Sikken en dag, hvor vi næsten fik kørt tværs over Norditalien – ihvertfald fra den østlige kyst til den vestlige.
Det har været noget af en køretur som tog lidt over er 6 timer, men nu er vi vel fremme i vores nye feriebolig som ligger lidt udenfor San Stefano di Magra tæt på La Spezia.
Vi sagde farvel til Cervia omkring kl. 10 og så var kursen ellers sat vestpå mod Bologne i første omgang. Det var næsten samme vej som den anden dag da vi kørte til Faenza, så landskabet var genkendelig.
Turen gik udenom Bologne på en kæmpe omfartsvej, og da vi var kommet udenfor Bologne, begyndte de første små bjerge at dukke op.
Landskabet ændrede sig også radikalt, og fra at synes at Norditalien er kedeligt at køre igennem, blev vi hurtigt “bjergtaget” af den smukke natur vi nu kom igennem.
Inden bjergene rigtig kom, synes Jane det var tid til en tissepause, og sjovt nok var vi kommet til byen Maranello hvor Ferrari holder til.
Birger var helt oppe og køre over at skulle tage billeder af alt der omhandlede Ferrari, hvor Jane var mere optaget af at skulle tisse, og da Jane var chauffør endte det med en tissepause i en Ferrari parkeringsplads- ha ha.
Offentlige toiletter er helt klar en mangelvare, og selvom der er mange tankstationer, så holder de også siesta og er lukkede.
Det blev også til et besøg på McDonald, hvor vi må konstatere at det ikke er som i Danmark, undtagen pomfrites og cola.
Men efter de oplevelser kom vi op i de smukke bjerge, og Janes bjergkørselserfaring kom igen på prøve.
Det blev til næsten 3 timers bjergkørsel og vi landede først i vores feriebolig omkring kl. 17 – måske også fordi vi ikke lige kunne finde den der lidt udenfor på landet og lidt væk fra byen San Stefano di Magra.
Desværre ligger boligen tæt på en motorvej, og det taget lidt af den landlige idyl.
Boligen er lille, men til gengæld er der et stort lækkert udeareal, som sikkert er det der bliver mest benyttet om sommeren.
Efter indkvartering tog vi op i byen for at handle og her ligger et kæmpe storcenter med alverdens forretninger, så det blev til en sen aftensmad og “ro på” inden den næste uge kan byde på nye og spændende oplevelser i området.
Dag 1
Det er altid spændende og se hvad vi oplever når vi er flyttet til en ny feriebolig. Vi skal lige finde ud af hvordan boligen fungerer og ikke mindst nærområdet vi er havnet i.
Det er ikke det bedste til- og frakørselsforhold der er til vores bolig, så det er tungen lige i munden når vi kører ned af en meget lille og hullet grusvej for så at dreje skarpt ind af en port. Men så kommer vi også ind på en dejlig landejendom. Vores feriebolig er lille og meget upraktisk indrettet, men til gengæld er den meget pæn og ren. Godt vi har vores plastikkasser med diverse grej med, så vi kan kompensere for manglerne.
Byen La Spezia ligger tæt på hvor vi bor, og den ville vi naturligvis lige startede med at udforske.
Det blev en smuk tur ind til byen i det bjergrige landskab og mens vi kørte kunne Birger fortælle om at byen faktisk var med i filmen Das Boot.
Vi startede med at køre op til en borg der skulle give en flot udsigt udover byen og bugten. Det var helt umuligt at finde en parkeringsplads oppe ved borgen, så det endte med at vi parkerede kortvarigt på en handicap parkeringsplads, så vi lige kunne nyde synet og få taget nogle billeder.
Af vores vært var vi blevet anbefalet at parkere nede ved byens Marina, og her fandt vi hurtigt en parkeringsplads.
Vi startede herefter en lille rundtur på havnen
Vi var også henne og se på hvornår der gik både ud til en kysttur, hvor man kommer ud til byerne i Cinque Terre. En tur vi gerne ville på, hvis vejret tillod det.
Efter at have tjekket havnen af, var det tid til at gå op i byens historiske bymidte, hvor vi fik en lang gåtur op af byens gågade. Først skulle vi dog igennem en smuk park, hvor der var masser af palmer.
Det er nogle meget smukke og ikke mindst italienske udseende huse der ligger i byen, selvom Birger også synes det mindede lidt om nogle af kvartererne i Paris.
Vi valgte at få en ægte italiensk pizza til frokost som smagte himmelsk.
Efter frokost gik vi ned til havnen igen hvor vi lige skulle studerer nogle af de kæmpe lystyachter der lå i havnen.
Og så var det tid til at køre forbi vores kæmpe supermarked så der kunne blive handlet ind til aftensmaden. Tilbage i vores feriebolig skulle vi også lige prøve et par solstole og nyde det dejlige vejr.
Dag 2
Man skal være katteglad for at bo her i vores feriebolig, for når vi grillede om aftenen, fik vi besøg af lidt over 10 katte. De var meget sky og kom ikke så tæt på, med mindre vi havde en godbid til dem.
Oprindelig ville vi have taget en båd ud for at se de smukke byer langs kysten i Cenqui Terre, men vejret var ret ustadigt, så vi tænkte at båd det meste af dagen nok ville være en dårlig ide.
Istedet valgte vi så at køre til en af byerne til en start, nemlig Monterosso al Mare, som er den by der ligger længst væk fra vores feriebolig og som er en af de 5 landsbyer der ligger i Cenqui Terre.
Det blev til en utrolig smuk tur oppe i bjergene på 1 times tid, og det var ikke de bredeste veje at køre på, men det var besværet værd.
Vi fandt en fin parkeringsplads nede ved stranden da vi ankom til Monterosso al Mare, som ligger utroligt smukt ud til havet, men også er en kæmpe turistmagnet.
De fleste turister tager enten tog eller båd ud til byen, hvilket vi også var blevet anbefalet, men køreturen langs kysten højt oppe i bjergene kunne også noget.
Vi startede med en tur på strandpromenaden sammen med alle turisterne og nød også udsigten over den smukke strand og vandet.
Fra strandpromenaden kom vi hurtigt op i den meget charmerende by, hvor der var masser af små hyggelige restauranter og souvenir butikker.
Vi fik også besøgt byens kirke inden vi lige fik en is på strandpromenaden retur til bilen.
Vi ville så videre til den næste af de 5 byer der ligger i Cenqui Terre, nemlig Vernazza, der lå 1/2 times kørsel fra Monterosso. Her kom Janes bjerkørselsegenskaber virkelig på prøve, for det gik meget stejl ned og op af meget små og snoede veje. Heldigvis var det begrænset med trafik.
Da vi nærmede os målet, blev vi mødt af et ZTL zone skilt som sagde indkørsel forbudt. Vi kunne se på GPS’en at det ville betyde 15 min. gåtur op og ned af et bjerg, og her kender Jane sine begrænsninger.
Så vi fik vendt bilen og satte kursen mod næste by, nemlig Corniglia. Her oplevede vi igen at blive stoppet langt fra byen, og det samme skete ved byerne Manarola og Riomaggiore. Det er nok derfor tog og båd bliver anbefalet. Men vi fik nogle fantastiske timer og udsigter oppe i bjergene.
Inden vi valgte at køre til vores feriebolig kørte vi lige lidt opad den pynt der ligger ved La Spezia og hvor nationalparken Cenqui Terre starter. Vi kom dog kun ud til byen Le Crazie hvor vi holdt et lille hvil inden turen gik retur til vores feriebolig. Det gav os en flot udsigt udover bugten og La Spezia. Vi håber vi en af dagene kan komme helt ud på pynten til byen Portovennera.
Dag 3
Det varslede voldsomme regnvejr, som vi troede kom til at vare hele dagen stoppede i løbet af formiddagen og det passede fint med at vi havde sovet længe og taget det stille og roligt, så vi kunne komme på tur omkring kl. 11.
Vores vært havde foreslået den lille kystby San Terenzo lidt syd for La Spezia og det passede os fint, for så skulle vi ikke køre mere end 30 min.
Selvom der ikke skete så meget i byen, lå den smukt ud til kysten og selvom den i udseende godt kunne minde om byerne i Cinque Terre, så var der næsten ingen turister her, og vi fandt hurtigt en parkeringsplads lidt uden for byen så vi kunne gå langs en meget fin strandpromenade ind til selve byen.
Her fornemmede vi tydeligt at vi var udenfor sæsonen, for mange af restauranterne var lukkede.
Vi fandt dog et sted hvor vi kunne få lidt frokost inden vi valgte at køre til den nærliggende by Leirci som også er rigtig hyggelig.
Begge er byer som måske er lidt overset, men vi nød stilheden og den ægte italienske stemning der var i byerne.
Vi måtte lige have en is på byens torv – en “dårlig ” vane vi har fået, men isen smager himmelsk.
Birger er også blevet pjattet med de italienske jordbær, som nu står på dessertkortet her til aften.
Et lille fif i forhold til parkering. Hvide striber betyder at alle må holde der og det er gratis. Blå striber betyder det er for alle, men er betalingsparkering ofte med EasyPark eller via parkeringsautomat, hvor der som udgangspunkt kan betales med både kort og mønter. Gule striber er straks lidt farligere, og dem skal man holde sig fra da det ofte er beboerlicenser eller handicap pladser.
Dag 4
Igen i dag valgte vi at følge vores værts anbefalinger med at besøge byen Pietransanta som ligger ca. 1 times kørsel sydpå fra La Spezia. Vi havde intet kendskab til byen, men kunne læse os til at byen er kendt for sin kunst, domkirke og marmor.
Vi kørte mere eller mindre af kystvejen hele vejen, og det var bestemt ikke noget kønt syn, for vi kom igennem en mærkelig blanding af industri, faldefærdige bygninger, campingpladser og forfærdelige badebyer. Ligeså smukt vi har oplevet landskabet her i Norditalien, ligeså grimt kan det altså også være.
Vi var derfor meget spændt på hvad det var for en by vi kom til, men her blev vi heldigvis MEGET positiv overrasket.
Vi blev mødt af en ret så markant statue da vi kørte ind i byen, og lige ved siden af den var en stor parkeringsplads hvor vi fik parkeret.
Det var på med trøjer og paraply i lommen, da vi gik ned af den første lille gågade for vejret var en blandet fornøjelse med både sol, blæst og kraftige byger.
I gågaden var der masser af små og eksklusive butikker, nogle med kunst og andre med lækkert tøj.
Da vi nærmede os domkirken som har et specielt tårn og som ligger ud til en smuk plads med masser af kunst, kom en ordentlig byge forbi og det var jo så en god anledning til at studere domkirken indefra, og her kunne man godt bruge meget tid for med sine marmorsøjler og meget flotte kalkmalerier i loftet var der masser at se på.
Vi blev i domkirken til regnen var forbi og gik så lidt videre i byen og nød de mange kunstværker og smukke huse og ikke mindst den ægte italienske stemning.
Frokosten blev indtaget overfor domkirken i en lille hyggelig restaurant og herefter gik vi videre ned af byens andre gågader.
En fantastisk by, som vi nok aldrig var kommet til, hvis vores vært ikke havde anbefalet den.
Turen “hjemad ” foregik af samme rute, og så var det nu tid til lidt hygge på terrassen, hvor vi håbede at det ustadige vejr kunne blive erstattet af noget mere sol og varme.
Dag 5
Da vi blev obs på at vores databrug går hurtigt når vi streamer tv på computeren og når vi ikke har ordentligt Wifi dækning i de ferieboliger vi lejer, så ville vi lige finde en TIM eller Vodafone forretning, hvor vi kunne købe nogle ekstra simkort til vores telefoner.
Vi havde fundet ud af at der lå en forretning i en af de nærliggende byer Sarzano, så vi startede dagen med at køre derhen. Manden i forretningen forstod desværre ikke særlig meget engelsk, men det lykkedes os da at få ham til at forstå at vi skulle have simkort kun til data. Til det skulle han så bruge dokumentation og det var ikke nok at vi viste ham kopi af pas og kørekort, han skulle også have det fysisk. Heldigvis har vi vores kørekort liggende i bilen sammen med registreringsattest så Birger måtte en tur tilbage til bilen.
Imens var der kommet andre kunder og snakken gik livligt, så det var først efter 1/2 time at det igen blev vores tur. Da han så Janes gamle kørekort så var det ikke gangbart, så det var kun Birger der fik købt et SIM kort, og før det kunne virke skulle vi lige hen i en tobaksforretning. Hold da op for et bureaukrati – da vi kørte Portugal rundt oplevede vi ingen problemer med at købe simkort. Nåh, men nu havde Birger fået ekstra data med 250 GB og det kostede kun 11 euro + oprettelsesgebyr.
Efter den oplevelse kørte vi op til en mindre by i bjergene der hedder Filetto. Igen en anbefaling fra vores vært. Men da vi kom op til byen, var den rimelig kedelig ved første indtryk og det var først da vi var på vej ud af byen, at vi stødte på “perlen”, nemlig en lille middelalderby eller borgby der lå der midt i det hele.
Det var som at træde tilbage i tiden da vi gik ind af byporten og begyndte at se på de mange gamle stenhuse og byens 2 flotte pladser samt kirke. Det var godt nok en god overraskelse.
Der var ikke mange i byen, men det var sjovt at gå rundt i de små smøger og de gamle huse
Efter den hyggelige rundtur i den gamle by, var det tid til at køre mod Portovenere, som er porten til Cenqui Terre.
Byen ligger smukt og dramatisk på en pynt udfor La Spezia bugt, og er en super hyggelig by, hvor det dels er muligt at komme på bådture ud til de 2 nærliggende småøer Palmaria og Isola del Tinetto og dels besøge den gamle bydel og borg. Herudover skulle der også være en grotte.
Vi startede med lidt frokost inden vi tog byen i nærmere øjesyn.
Den ligger utroligt smukt, og der er kig ned ad kysten til Cenqui Terre og ind ad bugten til La Spezia. En by som er ret turistet, men alligevel rigtig hyggelig.
Efter frokosten gik vi ud mod byens kirke, der ligger helt ude på pynten, og hvor der også er fin udsigt langs kysten til Cenqui Terre.
Efter at have nydt den smukke udsigt udover vandet og kysten, var det blevet tid til at se nærmere på selve byen.
Meget er byen ligger på 1. sal, men ved at tage det roligt gik det fint med at komme op og se den meget hyggelige og smalle gågade.
De smalle gader vrimlede med liv og små hyggelige butikker.
Vel nede ved havnen hvor vi havde parkeret, var det lige tid til en iskage inden turen gik retur til vores feriebolig.
Så det blev igen en rigtig dejlig dag med masser af oplevelser.
Dag 6
Så blev det sidste dag i San Stefano og næste dag ville vi drage videre mod nye oplevelser ved Sanremo.
Vi ville gerne gøre et sidste forsøg på at komme ned og se Cenqui Terre byen Riomaggiore, for vi tænkte at hvis vi nu angreb byen fra en anden vej, så kunne det være vi var mere heldige. Det var så en naiv tanke, men intentionen var god nok.
Det blev igen en meget smuk tur fra La Spezia op i bjergene og på vores vej kom vi forbi den meget smukke bjerglandsby Biassa, hvor vi lige gjorde et stop for at nyde den helt fantastiske udsigt ned til La Spezia.
Herudover var det sjovt at gå og se på husene i den lille by, hvor mange var meget charmerende men trængte til en kærlig hånd. Det må være meget specielt at bo et sådan sted.
Igen blev det til en meget smuk tur langs v andet til Riomaggiore.
Ja, som nævnt var vi ikke mere heldige med at komme tæt på Riomaggiore uden at vi skulle ud og vandre meget stejlt op og ned, og det var selvfølgelig lidt ærgerligt at må konstatere at den slags er vores fysik ikke til mere, men det skal jo ikke afholde os fra at opleve så meget andet.
Da vi var omme på den anden side af pynten hvor Portovenere ligger, ville vi lige “skrå” over, men det går ikke der i bjergene hvor det er begrænset med veje, så vi måtte næsten helt ind til La Spezia før vi kunne sætte kursen mod Portovenere.
Undervejs fandt vi dog på at stoppe op i den lille by Fezzano der har en lille jolle havn, og sjovt nok også et område hvor der stod mindre fly. Det blev kun til et kort ophold i byen hvor der ikke rigtig skete noget så vi besluttede at køre ind til La Spezia og få en gåtur på havnen og lidt frokost oppe i byen.
Der var kommet et par krydstogtskibe ind i havnen og ellers var der lidt mere dødt end vi havde oplevet i søndags. Vi mødte dog en nobel herre på en restaurant, og senere et par klovne der prøvede at tigge penge af turisterne.
Oppe i byen fandt vi et sted der solgte panini med diverse fyld, og her bestilte vi en til hver, men fik så nogle kæmpe brød med alt muligt indeni. Det kunne vi naturligvis ikke spise på en gang, så nu har vi nem aftensmad da de tilbød vi kunne få resten med hjem.
Og så skulle vi have vasket bilen og komme “hjemad ” så vi kunne få pakket og gjort klar til i morgen. Her troede Jane også på at vi lige kunne gøre en genvej og “skrå” den mod San Stefano, men det gav os istedet endnu en bjergtur, nu på den anden side af bugten ved La Spezia. Her var også smuk udsigt over byen og vi kørte bl.a. igennem bjergbyen Pitelli.
Heldigvis fandt vi et sted at vaske bilen på vejen hjem, og vi fik også tanket, så bilen nu er klar.
Det har været et dejligt og spændende område at opleve her ved La Spezia så det kan vi kun anbefale.