
Artiče er en by i Brežice kommune i det østlige Slovenien. Den ligger i bakkerne nord for byen Brežice. Området er en del af den traditionelle region Steiermark.
Så vi sagt farvel til det smukke bjerge og sat kursen mod Artice, som ligger tæt på den Kroatiske grænse og nærheden af den lidt større by Krsko.

Fra vores værtspar, som vi forøvrigt aldrig mødte, stod der en lille gave til os foran døren her til morges. Det ser ud til at være hjemmelavet honning, hvilket Birger glæder sig til at smage. Det var en sød gestus som vi er glade for.

Før vi kunne komme ud på lidt større veje fra Cerkno, måtte vi lige over et af se høje bjerge inden vi kom ned til en lidt større hovedvej.


Landskabet ændrede sig langsomt fra at være omkranset af bjerge til at være landbrugsland og vi kom igennem flere små byer på vejen.
Selvom vi havde forsøgt at få GPS’en til at lede os uden om Sloveniens hovedstad Ljubljana, så lykkedes det ikke helt, så vi fik da set lidt af storbyen, bl.a. så vi et stort loppemarked nede ved floden der løber gennem byen.


Her palmesøndag så vi også flere kirkegængere komme gående med grene, og nogle endda med stave der var flot pyntet med grønt og farverige bånd. Et syn der både var på landet og i storbyen.

Området vi er havnet i er smukke lave bjerge, hvor vi har fået en lækker feriebolig med egen carport og terrasse og ikke mindst udsigt udover dalen og til Kroatien i det fjerne.



Her glædede vi os til at udforske området.
Dag 1
I dag besluttede vi at tiden, og ikke mindst vejret bød på at de varme sko og sokker blev skiftet ud til fordel for sandaler, så med dem påført begav vi os mod Novo Mesto som lå ca. 50 min. kørsel fra hvor vi boede.

Novo Mesto er Sloveniens 7. største by med ca. 25.000 indbyggere.

Det blev en smuk tur gennem først et ret fladt landbrugsland, hvor der både blev dyrket vin, kirsebærtræer grøntsager og korn og det var dejligt at se alt det grønne og kirsebærtræerne der blomstrer.



Lidt senere kom vi til lidt lave bjerge hvor vi fik genset “alpelandskabet”. Alt er yderst pænt og velholdt over alt, så der er ingen tvivl om at Sloveniens levestandard er ret høj.
Vel ankommet til Novo Mesto startede vi med at gå over broen til den gamle by.

Kort tid efter kom vi op på byens torv, hvor Jane lige ville besøge det offentlige toilet. Det blev noget af en oplevelse, for udover at skulle betale 0,30 euro til den søde “tissedame”, så fik Jane også en formel kvittering for besøget sammen med et lille påskeæg. Det gav anledning til en del grin på resten af turen rundt i byen.

Novo Mesto er en hyggelig by hvor floden Krkr smyger sig rundt om byen.



På toppen af byen ligger en smuk kirke som vi besøgte og det blev også til en is på byens torv inden vi gik tilbage til bilen for at fortsætte sydpå langs Kroatiens grænse til byen Metlika.


Her oplevede vi for første gang at byens huse så ret så slidte ud. Vi fik en kort gåtur i den gamle del af byen, og var på et kort besøg i den gamle kirke hvor vi var så heldige at overhøre organisten øve sig.

Hjemturen til Artice blev igen igennem et smukt “alpelandskab” men desværre var det ikke til at finde et sted hvor vi kunne nyde vores frokost, så istedet blev det til en bagageklapsammen ved en kirkegård.


De næste par dage er der lovet meget regn I både Italien, Slovenien og Kroatien, men vi håbede vi havde flyttet os tilstrækkeligt langt nordpå til at vi kunne undgår det værste.
Dag 2
P.g.a. nattens og dagens regnvejr er dagen primært blevet brugt til praktiske gøremål, hvilket jo også er nødvendigt ind i mellem.
Det blev dog til en lille tur ned i den nærmeste større by Krsko, hvor vi bl.a. havnede i et lille indkøbscenter. Her fik vi handlet, og kørte så lige ind til centrum for at se om der skete noget. Da det ikke helt var tilfældet, gik turen retur til vores feriebolig hvor vi fik lidt frokost ude på vores lille terrasse.

Det er også blevet tid til at få læst lidt op på al det materiale vi har lavet til vores rundtur, bl.a. beskrivelsen af det amt vi nu skulle starte vores rundtur i Kroatien, nemlig Bjelovar-Bilogora amtet hvor yderligere info kan findes her. Det bliver i byen Garesnicki vi skal bo. https://janeogbirgerrejser.dk/…/7-Bjelovar-Bilogora…
Herudover skulle vi lige have pakket sammen og være klar til at tage afsted næste dag til Kroatien hvor vores større rundtur skulle begynde.
Vi var lidt spændt på om et varslet tordenvejr kom forbi os sidst på eftermiddagen. Det var nemlig lidt svært at finde ud af hvilken vejrudsigt vi skulle forholde os til. Heldigvis slap vi med lidt bulder i det fjerne.