Vores sidste feriebolig på vores rundtur i Frankrig blev i Saint Symphorien-de la Lay som lå lidt nord vest for Lyon. Byen lå smukt mellem nogle meget frodige og grønne bjerge, hvor lyden af kobjælder samt synet af de hvide køer dominerede landskabet.

Vores feriebolig lå i udkanten af byen, og var nok den feriebolig der var bedst udstyret og virkelig pænt indrettet. Herudover var det også den billigste.

Huset havde en kæmpe stue, spisestue, køkken og 1 stort soveværelse samt bad og toilet i underetagen. Herudover var der en repos og et stort værelse på første sal, som vi ikke brugte. Hertil var der en stor terrasse og en kæmpe have.

Vores værtspar var på samme alder som vi, og fruen talte OK engelsk, mens det kneb lidt mere for manden. Til gengæld var han en ivrig bruger af google translate samt det franske sprog, som kom i en lind strøm selvom vi flere gange fortalte, at vi ikke talte fransk. Det blev derfor bl.a. til et længere foredrag på fransk i hvorledes husets pillefyr virkede, samt hvorledes Frankrigs affaldssortering fungerede. På forunderlig vis, tror vi at vi forstod det meste.
Men det var et utroligt sødt værtspar, som både gav os æblejuice og lækker hjemmelavet marmelade.
Lørdag den 28. september
Så fik vi sagt farvel til Pezenas med ægte franske kindkys fra vores søde værter som bare har været så søde og servicemindede over for os. Franskmænd er altså rigtig søde, og vores måske tidligere fordomme om at franskmænd godt kan være lidt arrogante er helt forsvundet, for det har vi ikke oplevet noget som helst af.
I dag valgte vi at tage motorvejen næsten hele vejen her op til Saint Symphorien-de-Lay som ligger tæt på Lyon.

Det var faktisk en forbavsende fin tur herop på motorvejen, for vi kørte igennem rigtig mange bjerge og fik derfor mange fine udsigter undervejs.



På et tidspunkt kørte vi over en utrolig smuk viadukt og tilhørende bro og straks efter fik vi en afgift for 11 euro.
Lidt senere var det blevet tid til frokost og vi kørte derfor ind på en tankstation hvortil der var knyttet en butik og mulighed for at købe en sandwich.
Da vi kørte derfra og var kommet ud på motorvejen igen, spurgte Birger om jeg vidste hvor vores lille taske med kontanter, pas og kørekort var ???? Den havde vi nemlig haft med ind i butikken. Gispe ralle, for det vidste jeg nemlig ikke. Farten blev sat en anelse op for at nå til nærmeste afkørsel og her lave en håndbremsevending så vi kunne komme tilbage af motorvejen til tankstationen. Det er i sådanne situationer det er vigtigt at få fuldstændig ro på, og tænke positivt og mest af alt lade være med at rive hovedet af hinanden.

Tilbage på tankstationen var heldet med os, for tasken lå uberørt med alt indhold der hvor vi havde efterladt den. Pu-ha hvor heldige havde vi lov til at være. Og så kørte vi ud på motorvejen igen og talte ikke mere om det
Vi kørte af motorvejen da vi var ca. 20 km fra vores nye feriebolig og kom her rigtig ud på landet i et meget grønt og bakket landskab hvor de hvide køer lyste op i landskabet.


Efter lidt indkøb i nærmeste by, fandt vi vores sidste feriebolig i denne omgang, og hvilken herlig overraskelse. Selvom det er den billigste feriebolig vi har lejet på vores tur, var den gennemført fantastisk, og det kan man jo altid fejre med et godt glas fransk rødvin.

Søndag den 29. september
Så blev det dagen hvor “de korte rør” blev skiftet ud med lange bukser da vi vågnede til 1 grads varme i Saint Symphorien-de la Lay.

Heldigvis fik solen i løbet af dagen varmegraderne opad, så vi igen kunne sidde i shorts og nyde eftermiddagskaffen. Men efteråret var vist også begyndt at banke på i Frankrig.
Søndag er en rigtig slappedag i Frankrig, hvor alt er lukket og ekstremt dødt, og med det i baghovedet kørte vi alligevel ind til Roanne vel vidende at alt ville være lukket.

Vi fik parkeret nede ved byens rådhus og gik så igang med at finde byens bymidte.

Inden vi tog turen op ad de øde gågader, gik vi hen til byens katedral og da vi stak hoved ind var den stopfyldt med mennesker. Ups, der kom vi lige ind i en højmesse. Vi valgte at stå tæt på udgangen og overhøre en prædike og høre hele forsamlingen synge Amen flere gange. På et tidspunkt blev der sagt noget der fik alle til at henvende sig til sidemanden og nikke og smile. Vi fik også smil og nikken med på vejen og gjorde vores bedste for at gengælde den fine gestus. Efter at have hørt lidt af en salme sunget af en af messedrengene, sneg vi os ud af kirken med en fin oplevelse rigere.


Vores strøgvandring var hvad det var, når nu de små gader var mennesketomme og alle butikker var lukkede.



Vi fandt derfor hen på byens torv og her var det vi fik øje på en bager der solgte sandwich.



På torvet lå en fin gammel kirke og byens turistbureau, hvor vi fandt et kort over byen. Herudover sad vi lidt på en bænk for at se om der skulle komme lidt liv, men da det ikke var tilfældet, gik vi med vores sandwich i favnen i hen til bilen og kørte ned til byens havn der ligger ved floden Loire.

Havnen kan rumme op til 700 både, og det lyder jo lidt mærkeligt når byen ligger midt inde i landet. Vi har dog kunne læse os til, at den er samlingspunkt for de både der sejler på floderne i Europa. Havnen var dog rimelig tom, måske fordi det var sidst på sæsonen. Til gengæld lå der også en plads til autocampere, og her holdt et par stykker.

På en bænk tæt på floden fik vi spist vores sandwich og så satte vi kursen mod vores nye feriebolig, hvor det så var tid til eftermiddagskaffen.

Mandag den 30. september
Bjerge kan altså noget, og det uanset om de er høje eller lave, lavet af granit og klipper, runde sten, træbevoksning m.v. – eller som her i området runde og bløde og utrolig grønne og ikke mindst smukke.

Vi valgte derfor at bruge dagen på at køre rundt i området og startede med at køre til en stor dæmning der ligger i den lille by Villerest.



Undervejs kørte vi igennem det smukke landskab som bugtede sig op og ned af de små bjerge, og uanset hvad side vi så til, blev vi mødt af de smukke udsigter.
Vel fremme ved dæmningen fik vi parkeret og gik så ud for at nyde udsigten over floden Loire.



Da vi havde læst at der skulle ligge en lille havn lidt længere nede af floden kørte vi efterfølgende derned, men blev mødt af en låst låge, så vi kunne ikke komme helt ned til havnen. Men det lykkedes at få et lille kig ned til en bådebro.

Vi kørte derfor videre af de fine bjergveje og kom igennem flere hyggelige små byer.



En ting der karaktiserer hele området er en utrolig ordentlighed som vi ikke har set de andre steder hvor vi har været. Her er der ikke faldefærdige huse og/eller haver eller følelsen af at beboerne tager det lidt gelinde med hvordan tingene ser ud. Næh nej, her er alt så fint og pænt ligesom området vi befinder os i.

Vi havde håbet på at finde en af de mange bjergtoppe med flot udsigt hvor vi kunne få vores medbragte frokost, men det var ikke sådan at finde rastepladser på vores vej, så vi endte vores lille rundtur med at køre ind til Roanne og få vores frokost nede ved havnen.

Mens vi sad og spiste kom flere franskmænd forbi og hilste pænt og ønskede Bon appetit. Der var sågar en ældre mand der stoppede op og begyndte at sige en masse på fransk som vi ikke fattede en brik af. Men han var sød og smilende – så fin gestus.
Da eftermiddagen var ved at gå på held, satte vi kursen mod Saint Symphorien-de la Lay, for vi ville gerne have bilen vasket – ikke i en vaskehal, men i en udendørs vaskemaskine som findes hernede. Det blev til en 8 euro vask, og bilen står nu rigtig flot og er klar til flere ture i området.

Tirsdag den 1. oktober
Hvor er det utroligt som gråt og regnfuldt vejr kan ændre på det indtryk af smuk natur som vi mødte dagen i forvejen. Men det var jo sikkert regnen der bidragede til at området er så grønt og frodigt.

Fra morgenstunden har det regnet og det fortsatte hele dagen. Alligevel valgte vi at tage på en lille rundtur øst og nord for hvor vores feriebolig, og måske også med en lille forventning om at se nogle vinmarker og måske nogle Chauteauer som solgte vin, for vi var faktisk meget tæt på Rhone.
De smukke landskaber lå stadig på vores vej, omend de er knap så indbydende i regnvejr, og vi kom på turen igennem en række hyggelige byer der dog var mennesketomme i det kedelige vejr.



Selv ved den østligste by Cublize var der ikke så meget som en eneste vinstok og slet ingen Chauteauer. Det nærmeste vi kom på vin var i den lidt nordlige by Thizy, hvor vi så en vinforretning der var lukket. I byen Amplepuis blev der dog reklameret med vinfestival fra den 12. til 15. Oktober.


Vores rundtur gik også til Montagny og Perreux tæt på Roanne, men også her var ingen vinmarker selvom området var kendt for vinproduktion.

Så nu hvor vejret ikke var til de store udeaktiviteter fandt vi et brasseri i Perreux hvor vi fik en dejlig frokost, hvorefter turen gik retur til vores feriebolig.

Sidst på dagen så det endelig ud til at regnen ville stoppe og vejrudsigten lovede, at næste dag ville være uden regn.
Onsdag den 2. oktober
Vi talte lidt frem og tilbage om Lyon var et besøg værd og vores holdning blev, at det er den helt sikkert, men det er også Frankrigs 3. største by, så at køre ind til sådan en stor by og være der 3-4 timer ville nok ikke give så meget. Så Lyon blev dermed droppet til et besøg.
Istedet valgte vi i dag at køre til Clemont-Ferrand, som også er en større by med ca. 140.000 indbyggere. Byen ligger lidt over 1 times kørsel på motorvej herfra hvor vi bor, og en god sjat vest på.
Motorvejen til byen er bestemt ikke kedelig, da man kommer igennem en række smukke bjerge, så fin tur frem og tilbage selvom det også kostede 10 euro hver vej i afgift.

Efter lidt kørende rundt i bymidten, fandt vi til sidst en parkeringsplads i byen, og da vi havde læst at byens katedral skulle være samlingspunktet i byen, satte vi kursen mod den og heldigvis var dens spir synlige det meste af tiden, da katedralen ligger på en bjergtop i byen. Da vi ikke har GPS i bilen så vi kan finde den via sådan en fætter, er vi altid ret OBS på hvor vi parkerer, og tager også altid et billede af gadens navn, så vi altid kan finde bilen igen.

Bymidten og de mange gågader lå omkring katedralen og det gik pænt opad, men da vi gerne ville se katedralen indeni, var det bare om at følge gågaden opad, samtidig med at vi også kunne se på de mange special butikker som byen også er kendt for.



Vi lod os ikke friste så meget, selvom der var udsalg på en masse tøj. Priserne er som i Danmark, så der var ikke meget at spare. Der kom dog alligevel et par gode kvalitets T-shirt ned i posen inden vi kom op til katedralen, som så viste sig at være lukket for offentligheden i dagens anledning. Øv….

Vi fortsatte derfor til byens store Place de Jaude, som var omkranset af en masse fine palæer, hvori der bl.a. lå et fint varehus. Her stak vi kortvarigt hoved ind og så fortsatte vores tur ellers rundt i de små gader, indtil vi fandt et sted til lidt frokost.



Vi fik også besøgt den smukke kirke Basilique Nortre dame som havde en flot kupel. Det blev et kort besøg, da vi så en dame fordybet i bøn og hende ville vi ikke forstyrre.


Det er ikke svært at blive fristet at alle de mange lækre delikatesser, som her nogle lækre kager.

Et besøg ind i de lokale markedshaller i de franske byer, er også et lækkert skue, og det var det også i Clemont-Ferrand.

På vores vej ud af byen kom vi forbi Michelin museet, som byen også er kendt for, men vi valgte at fortsætte mod Symphorien-de-Lay.
Efteråret var så småt også ved at indfinde sig i det franske, så vejret var ikke det bedste, men til gengæld har vi set at der nogle steder er træer det er begyndt at skifte til efterårsfarver – og udsigten rundt omkring landskabet i området fejler intet.
Torsdag den 3. oktober
Vi var lidt uheldige med vejret den sidste uge i Frankrig, for igen vågnede vi op til en tåget og regnfuld dag næste morgen.

Det afholdt os dog ikke fra at køre til Tarare der ligger 22 km øst fra hvor vi bor, og heldigvis klarede vejret op i løbet af dagen kun afbrudt af et par kraftige byger.

Det var en smuk tur gennem bjergene til Tarare og vi var heldige at finde en parkeringsplads tæt på byens markedshal hvor der var masser af liv og boder der solgte alverdens ting.



Byen er kendt for sin tekstilindustri og sine mange muslimer, hvilket gadebilledet også bar præg af. En masse af boderne uden for selve markedshallen solgte tekstiler, tøj og sågar madrasser. Inde i hallen var det primært grøntsager og slagtervarer der højlydt blev faldbudt.

Efter at have studeret markedet gik vi ned af de tilstødende gader for at se mere af byen, men vi kunne hurtigt konstatere at det var i kvarteret omkring markedshallen, at der var liv og hvor der skete noget.



Selve byen er ikke speciel køn og vi fandt ikke nogen af de rigtig gamle huse.

Efter den fine oplevelse af byen kørte vi nordpå mod Cublize som vi også besøgte den anden dag i regnvejr og turen til byen var noget kønnere i dag fordi regnen holdt pause mens vi kørte derop.

Tæt på Cublize ligger en sø og et stort rekreativt område, men det hele var lukket ned for sæsonen. Selve byen er hyggelig, men da klokken var blevet 12 var alt også lukket her og byen lå øde hen.
Vi fortsatte derfor til Thizy hvor vi fik lidt hurtig frokost og så var det blevet tid til at finde apoteket i Montagny, hvor Birger havde fundet ud af at netop det apotek skulle have den muskelcreme vi havde købt til Birgers ømme lårmuskler da vi boede i den lille bjergby Gourbit. Men vi skulle jo nok have sagt til os selv at apoteket selvfølgelig holdt middagslukket ligesom resten af byen.

For os danskere der ikke er vant til siesta, kan det godt være irriterende at alt lukker kl. 12 og først åbner igen kl. 16 og rationalet i det kan også være svært at få øje på, men der er sikkert en fornuftig forklaring på galskaben.
Vores lille rundtur i området sluttede med et kort besøg i Roanne inden vi satte kursen mod vores feriebolig I Symphorien-de la Lay, da regnen igen var begyndt.
Fredag den 4. oktober
Så blev det sidste dag på vores rundtur i Frankrig og næste dag var vi klar til stille og roligt at køre hjemad.
Vores sidste dag her i området, er blevet brugt til at køre til Montagny, for her havde Birger Google sig frem til at vi kunne få det creme til hans ømme lårmuskel han er ved at løbe tør for. Og i dag sørgede vi for at være der inden kl. 12.


Det var også en kærkommen lejlighed til at se det smukke nærområde endnu engang uden regnvejr, og vi fik en fin tur til Montagny og var også glad for at apoteket faktisk havde det efterlyste creme.



Vi valgte derefter at køre ind til Roanne for den havde vi kun set i lukket tilstand i søndags eller efter kl. 12. Dejligt at se at der faktisk var liv i byen og vi fik derfor en god rundtur på de små strøggader inden vi fandt et sted hvor vi kunne få lidt frokost.



Der blev også tid til at få tanket bilen og få handlet lidt vin og bearnaise sovs, hvor vi har fundet en på glas til hele 1,99 euro som smager himmelsk.
Herefter var det tilbage til Symphorien-de la Lay så vi kunne få pakket og godt klar til at køre videre i morgen.
