Planen var oprindeligt, at vi ville have kørt langst Atlanterhavskysten ned til Bayonne, men da vi var lidt nervøse for at vi mødte flere badebyer som La Boule, ville vi hellere et stykke ind i landet. Valget faldt derfor på den lille landsby Coute-et-saint-Front, som ligger tæt på Bergerac.
Floden Dordogne løber igennem den lille landsby, og vores feriebolig lå lidt oppe af et bjerg, med en lille gårdhave der var rigtig hyggelig
Selve indretningen af boligen var i ægte vintage stil, som vi kun kunne holde af, selvom der også var noget der var lidt upraktisk. I underetagen var et ægte fransk landkøkken, en spisestue samt et fint badeværelse og selvstændigt toilet. Herudover gik der en trappe op til første salg hvor der var 2 soveværelser og en lille stue med en sofa.
Herudover gik der en trappe op til første salg hvor der var 2 soveværelser og en lille stue med en sofa. Det var nogle meget fine senge der var i værelserne og pynten fejlede ihvertfald ikke noget.
Lørdag den 31. august
Så fik vi sagt farvel til La Baule i rigtig trist og diset gråvejr med 16-17 grader og goddag til Couze-et-saint Front nær Begarec og 34 grader – pu-ha det skulle vi lige vænne os til.
Vi kørte nok omkring 600 km, og vi startede med at tage motorvejen hvor første del var gratis, og så røg vi på betalingsmotorvej resten af vejen indtil vi drejede fra sådan ca. da vi havde kørt halvvejen. Det er fint nok at køre på motorvejen, for der bliver kørt pænt, og max. hastighed er 130 km, som vi kender det der hjemme.
Vi skal love for at vi kom på landet da vi havde drejet fra motorvejen, og lige efter vi var drejet fra, begyndte vinmarkerne at dukke op, og vi mener at vi kørte igennem Champagne og Cognac distrikterne.
Vinmarkerne forsvandt dog igen da vi kom længere ind i landet og blev erstattet af solsikke og majsmarker. På et tidspunkt røg vi rigtig laangt ud på landet og kørte vel 20-30 km på en meget smal og bumlet vej, men det var super hyggeligt og vi fik set noget af det Frankrig som de færreste nok oplever.
Da vi endelig nåede Bergerec fik vi handlet og ringet til vores vært så hun kunne være ved huset når vi ankom.
Der er ca. 15 km ind til Bergerec og da vi kom til vores lille by drillende GPS’en så vi blev ført op af en masse små stræder hvor vi dårligt kunne komme frem med bilen. Til sidst måtte vi kapitulere og ringe til vores vært hvor vi så fik aftalt at hun mødte os ved byens kirke. Her kunne hun så guide os hen til vores nye feriebolig som er hel fantastisk.
Boligen var som nævnt i ægte fransk stil med masser af nips over alt og huset var meget smagfuldt indrettet. Dog var det været lidt svært at finde plads til al vores habengut mellem alle nipstingene 
Søndag den 1. september
Nattens regnvejr fik heldigvis temperaturen til at falde til et fornuftigt niveau så den lå på de 20 grader da vi slog øjnene op næste morgen.
Det små regnede stadig hele formiddagen, så vi fik lige kigget på hvor vi gerne vil bo i næste uge og det blev til et hus ude på landet i nærheden af kysten ved Bayonne. Priserne var heldigvis mere moderate her end oppe i Bretagne. Vi fik derfor et fint hus der er større end dem vi havde i Bretagne for næsten 2000 kr. billigere for en uge.
Selvom det stadig regnede tog vi bilen og kørte lidt rundt i vores nye lille by og kom også ind til nabobyen Lalinde. Floden Dogdogne løber langs begge byer.
Byerne er små, men ser hyggelige ud, så dem skulle vi naturligvis inspicere nærmere. Byerne var også lidt “døde” nu hvor det var søndag, og sikkert også fordi det regnede. Vores Intermarche hvor vi yndede at handle, havde heldigvis åbent til kl. 12.30, så vi nåede lige at få handlet inden vi kørte “hjem” for at få frokost og få researchet lidt om det område vi var havnet i.
Lidt klogere på området, kørte vi derfor mod øst for at se byen Sarlat, som er kendt for sin historiske bydel og over 600 bevaringsværdige bygninger.
Vi valgte at køre “ud over landet” i bedste Jane og Birger stil, så vi rigtig kunne se hvor vi var havnet, og det bød på MEGET små veje laaangt ude på landet, men i et meget smukt landskab, hvor vi bl.a. stiftede bekendtskab med en kastanietræ plantage.
Da vi nærmede os Sarlat kom vi ud på hovedvejen igen, og det var godt, for her begyndte landskabet at blive mere kuperet og det endte med at vi kørte af serpentinerveje op og ned af nogle mindre bjerge.
Sarlat er virkelig en spændende by, men også en meget turistet by hvor hver anden butik er diverse souvenir og ikke mindst lokale delikatesser, såsom foi gras i alle afskygninger, valnøddekager, honning, pateer og lækkert chokolade og flødekameller – samt vin.
Efter at have gået lidt rundt i byen fik vi en kop kaffe og en af deres berømte valnøddekager på en lille cafe, og herefter valgte vi at køre hjemad og måske se byen en anden dag, hvor vi havde lidt mere tid.
Her er dejligt roligt ved vores feriebolig hvor alt oser langt væk af Frankrig, og hvor vi skal huske at lukke skodder, og selv fragte vores affald ned på en plads i byen. Lidt anderledes ligesom sproget, hvor vi heldigvis forstår mere og mere, og også er begyndt at kommunikere lidt på fransk med de få gloser vi nu kan.
Mandag den 2. september
De fleste har nok smagt en god rødvin fra Saint Emilion, og da vi nu ikke var mere end ca. 80 km fra byen, ja så måtte vi da lige besøge byen og det fantastiske vinområde.
Vi tog turen af den lidt kedelige hovedvej fra Bergerec mod Bordeaux, men da vi fik drejet fra mod Saint Emilion, begyndte vinmarkerne at dukke op sammen med de mange vingårde, eller Chauteau’er som det hedder på fransk.
Først så vi de hvide druer, men efterhånden som vi nærmede os byen Saint Emilion, blev det til de røde druer. På et tidspunkt standsede vi for lige at smage om druerne var ved at være modne, og da de var dejlig søde, så gik der nok ikke så lang tid før vinhøsten er igang.
Da vi ankom til byen fandt vi hurtigt en parkeringsplads og det er rart at vi også her i Frankrig kan bruge EasyPark, det gør det hele meget nemmere.
Saint Emilion er en fantastisk by med mange flotte historiske bygninger og vi startede med at gå ind i Eglise collegiale et son cloitre, som er byens smukke kirke med tilhørende kloster.
Herfra gik vi ud på Place du Clocher hvor byens klokketårn ligger, og hvor der var en fantastisk udsigt ud over byen og de tilstødende vinmarker. Det var et syn for guder .
Og så gik det ellers nedad af de små gader, hvor der lå den ene lækre vinbutik efter den anden, og som kunne få en op i et kæmpe begejstring mode – når man som os, nu godt kan lide god vin.
Byen er ikke just handicap venlig, for det går meget stejlt ned- og opad, i de små stenbelagte gader.
Vel nede ved byens torv fortsatte vi lidt videre nedad og fandt her en hyggelig restaurant hvor vi fik en dejlig frokost.
Vi blev naturligvis “nød” til at købe et par flasker med hjem fra området og det blev til et par flasker fra Chauteau Petit Gravet. Vi kender den ikke, men er sikker på den er god.
Herefter skulle vi op igen af de stejle gader, og det tog sin tid i de 26 grader, men op kom vi og vi var så klar til hjemturen.
På vej tilbage mod vores feriebolig, så vi også vinmarker omkring Bergerec og her kunne vi læse os frem til, at de bl.a. laver en sød dessert vin fra Monbazillac. Desværre fik vi ikke smagt vinen, men har en med hjem.
Et andet stort vinområde der ligger tæt på Saint Emilion er Pomerol der også laver fantastiske vine, men vi havde læst os til at selve byen Pomerol er lidt kedelig, så vi valgte at springe den over. Til gengæld skulle der ligge over 600 Chauteau’er på det forholdsvis lille område, så hvis man har tiden til det, så kan man vist bruge meget tid på vinsmagning i det område.
Men sikken herlig dag i vinens spor, og turen inspirerede til et lille glas om aftenen.
Tirsdag den 3. september
Sikken et møgvejr vi stod op til næste dag. Det regnede mere eller mindre fra tidlig morgen og til sen aften. Temperaturen lå også kun på de 20 grader, så vi håbede at sensommeren i Danmark blev nydt.
Dagen var så medvirkende til at Jane kunne komme til coiffeur, og få studset håret, og resultatet var helt tilfredsstillende og kostede kun den nette sum af 45 Euro.
Efter vores frisør besøg satte vi kursen mod den lille landsby Les Eyzier, som kun har omkring 1000 indbyggere, men besøges af ca. 1 mio. turister årligt. Byen ligger utrolig smukt i et meget grønt område, og har nogle fantastiske klippeformationer, og man mener at neandertallere har boet i området, der også er rig på en masse huler og grotter.
I byen ligger bl.a. et museum der viser byens forhistorie og under klipperne var det muligt at gå langs en smal sti som vi naturligvis skulle prøve til trods for regnen.
Regnen silede desværre ned i hele den tid vi var i Les Eyzier, hvilket var ret ærgeligt, for det er et fantastisk sted.
Men vi fandt en restaurant hvor vi kunne få lidt tørvejr og lækkert frokost. Her valgte Jane bl.a. at smage en af de lækre anderetter, som vi så på rigtig mange restauranter i området – og det smagte himmelsk.
Turen hjemad, blev også en våd omgang.
Onsdag den 4. september
Affaldssystemet her i området er lidt anderledes end hvad vi kender hjemmefra, for her skal man selv bortskaffe sit affald til dertil indrettede pladser. Herudover skal man også have et specielt kort til restaffald, som åbentbart koster noget. Det giver lidt udfordringer når man som os ikke har noget kort til affaldscontaineren, og da vi spurgte vores vært, henviste hun til et sted der ligger over 5 km fra hvor vi bor, hvor vi kunne komme af med vores affald gratis. Vi fandt derfor nogle affaldscontainere når vi kørte rundt på tur, men det var en anelse upraktisk.
Lørdag og onsdag er markeds dage i det fleste franske byer og da vi havde set at der skulle være marked i Bergerec i dag, gik turen hertil om formiddagen. Der er faktisk 2 markeder i Bergerec, hvoraf det ene ligger ved byens katedral, og det var her vi fik parkeret.
Der var masser af boder rundt om katedralen, hvoraf de fleste solgte grøntsager, ost eller slagtevarer. Ikke overraskende forelskede Jane sig i en bod med fransk nougat, og selvom vi kun skulle have et LILLE stykke så blev det lige 33 euro for lidt over 400 gram. Ups .
Efter at have besøgt markedet blev det til en rundtur i byen, og vi startede med området omkring katedralen før vi fandt ud af, at byen også har en meget smuk historisk bydel, hvor vi også blev mødt af en statue af skuespilleren og digteren Cyrano Bergerec som bl.a. var kendt for sin store næse 
Efter en fin rundtur i byen fik vi købt en sandwich som vi lige fik spist på en bæk foran katedralen inden vi gik ned til floden.
Efter et hygeligt besøg i Bergerec kørte vi til den lille landsby Issigeac, som er kendt som en middelalderby samt bispesæde, og byen har stadig beboede bindingsværkshuse tilbage fra bl.a. 1400 – og 1500 tallet. Der skete ikke så meget i byen, men det var hyggeligt at gå rundt i den gamle by.
Vores næste by på listen var Monpazier som vi absolut ikke havde nogen viden om da vi ankom, men vi fandt hurtigt ud af at byen er på listen over Frankrigs smukkeste landsbyer, hvilket vi godt kan forstå.
Vi blev mødt af nogle byporte og nogle meget gamle og fine huse.
Byen er nærmest en firkantet fæstning og byens torv ligger i midten omgivet af 4 arkader rundt om torvet. Der var ved at blive gjort klar til koncert og hvilken fortæller historien ikke noget om, men vi kunne forestille os at det kunne være fantastisk at høre klassisk musik sådan et sted.
Inden vi forlod byen var vi lige inde og se byens smukke kirke. Men sikken en god overraskelse at se denne smukke by.
Nu er der dømt kaffe og Eclair på terrassen hvor vi lige måtte synke dagens mange indtryk.
Torsdag den 5. september
Perigueux ligger direkte nord for hvor vi bor, og er en større provinsby ligesom Bergerec.
På vores tur til byen om formiddagen, valgte vi at “tage den over landet” og det blev en rigtig hyggelig tur på en times tid, hvor vi både kom igennem skove og marker, men vi så ingen vinmarker på de små veje.
Vel ankommet til byen gik vi igang med at finde Centre Ville, og ikke mindst byens katedral som er kæmpe stor.
Vi fandt snart gågaden, hvor der var ved at blive lagt ny belægning og ved at følge den kom vi op til katedralen og den var virkelig KÆMPE stor og meget speciel indvendig.
Byens små gågader lå lige i nærheden og her fandt vi også byens turistkontor så vi lige kunne få et kort over byen.
Vi var ikke helt begejstret over byen, som vi synes var en anelse kedelig selvom der også var mange gamle og smukke huse. Så vi besluttede at køre videre til Le Buege som vi havde kørt igennem på vores vej til Les Eyzier.
Her blev det til lidt frokost, og naturligvis byvandring inden vi fandt en bænk nede ved floden hvor vi lige kunne få et hvil.
Vi havde også lagt mærke til den lille by Campagne (ja, der er ikke noget h i denne by) for her lå et fint Chauteau som vi også gerne ville se.
Turen fra Le Buege tog kun 7 min. Og snart stod vi inde i den flotte slotspark og fik set det fine Chauteau og ikke mindst et kæmpe grantræ fra Californien som skulle være 190 år.
Ved siden af slottet og den flotte park, lå også en lille kirke, som vi også besøgte. Herudover lå der et hotel incl. restaurant på den anden side af vejen
Det er i dette område at der ligger en del huler og grotter, men da det var ved at være sidst på dagen, må vi havde dem til gode til en anden gang.
Det er et smukt og meget grønt område vi befinder os i, så køreturen retur til vores feriebolig var ikke kedelig.
Og så havde vi et spørgsmål vi håbede at kunne få svar på. For hvorfor var byskiltene vendt på hovedet, både når vi kørte ind og ud af en by? Som om det ikke er svært nok i forvejen at læse de franske bynavne ! Vi måtte google os til svaret som er, at det er de franske landmænd der protesterer mod regeringen. Det kunne vi have sagt os selv. Men de har haft travlt de landmænd, for det var på hele vores tur rundt, vi så bynavnene på hoved.
Fredag den 6. september
Igen i dag har vi desværre oplevet endnu en dag med heldagsregn – men så kunne vi stille og roligt få pakket og gjort lidt rent så vi er klar til at rykke videre i morgen, hvor vi nu skal næsten ned til den spanske grænse ikke så langt fra Bayonne som ligger ude ved Atlanterhavet.
Efter de lidt mere sure opgaver kørte vi lige ind til Bergerec for bl.a. at handle noget af den lokale vin som vi gerne vil have med hjem. Bl.a. er vi faldet lidt for en sød hvidvin fra Monbazillac, som er rigtig fin som aperitif en varm sommerdag og som godt kan måle sig med en god Sauternes.
At handle her i Frankrig er en sjov oplevelse, og vi har efterhånden fundet ud af, hvilke supermarkeder der er de rigtig gode. Her foretrækker vi Intermarche, Super U eller E.Leclerc, hvor vi besøgte sidstnævnte i dag.
Alle de nævnte supermarkeder har en flot fiske- og slagterafd. hvor det er sjovt at se hvad der tilbydes.
En ting vi har lært når vi handler ind, er også at have god tid og være tålmodig, for der snakkes meget med kassedamen og kreditkort transaktionerne er ikke de hurtigste. Herudover er der åbentbart mange rabatkuponer i spil, for ofte har vi set at de også lige skal scannes inden selve transaktionen med at betale kan gå igang. Det er også fortsat muligt at betale med check, hvilket også gør processen en del langsommere end vi er vant til i Danmark, specielt fordi det først er efter indkøbsposerne er pakket, at kunderne finder ud af at de skal betale med check.
Men kan vælge at blive irriteret over dette cirkus, eller nyde det syn og de situationer der opstår.
Vores uge i Couze-et-saint Front var ved at være slut, og vi glædede os til de nye eventyr der nu ventede langt ude på landet ved den lille by Mimbaste.