Vores tur til Barcis i dag var en fantastisk og flot oplevelse gennem Dolomitterne. Hold da op hvor er der smukt, og det blev ikke ringere af at foråret stod i fuld flor og det hele bare stod smukt lysegrønt over det hele.
Desværre oplevede vi også et område der var hårdt ramt af skovdød, som vi tidligere har oplevet i Hartzen. Om det også er den bille der gemmer sig under barken her på grantræerne skal være usagt. Men ikke særligt kønt at se på.
På nogle af de højeste bjerge var der stadig fuld gang i skiløb og løjperne selvom sneen efterhånden ser noget våd ud, for igen i dag kom vi op på de 18 grader.
Vi kunne først hente nøglen til vores feriebolig kl. 16, og vi brugte ventetiden til at finde vores feriebolig og ikke mindst hvordan vi kunne køre til den og parkere.
Ferieboligen ligger direkte ned til den kunstige sø der er her i Barcis og består af en stue, køkken, soveværelse og bad og ikke mindst en lille have med udsigt til søen.
Dag 1
Det var en rigtig dejlig feriebolig vi havde fået os, men med de små “mangler” som vi også har oplevet på tidligere rejser, og så er det jo godt at vi har hele 3 store plastikkasser med til at kompensere for de mangler vi kommer ud for. Som så ofte set før, er det primært køkkenudstyr der mangler, hvilket er ret morsomt når her både er opvaskemaskine og mindst 8-10 gryder og pander. Til gengæld kniber det med glas, kopper, tallerkener og bestik 
Da vi skulle i seng i går aftest, fandt vi også ud af at der manglede dynebetræk til dobbelt dynen, så heldigvis har vi medbragt et sådan så vi kunne komme i seng.
En lidt speciel ting her, er dog stikkontakterne der ikke helt er eu standard, så vi skal have købt en omformer. Stikkontakterne kan tage de “tynde” stik, men ikke de “tykke” som f.eks. sidder på vores forlængerledning.
Vi valgte i dag at blive “hjemme” for at kigge nærmere på den madfestival der afholdes her i weekenden og på byen.
Det viste sig at madfestivalen udelukkende omhandlede fermenterede madvarer, og faktisk var der ikke så mange boder, men det var hyggeligt at gå rundt mellem de lokale italienere og høre hvordan der blev snakket og ikke mindst gestikuleret.
Efter den oplevelse gik vi langs søen der var næsten udtørret ud af byen for at kigge på en gangbro der gik tværs over søen.
Herfra valgte vi at gå op igennem den lille by og bl.a. få kigget på kirken der bimler med klokkerne hver time.
Eftermiddagen er blevet brugt i vores lille have, hvor vi nød det gode vejr, fik vasket noget tøj og reserveret vores næste feriebolig der bliver tæt på Venedig.
Det havde været rart med en “slappedag”, men vo glædede os til at komme ud og se mere af området de næste dage.
Dag 2
Vejret viste sig ikke fra sin bedste side her til morges da vi stod op, for det silede ned til omkring kl. 10.30 hvor det så klarede op.
Da vi ikke var helt sikre på om vi kan stole på dmi’s vejrudsigt her i Italien, valgte vi at køre væk fra bjergene og sydpå til byen Pordenone.
Kort efter Barcis ændrede landskabet sig markant fra de smukke bjerge til et helt flat og lidt kedeligt landskab. Vi kom dog forbi flere vinmarker på vej til Pordenone.
Vel fremme i byen fandt vi hurtigt en parkeringsplads tæt på centrum, og det er rigtig rart at vi her i Italien kan bruge parkeringsappen EasyPark– det gør det hele lidt nemmere.
Pordenone er en ret moderne by, og har som sådan ikke en historisk bymidte. Vi fandt hurtigt gågaden, og blev så husket på, at alle forretninger er lukkede mellem kl. 12 og 16. Så det var en lidt øde gågade der mødte os, og der skete ikke det store i byen på vores rundtur.
Som i mange af italien andre byer, havde Pordenone også en ZTL zone, som man under ingen omstændigheder skal køre ind i, med mindre man vil have store bøder. Der er som nævnt trafikbegrænsede zoner i mange italienske byer, især i de historiske bymidter, hvor kun særligt tilladte køretøjer må køre ind.
Zonerne er aktive på bestemte tidspunkter, typisk i dagtimerne, og bliver overvåget med kameraer. Kører du ind uden tilladelse, får du en bøde – også som turist. Typisk ligger bøderne på 100 Euro og op efter – og stiger, hvis de ikke betales hurtigt. Hvis du har lejet bil, får du bøden plus et administrationsgebyr fra biludlejningsfirmaet. Heldigvis er zonerne altid godt skiltet.
Efter frokost fandt vi tilbage til bilen og kørte mod søen lago di Redora og den lille by Vivaro.
Vi valgte en rute der ville føre os tæt på søen, men på grund af bevoksning og et dige, var det umuligt at se søen før vi kunne dreje af mod Vivaro. Her kunne vi konstatere at søen var helt tørlagt, og det endte med at vi nærmest kørte på søbunden inden vi igen kom på asfalt.
Vi har seneste læst, at vandstanden i de norditalienske søer er meget svingende og at det dels skyldes manglende nedbør igennem vinteren og at vandet også bliver brugt som reserver.
I byen Vivaro skete der absolut ingen ting, men vi fik besøgt kirken inden vi kørte mod den lidt større by Maniago.
På vejen kunne vi rigtig se forskellen mellem bjergene i baggrunden og det flade landskab hvor der var masser af vinstokke.
Maniago bød heller ikke på de store oplevelser så vi fik handlet og kørte så “hjemad” mod Barcis.
Næste dag, var der lovet rigtig meget regn hele dagen. Så nu må vi se hvad dagen bringer.
Dag 3
Det er altid ærgerligt og ret så kedeligt med hele regnvejrsdage når vi er på tur, men vi ved de kommer og de skal bare overstås samtidig med at vi også skal have det bedste ud af dagen.
Så det er ikke det helt store vi beretter om her i dag, selvom vi har brugt vores “indetid” til at finde endnu en feriebolig omkring Bologne.
Det blev også til en kort tur op i et supermarked i nabobyen Montereale Valcellina – en mindre by hvor der absolut intet skete på sådan en regnvejrsdag.
I supermarkedet lykkedes det os faktisk at spørge ind til om de havde en omformer til til et el stik, så vi kan matche de italienske stik med 3 ben som der er flest af her i vores feriebolig, og det lykkedes faktisk (tak til Google translate) selvom det nu viser sig at det ikke var den rigtige omformer. Heldigvis havde de flere modeller, så det bliver en bytter.
Vi synes altid det er spændende at gå i supermarkeder når vi rejser, for vi finder altid mange spændende varer, og det var også tilfældet i dette supermarked.
På vejen tilbage til Barcis, stoppede vi lige op ved en dæmning, der dog gør sig lidt bedre i solskinsvejr, men den lå smukt der mellem bjergene.
En ting der er vigtig at huske hjemmefra er sutsko. Det har vi rigtigt fået at mærke her i dag med de iskolde flisegulve i huset, og selv med sutsko, er der koldt om futterne. 
Nu glæder vi os til lidt bedre vejr i morgen, så vi kan komme ud og få flere spændende italienske oplevelser
Dag 4
Heldigvis var regnen stoppet her til morges, så vi kunne komme på tur til Udine, der ligger tæt på grænsen til Slovenien.
Der var små 70 km til Udine her fra Barcis, og ret hurtigt kom vi ud på en lidt kedelig landevej i et fladt landskab hvor der primært blev dyrket æbler, vin og øvrige landbrugsprodukter.
Det gik nemt med at finde et parkeringshus tæt på bymidten, som forøvrigt var en ZTL zone. Så der var kun ganske få biler i bymidten og politiet holdt godt øje.
Tæt på parkeringshuset lå et turistkontor hvor vi gik ind for at få et bykort, og da vi blev spurgt om vi også ville have en kort gennemgang af byens seværdigheder sagde vi ja tak, og heldigvis for det, for vi havde droppet tanken om at komme op på toppen af byen hvor byens slot lå og hvor der skulle være en fantastisk udsigt udover over byen.
Men her fik vi at vide, at vi faktisk kunne tage en elevator hele vejen op, og det var jo en rigtig god info.
Vi startede vores rundtur i den meget hyggelige by ved byporten Porta Manin og fortsatte herefter til den store plads Piazza Liberta.
Det var tæt på den plads at der gik et lille stræde hen til elevatoren der fik os hele vejen op til slottet Colle del Castello.
Vi blev ikke skuffet over den udsigt der mødte os, selvom der stadig hang lidt dis og skyer og vi fik en fin rundtur deroppe, og fik også læst lidt om hvordan tyskerne og østrigere under 1. Verdenskrig havde besat og brugt slottet inden de blev jaget på porten af italienerne.
Inden vi gik ned, ville Jane lige på det offentlige toilet, men fortrød hurtigt da det viste sig at være et hul i jorden. Sjovt at den slags stadig findes. Jane valgte at gemme “tissetåren” til senere.
Elevatoren tog vi også ned, og slentrede herefter rundt i den hyggelige by, indtil vi fandt et sted hvor vi kunne få lidt frokost. Vi havde glædet os til at smage en lokal delikatesse, nemlig en Frico som skulle være en ostekartoffelkage, men vi kunne kun få pizza hvor vi var gået ind, så det må blive en anden dag. Deres pizzaer smager forøvrigt himmelsk.
Efter frokost valgte vi at køre lidt nordpå, så vi kunne køre langs bjergene på vores vej tilbage til Barcis. Det blev en langt smukkere tur, hvor vi nød den smukke natur som nu er sprunget helt ud og står dejligt lysegrønt. Det blev også til kørsel på meget små bjergveje og vi sluttede vores tur i den lille by Meduna inden turen gik “hjemad” til Barcis.
Vejene her i Norditalien er iøvrigt af meget blandet kvalitet, men så går det heller ikke så stærkt, og faktisk synes vi at der køres ganske pænt.