Med et farvel til den nordøstlige del af Kroatien fik vi sat kursen mod Topusko, som ligger stik syd fra Zagreb ind mod grænsen til Bosnien Hercegovina.
Det blev en smuk tur til Topusko ud over landet i små 4 timer. Turen bød først på de store vidder, senere fladt landbrugsland og bjergkørsel.
Da vi havde kørt ca. halvvejs kunne vi begynde at kende nogle af de steder vi havde besøgt da vi boede i Garesnicki, bl.a. Lipik og lidt af den smukke nationalpark Lonjsko Polje med de mange gamle træhuse.
Da vi nærmede os Topusko blev landskabet mere bakket og der var langt imellem byerne, og ikke mindst indkøbsmuligheder. Vi fandt dog et Studenac marked i nabobyen Glani og efterfølgende måtte vi nu køre 40 km for at finde en Spar eller Lidl.
Vi havde lidt svært ved at finde vores nye feriebolig fordi der på den oplyste adresse ikke var nævnt husnummer, så det endte med at vi gik ind i et hus der lignede billederne af huset, og da der ikke var nogen der lukkede op, gik vi ind ad døren der var åben, og kom direkte ind i stuen hos en ældre mand der lå på en sofa og fik sig en lur.
Han fik selvfølgelig et chok da vi pludselig stod inde i hans stue og sagde “Ober Dan” og ævlede løs om en feriebolig på engelsk. Arme mand, men han tog det pænt da han var blevet vågen og viste os ud på vejen og pegede i den retning vi skulle. Den rigtige bolig lå ca. 200 meter fra den flinke mand. Vi fik sagt “hvala” rigtig mange gange og så fandt vi endelig vores nye feriebolig.
Her blev vi meget fint modtaget af vores nye vært der viste os den fine feriebolig med stort køkken og kæmpe soveværelse. Hertil var der et hyggeligt ude areal og ikke mindst vaskemaskine.
Vi glædede os til at udforske vores nye område, og blev anbefalet et sted der hedder Rastoke af vores vært.
I den nye feriebolig var der fint internet, så nu kunne vi endelig kommet på nettet og streame tv igen.
Dag 1
Igen var det et ret øde område vi var havnet i, ihvertfald rent befolkningsmæssigt, for der var langt mellem de større byer og forretninger.
Men….her var utroligt smukt og meget “alpelandskabsagtigt”.
Det fik vi set til fulde på dagen, da vi begav os mod Rastoke ca.1 times kørsel fra byen Topusko.
Rastoke er faktisk en miniudgave af vandfaldene i Plitvica naturpark, og den lille landsby havde før i tiden 22 vandmøller til at male korn.
Turen til Rastoke gik igennem det smukke landskab hvor de små veje snoede sig lystigt, og pludselig var vi ved grænsen til Bosnien Hercegovina.
Her var der en decideret grænseovergang og den måtte vi lige se lidt nærmere på, selvom Jane var en anelse nervøs for at komme for tæt på, for vores pas lå hjemme i ferieboligen, og Bosnien Hercegovina er trods alt ikke et EU land.
Vejen gik videre op af et forholdsvis højt bjerg hvor der var en fantastisk udsigt udover bjergene.
Vel fremme i Rastoke fik vi ret nemt parkeret bilen udenfor den lille landsby og med det samme så vi de smukke vandfald.
Det er faktisk floden Slunjcica der løber sammen med floden Korana og dermed danner de smukke vandfald.
En lille træbro førte os over til landsbyen hvor de meget gamle træhuse og møller, nu var blevet mere kommercielle restauranter og barer, og der er ingen tvivl om at stedet er en stor turistmagnet om sommeren. Her udenfor sæsonen var der stille og roligt og vi nød at gå rundt og se de mange vandfald hvor vandet er helt klart og faktisk kan drikkes.
Vi sluttede vores rundtur i landsbyen med en kold forfriskning inden vi satte kursen nordpå mod byen Karlovac.
Denne tur foregik på en hovedlandevej men det var også en flot tur gennem et meget frodigt og grønt landskab.
I Karlovac, som er en af de lidt større byer i området, var det heller ikke den nemmeste sag at finde en parkeringsplads, men det lykkedes og så nåede vi ind på en lille restaurant inden der kom en kæmpe tordenbyge forbi.
Regnen var næsten forbi samtidig med vores frokost og så skulle der handles stort ind inden turen gik retur til Topusko.
Også her gik turen igennem et smukt landskab og undervejs nåede vi at få endnu en tordenbyge forbi, og det var knapt så sjovt at køre i på de små veje.
Dag 2
Der skal også være plads til regnvejrsdage og sådan en stod vi op til denne morgen.
Regnen havde silet ned hele dagen uden ophør, og da det havde været kraftig regn, så var der kommet nogle millimeter ned fra oven.
Det betød naturligvis at vi skulle have dagen til at gå med andet end udflugtsmål, for det er hverken sjovt at se på flot natur og/eller byer når det regner sådan.
Vi fik ordnet lidt praktiske gøremål om formiddagen med bl.a. en ny bolig booket og så besluttede vi os til at køre til den lidt større by Petrinja, som lå ca. 45 km fra hvor vi boede.
Selvom landskabet hen til byen var smukt, så er det alligevel lidt trist at køre i sådan vejr, men vi tog det stille og roligt og kom fint frem til byen. Petrinja har faktisk mange spændende monumenter og ikke mindst historie. Bl.a. blev byen ramt af et kraftigt jordskælv i 2020, hvor 7 mennesker mistede livet og hvor mange af de historiske bygninger blev ødelagt.
Genopbygning var stadig i fuld gang og vi så da også en del byggerier da vi kørte igennem byen.
Det kunne have været spændende med en gåtur rundt i byen, men det bød vejret desværre ikke til.
Istedet fik vi handlet ind i en stor Lidl, og selvom der er mange lokale varer, så var der også mange varer som vi kender det hjemmefra.
I Topusko lå der nogle termiske bade, så det var jo en oplagt mulighed for en indendørs aktivitet på en regnvejsdag, selvom vi også her ville blive våde.
Det kostede kun 6 euro pr. mand at komme ind i det noget nedslidte badeland, og man skal ikke være for sart m.h.t. hygiejne, for efter at have iført sig badetøj i det fælles omklædningsrum for mænd og kvinder, så var der 2 fælles brusere til rådighed i et rum, inden man trådte ud til det store termiske bassin.
Vandet var vel omkring de 37 grader så det var dejligt at komme ned i de varme vand og padle lidt rundt mellem de andre pensionister der havde travl med at sludre og nyde det varme vand. Faktisk lidt som vi så det da vi prøvede de termiske bade i Budapest.
Fra det store indendørs bassin var der en åbning ud til et bassin udenfor og det skulle vi også lige prøve. Det virkede mærkbart koldere, og det var sjovt at rejse sig op og mærke den kolde regn på kroppen og så skynde sig ned i det varme vand igen. Det var også dejligt at komme indendørs igen hvor vandet nu virkede endnu varmere.
Da vi efter en times tid var begyndt at rynke, var det en mærkelig fornemmelse at komme op ad vandet, for kroppen virkede lige pludselig enorm tung.
Tilbage i vores feriebolig var det godt med en kop kaffe og så nød vi at vi var fuldstændige afslappede.
Så rigtig hygge regnvejrsdag trods alt.
Dag 3
Regnen havde desværre ikke sluppet sit tag i vores område, så vi havde endnu en våd dag.
Heldigvis var regnen knap så kraftig og der har også været korte ophold.
Det er meget begrænset hvad der er af udflugtsmål her i området, for her er ret så øde samtidig med at her er meget smukt.
Vi havde derfor fundet et sted vi gerne ville besøge, nemlig Petrova Gora monumentet som er et mindesmærke fra anden verdenskrig og som ligger på en bakke i Petrova Gora bjergkæden, hvor der skulle være en fantastisk udsigt over området.
Under den Kroatiske uafhængighedskrig blev monumentet ombygget af den jugoslaviske folkehær, hvilket førte til en masse skader og hærværk. Monumentet er derfor i dag i en fremtrædende tilstand af forfald.
Selvom det småregnede var det en smuk tur, indtil asfalten stoppede og det samme gjorde vi, for vi havde ikke lyst til at køre på små grusveje I bjerge efter de seneste dages regn.
Lidt ærgerligt, for vi ville gerne have set monumentet. Der findes heldigvis billeder og historie om monumentet på nettet.
Vi valgte derfor at vende om og køre til grænsebyen Maljevac, hvor vi håbede at finde de et sted til frokost.
Igen var det en smuk tur, hvor vi kørte langs floden Glina der faktisk udgør grænsen til Bosnien Hercegovina.
Da vi ankom til Maljevac, var der en lang kø ved grænsen som gjorde at vi slet ikke kunne komme ind til byen.
Igen måtte vi vende bilen og sætte kursen mod vores lille by Topusko hvor vi håbede at vi så her kunne få lidt frokost. Som nævnt er vi i et meget øde område så restauranter ligger ikke lige rundt om hjørnet og det viste sig også, at de par steder vi havde troet var restauranter i Topusko, kun var barer. Så det blev til frokost hjemme i vores feriebolig.
Så var vi klar til at tage til vores næste feriebolig der ligger i Korenica syd for Plitvica nationalpark. Og så håbede vi, at vejret ville blive lidt bedre og at det nye område vi havnede i, havde lidt flere udflugtsmål.