mod Barcis.
Næste dag, var der lovet rigtig meget regn hele dagen.
Dag 3
Det er altid ærgerligt og ret så kedeligt med hele regnvejrsdage når vi er på tur, men vi ved de kommer og de skal bare overstås samtidig med at vi også skal have det bedste ud af dagen.
Så det er ikke det helt store vi beretter om her i dag, selvom vi har brugt vores “indetid” til at finde endnu en feriebolig omkring Bologne.
Det blev også til en kort tur op i et supermarked i nabobyen Montereale Valcellina – en mindre by hvor der absolut intet skete på sådan en regnvejrsdag.
I supermarkedet lykkedes det os faktisk at spørge ind til om de havde en omformer til til et el stik, så vi kan matche de italienske stik med 3 ben som der er flest af her i vores feriebolig, og det lykkedes faktisk (tak til Google translate) selvom det nu viser sig at det ikke var den rigtige omformer. Heldigvis havde de flere modeller, så det bliver en bytter.
Vi synes altid det er spændende at gå i supermarkeder når vi rejser, for vi finder altid mange spændende varer, og det var også tilfældet i dette supermarked.
På vejen tilbage til Barcis, stoppede vi lige op ved en dæmning, der dog gør sig lidt bedre i solskinsvejr, men den lå smukt der mellem bjergene.
En ting der er vigtig at huske hjemmefra er sutsko. Det har vi rigtigt fået at mærke her i dag med de iskolde flisegulve i huset, og selv med sutsko, er der koldt om futterne.
Nu glæder vi os til lidt bedre vejr i morgen, så vi kan komme ud og få flere spændende italienske oplevelser
Dag 4
Heldigvis var regnen stoppet, så vi kunne komme på tur til Udine, der ligger tæt på grænsen til Slovenien.
Der var små 70 km til Udine her fra Barcis, og ret hurtigt kom vi ud på en lidt kedelig landevej i et fladt landskab hvor der primært blev dyrket æbler, vin og øvrige landbrugsprodukter.
Det gik nemt med at finde et parkeringshus tæt på bymidten, som forøvrigt var en ZTL zone. Så der var kun ganske få biler i bymidten og politiet holdt godt øje.
Tæt på parkeringshuset lå et turistkontor hvor vi gik ind for at få et bykort, og da vi blev spurgt om vi også ville have en kort gennemgang af byens seværdigheder sagde vi ja tak, og heldigvis for det, for vi havde droppet tanken om at komme op på toppen af byen, hvor byens slot lå og hvor der skulle være en fantastisk udsigt udover over byen.
Men her fik vi at vide, at vi faktisk kunne tage en elevator hele vejen op, og det var jo en rigtig god info. Vi har senere fundet ud af, at der er mange byer med seværdigheder “på toppen” som har elevator op til seværdighederne.
Vi startede vores rundtur i den meget hyggelige by ved byporten Porta Manin og fortsatte herefter til den store plads Piazza Liberta.
Det var tæt på den plads at der gik et lille stræde hen til elevatoren der fik os hele vejen op til slottet Colle del Castello.
Vi blev ikke skuffet over den udsigt der mødte os, selvom der stadig hang lidt dis og skyer og vi fik en fin rundtur deroppe, og fik også læst lidt om hvordan tyskerne og østrigere under 1. Verdenskrig havde besat og brugt slottet inden de blev jaget på porten af italienerne.
Inden vi gik ned, ville Jane lige på det offentlige toilet, men fortrød hurtigt da det viste sig at være et hul i jorden. Sjovt at den slags stadig findes. Jane valgte at gemme “tissetåren” til senere.
Elevatoren tog vi også ned, og slentrede herefter rundt i den hyggelige by, indtil vi fandt et sted hvor vi kunne få lidt frokost. Vi havde glædet os til at smage en lokal delikatesse, nemlig en Frico som skulle være en ostekartoffelkage, men vi kunne kun få pizza hvor vi var gået ind, så det må blive en anden dag. Deres pizzaer smagte forøvrigt himmelsk.
Efter frokost valgte vi at køre lidt nordpå, så vi kunne køre langs bjergene på vores vej tilbage til Barcis. Det blev en langt smukkere tur, hvor vi nød den smukke natur som nu er sprunget helt ud og står dejligt lysegrønt. Det blev også til kørsel på meget små bjergveje og vi sluttede vores tur i den lille by Meduna som er opkaldt efter floden Meduna, inden turen gik “hjemad” til Barcis.
Vejene her i Norditalien er iøvrigt af meget blandet kvalitet, men så går det heller ikke så stærkt, og faktisk synes vi at der køres ganske pænt.
Dag 5
Naturen ved foden af Dolomitterne er utrolig smuk, og lige i nærheden af vores feriebolig, ligger Forra del Cellina som er et kæmpe naturreservat som bl.a. huser en kløft.
Vi valgte derfor at starte dagen i det dejlige solskin med at køre de 5 min. ned til kløften.
Udover kløften som kan udforskes med gode vandreture, ligger der også en tibetansk hængebro i området.
Vi nøjedes med et kort kig til til kløften, for vi ville gerne videre til bjergbyen Belluna, som lå lidt over en times kørsel fra Barcis.
Det blev til endnu en fantastisk køretur i de smukke bjerge, og det flotte solskin gjorde ikke oplevelsen mindre.
På vores vej kom vi forbi bjergbyen Erto, hvor vi stoppede op, mest fordi meget af byen lignede en spøgelsesby.
Vi kunne læse os til at byen havde været udsat for et stort mudderskred, der havde drevet folk fra huse. Vi ville gerne have set mere af byen, men den lå desværre langt nede af en skrænt hvor vi ikke var sikre på at Jane kunne komme op igen. Lidt øv, men det er de begrænsninger der er med en lungesygdom.
Fra Erto kørte vi videre til Vajont dæmningen, der desværre var lukket. Det er også her, vi skulle vente på at komme igennem de 3 tunneler der førte vejen videre til Belluno.
Vel fremme i Belluno parkerede for neden af byen, og her var vi så heldige at der var 3 hele rulletrapper der førte os op til byen. Smart.
Belluno er en utrolig charmerende by med masser af smukke huse og små stræder.
Vi startede med et kig ind i byens smukke katedral som ligger tæt på det sted hvor vi kom op med rulletrapperne.
Herefter gik vi rundt i byen og nød den meget lokale stemning.
Oppe på en stor plads var der ved at blive gjort klar til en streatfood festival og det var sjovt at følge arbejdet og al den leben det medførte fra en bænk i nærheden.
Hos en bager fik vi købt et par sandwich som gjorde det ud for vores frokost og som vi nød på den store plads, mens vi fulgte med i bylivet.
Inden turen gik hjemad mod Barcis, skulle vi lige nyde den flotte udsigt fra byen.
Bestemt en by der er værd at besøge, hvis man vil opleve ægte italiensk stemning uden ret mange turister.
Og så var det tid til at sætte kursen mod vores feriebolig i Barcis.
Dag 6
Vores sidste dag her i Barcis området startede med en tur til den lille by Aviano.
Her blev det kun til et kig ind i byens kirke og en lille rundtur i byen.
I byen skete der ikke så meget og da vi ikke kunne få øje på de store seværdigheder, fik vi mere lyst til at se om vi ikke kunne køre op af det bjerg byen lå for foden af, så vi kunne få lidt udsigt.
Forinden da, var vejret nu blevet så godt, at det var blevet tid til at skifte til sandaler, og det husker vi altid at tage et billede af, for det betyder at vinterskoene bliver pakket væk, og fødderne kan nyde solen og det varmere vejr.
Vi fandt hurtigt en vej op af til det ret høje bjerg tæt på byen, hvor vi valgte at stoppe og nyde udsigten da vi var næsten oppe.
Desværre var der en del varmedis, så udsigten var lidt sløret, men flot var der udover det meget flade landskab.
Efter den bjergtop kørte vi til byen Magiano, for vi ville gerne have vasket bilen. Vi fandt hurtigt en af de udendørs vaskehaller som vi kender fra andre ture, og selvom vi fik at vide at der kun var vand til rådighed, så gav Birger den en grundig tur med højtryksspuleren.
Så var det blevet tid til frokost, og vi kørte derfor ind til bymidten i Magiano og fandt en cafe. Her vovede Jane sig ud i at bestille en Frico og Birger fik en tunsalat. Frico er en slags friteret ostekage, og denne blev serveret med polenta, og smagte rigtig godt.
Det var faktisk også her i bymidten at vi blev obs på, at vores elektroniske p-skive ikke er lovlig her i Italien. Heldigvis har vi den blå manuelle p-skive med som bruges i Tyskland, og den skulle være lovlig, så vi slipper for bøder.
Efter frokost gik turen retur til vores feriebolig hvor det var blevet tid til at pakke vores habengut og blive klar til vores næste feriebolig der bliver en lejlighed i en forstad til Treviso, tæt på Venedig.
Det betyder også, at vi kører ind i en ny region nemlig Veneto.