La Boule-Escoublac ligger lige under Bretagne og tæt på Nantes og er en af de kendte og meget turistede badebyer i starten af Atlanterhavskysten. Der er tale om en århundrede gammel badeby med villaer, kasinoer, luksushoteller og en original blanding af gammel bretonsk og kystkultur med en 9 kilometer lang sandstrand med tilhørende strandpromenade.
Vores feriebolig lå ca. 1 km udenfor selve byen i et typisk forstadskvarter og var en del af et større hus, hvor vores værtspar boede i den ene del af huset, som forøvrigt var kæmpe stort med stor have og swimmingpool.
Vores bolig bestod af et soveværelse på 1. sal sammen med et badeværelse, og en stue samt køkken i underetagen. Herudover var der adgang til et lille stykke have. Herudover havde vi privat parkeringsplads, hvilket vi var glade for efter sidste uges mangel på parkeringspladser i Perros Guirec.
Lørdag den 24. august
Det var noget af et regnvejr der sendte os videre på vores tur til La Boule.
Vores tur skulle faktisk gå mere eller mindre stik syd fra Perros Guirec til La Baule og vi startede med at sætte GPS’en mod Lorient, og så var tanken at tage den resten af vejen langs kysten til La Baule.
Her var det at vi efterhånden snart må have lært lektien om, at en ting er hvad GPS’en viser det tager af tid, en anden ting er virkelighed.
Så de 3 timer og 14 min. som GPS’en havde lovet, var blevet til næsten 6 timer da vi nåede Lorient. Vi valgte derfor at køre ud på motorvejen mod Nantes og tage ca. 55 km på den – og igen var det en gratis motorvej.
Inden vi kørte ud på motorvejen var vi lige inde på en sjov slags burgerbar, hvor vi fik noget toast ned ost og skinke, hvilket ikke var nogen fransk gourmet oplevelse 
Turen tværs igennem Bretagne var ellers en smuk tur ud over landet, og de små landsbyer vi kom igennem levede fuldt ud op til vores forestillinger om gamle gedigne stenhuse med haver hvor alt – og ikke mindst hortensia – blomstrer.
Vel fremme i La Boule fik vi lige et glimt af hvad byen kunne byde på, da vi kørte ud mod vandet.
Vel fremme ved vores nye feriebolig var det tid til at tømme bilen og få pakket ud, og så var vi ellers klar til at udforske området omkring La Boule de kommende dag.
Søndag den 25. august
Det er altid spændende at se hvor det er man er havnet, når man ankommer til et nyt sted, så vi var naturligvis nysgerrige og havde kigget lidt i et par lokale beskrivelser der lå i husets velkomstmappe og her kunne vi læse os til, at nabolaget var et stort sumpområde, hvor der også blev udvundes salt.
Vi startede derfor med at køre ned til sumpområdet, som bestod af en masse små indsøer og holme. Her gik der masser af de hvide silkehejre og andre vadefugle og snaskede i vandet. I flere af de små indsøer blev der så udvundet salt.
Fra sumpområdet kørte vi videre ud til den lille halvø hvor vi kunne køre hele vejen rundt langs kysten og nyde de smukke udsigter udover Atlanterhavet.
Undervejs på vores tur, huskede vi også at stoppe op og nyde de mange smukke udsigter udover Atlanterhavet.
Da vi var ved at nærme os Le Baule, kom vi igennem en lille hyggelig by hvor der var marked, og her måtte vi naturligvis ind og der blev solgt alverdens og vi endte med at købe et kilo af det lokale salt.
Herefter satte vi kursen mod den turistede strandpromenade, men forinden gjorde vi holdt ved en strand og fik vores medbragte frokost og et lille hvil inden vi kørte ind til strandpromenaden og den lange sandstrand.
Vi var heldige at finde en parkeringsplads tæt på stranden og så var vi ellers ude og spadsere på strandpromenaden, hvor der lå masser af hoteller og ferielejligheder til den ene side, og på den anden side kunme vi se ned på den kæmpe strand hvor der var masser af mennesker.
Da vi var kommet ind til centrum stoppede vi op og kiggede ned af en propfuld gågade som ingen af os havde lyst til at inspirere nærmere, så det blev til en is på molekanten, og så var det ellers ned til vandet og mærke på temperaturen. Den var heldigvis til den rigtige side så turen tilbage til parkeringspladsen foregik langs vandet.
Det blev til en rigtig dejlig dag i nærområdet, og så var der dømt hygge i vores lille have.
Når vi sådan har været på farten hele dagen sætter vi pris på selv at kunne lave aftensmad, og til det har vi medbragt vores lille gasgrill som vi har stor glæde af. Vi synes også det er sjovt at få handlet ind i det kæmpe store supermarkeder hvor man kan få alt hvad hjertet begærer.
Mandag den 26. august
Det er sjovt at udfordre sig selv og prøve at finde ud af, hvor vi mon kunne købe et nyt skær til Birgers barbermaskine. Efter lidt søgning på nettet fandt vi ud af, at Frankrig har noget der hedder E.Leclerc der svarer til Elgiganten og et sådanne udsalg lå der i den nærliggende by Guérande.
Vores formiddag blev derfor brugt på lidt praktiske gøremål, bl.a. tøjvask og så få købt et nyt skær til Birgers barbermaskine.
Da i kom ud til E.Leclerc fandt vi ud af at det var et kæmpe center med en masse forretninger, tankstation og vaskehaller, men ved at spørge en flink dame i en reception fandt vi frem til stedet hvor vi kunne købe et nyt skær.
Når vi nu var i området med så mange muligheder, skulle vi også lige se om vi kunne købe et ekstra Sim kort med data til Birgers telefon og det lykkedes også så han efterfølgende kan muntre sig med 50 GB den næste måned for bare 6,95 euro. I forretningen var de også så flinke at sætte kortet i og aktivere det.
Vi var også så heldige at få bekræftet vores næste feriebolig som vi bookede i går, og det bliver 15 km fra Bergerec der ligger lidt inde i landet nær Bordeaux.
Efter alle de gøremål, var det tid til en tur til den lille havneby Saint Nazaire. Byen er bl.a. kendt for sine skibsværfter der bl.a. har bygget SS Normandiet, SS France og ikke mindst RMS Queen Mary 2.
Vi startede med at køre ned på byens strandpromenade som var ganske fredelig i forhold til den i La Baule. Lige før byens havn og mole stod et mindesmærke for de amerikanske soldater under begge verdenskrige.
Vi fik parkeret bilen og gik så en tur ud på den lange mole, hvor vi bl.a. kunne se nogle fiskenet der kunne sænkes ned i vandet fra molen. Hvad de fanger med de net skal være usagt.
Det var også nede ved molen vi fandt et sted og sidde til vores medbragte frokost, og så var det ellers tid til at komme op og se centrum. Vi parkerede foran en kæmpe beton klods som Birger mente har været brugt som dok til tyskernes skibe.
Oppe i byen skete der absolut ingenting selvom det lykkedes os at finde byens gågade. Sikkert fordi de holder siesta indtil kl. 15.00.
Vi valgte derfor at køre over broen der krydser Loire og ud på pynten Le-plain-sur-mer.
Her kunne vi se over til broen og til Saint Nazaire og Le Baule og så var det tid til at nyde en is og tage et lille hvil inden turen gik tilbage til La Boule.
Tirsdag den 27. august
Her i Frankrig kører franskmændene faktisk stille og roligt og fartbegrænsningerne bliver overholdt og de er ret hensynsfulde i trafikken. Så vi er helt trygge når vi kører rundt hernede. Med det in mente gik turen i dag nordpå, for vi ville rigtig gerne se Vannes, som vi havde læst skulle være en rigtig hyggelig gammel by.
Og vi blev bestemt ikke skuffede. Vil faktisk gå så vidt og mene at det er en af de hyggeligste by vi har været i her på denne tur. 
Vi fandt hurtigt en parkeringsplads i et parkeringshus nær den gamle bydel og så var det bare med at få kigget på de mange gamle og hyggelige bindingsværkshuse og hyggelige stræder, der var fyldt med små butikker.
Det blev også til et kig ind i markedshallen hvor der var masser af boder med grøntsager, fisk og slagtervarer.
Herefter gik vi videre op ad de små gader, og på et tidspunkt kom vi til en port eller måske nærmere en arkade hvor der var en flot udstilling, og vi blev nærmest draget igennem arkaden ud til den anden side, og så stod vi foran byens meget flotte katedral.
Vi fik naturligvis en rundtur inde i kirken og som ofte når man kommer ind i en katolsk kirke, så bliver man betaget af dens storhed og ikke mindst skønhed, og sådan var det også her.
Udenfor på gaden sad et par piger, hvoraf den ene spillede harmonika og det var nærmest irske toner og musik vi hørte, selvom vi er ret sikker på at musikken er bretonsk. Men meget stemningsfuldt der i de gamle stræder.
Vi gik videre ned af de små gader til vi fandt en lille hyggelig restaurant hvor vi fik dagens frokost. Efter det måtte vi lige shoppe lidt lokale specialiteter såsom honning og ikke mindst de lækre flødekameller.
Så var det blevet tid til at finde bilen igen, så vi kunne komme ud og se det lille øhav der efter sigende skulle ligge i Morbihan bugten. Forinden var vi lige en tur nede ved udsejlingen af floden La Marle der går helt ind til centrum og som rummer en del lystbåde.
Vi valgte herfra at køre ud til Passage vers Boed, hvor vi fik en flot udsigt udover småøerne. Så var der dømt hvil, og vi blev lidt over en time siddende på vores gode campingstole og nød livet i området. Vi morede os faktisk gevaldigt over 6-7 mænd der brugte rigtig laang tid på at få trukket en båd på land af en traktor.
Da temperaturen har fået et nyk opad og viste 29 grader,, havde vi håber at finde et sted på hjemturen hvor vi kunne bade, men de strande vi kom forbi var fyldt med klippefyldte rev og tømt for vand, da det var blevet ebbe.
Det blev ellers en hyggelig tur udover landet selvom Janes GPS signal driller os så vi kom på lidt omveje, så vi har efterhånden lært at bruge Birgers telefon istedet. Et alternativ er vores dyrt indkøbte GPS som det meste af tiden ligger i handskerummet, for vi har lært at vores telefoner og Google map faktisk er de mest præcise.
Men sikken en herlig dag og vi kan klart anbefale en tur til Vannes og ikke mindst det Morbihan bugten med de mange småøer.
Onsdag den 28. august
Pornic ligger ca. 50 km fra vores feriebolig, og vest for Nantes ud til Atlanterhavet.
Vores tur i dag gik derfor til byen, som er rigtig hyggelig, men det tog sin tid at finde en parkeringsplads. Efter lidt søgen lykkedes det dog at finde en plads på den anden side af havneindløbet end centrum ligger.
Langs havnefronten lå der masser af restauranter og souvenir butikker og det var vældig hyggeligt at slentre op af ned af havnefronten.
Fra havnefronten fandt vi ved en tilfældighed en elevator som førte os op på 3. niveau af byen og som var her byens flotte kirke lå. Herudover var der en flot udsigt udover havnefronten.
I sidegaderne lå der mange butikker der solgte diverse kunst og andre ting, og de små gader førte os også ud til byens vartegn Pornic-slottet.
Efter at have set “øverste etage ” af byen fandt vi nogle trapper der førte os ned til enden af havnefronten. Her lå tilfældigvis en iskage butik som vi lige måtte frekventere ovenpå al den byvandring. Fra stedet lå også en lille træbro som gik ud til byens største lystbådehavn. Vi gik ikke helt ud til lystbådehavnen, men skulle lige prøve at gå lidt på den fine træbro.
Herefter besluttede vi at gå tilbage til bilen og kører ud på en af de nærliggende strande.
Det var dog ikke så let at finde steder hvor vi kunne parkere, så vi kom faktisk omkring 10 km fra Pornic før det lykkedes at finde et sted hvor vi både kunne parkere og få vores frokost og et velfortjent hvil.
Igen er dejlig dag hvor vi fandt endnu en af de hyggelige franske byer.
Torsdag den 29. august
Nantes, der er Frankrigs 6. største by ligger kun 78 km fra vi bor, så den skulle vi naturligvis besøge.
Selvom vi normalt foretrækker de små veje valgte vi i dag at tage motorvejen ind til Nantes og vel inde i centrum fandt vi hurtigt et parkeringshus tæt på byens gågader.
Fra vi kørte ind i byen var vi igennem vi ved ikke hvor mange rundkørsler – det var helt vildt, men trafikken glider åbenbart bedre på den måde.
Byens flotte katedral blev vores første stop, og der var en meget andægtigt stemning inde i kirkerummet hvor der kom smukt lys igennem mosaikruderne og hvor der kom smuk korsang ud af højtalere.
Fra katedralen gik vi op på byens torv, hvorfra der var 5-6 gågader i hver sin retning. Vi valgte en der gik stejlt opad, og her lå en række mærkevarer forretninger, imellem små barer og restauranter.
For enden af gaden kom vi op til endnu en plads hvor der lå en kæmpe skulptur af en afbarket træ foran hvad vi tror var byens kunstmuseum.
Da vi gerne ville se byens “berømte” mekaniske elefant, fik vi Googlet os til hvor det lå, og det viste dig af være ovre på den anden side af Loire floden som løber igennem byen.
Vi begav os derfor ned af en af de andre gågader til vi fandt en bro hvor vi kunne krydse floden. Herfra var der ikke langt til Les Machines I’lle hvor elefanten skulle befinde sig. Da vi var overbeviste om at elefanten var inde i den kæmpehal som museet er i, stod vi trolig i kø for at købe billetter, men fik så at vide at elefanten var på en kæmpe plads udenfor museet og at det ikke var nødvendigt at købe billet for at se den.
Vi fandt elefanten og var heldige at komme tids nok til at se den optræde. Elefanten gik rundt på pladsen og truttede og sprøjtende vand ud af snablen til stor begejstring for både børn og voksne.
Efter den fine rundvisning var det tid til frokost så vi gik derfor hurtigt tilbage til centrum og nåede akkurat ind på en restaurant inden det begyndte at regne.
Efter frokost var det om i hurtigt trav at finde bilen igen og så gik turen hjemad.
Fredag den 30. august
Vores sidste dag i La Baule blev grå og regnfuld, så det blev kun til en lille gåtur nede på byens hovedstrøg, som vi ikke tidligere havde besøgt fordi der var så mange mennesker. Det var lidt anderledes, nu hvor det regnede og var halvkoldt.
Fra hovedstrøget gik vi ned til vandet for at få et sidste blik udover den lange strand, og der ikke rigtig nogen badegæster nu hvor vejret var gråt og trist.
Temperaturen lå også kun de 16-18 grader, og som vi hørte hjemmefra, så var vejret noget bedre hjemme i Danmark.
Men vejret har været perfekt til at få pakket og gjort lidt rent, så derfor var vi nu klar til at rykke ca. 600 km sydpå næste morgen til Bergerec.