Donji Zagon er en lille landsby tæt på byen Novi Vinodolski i det nordvestlige Kroatien og tæt på Adriaterhavet.
Så tiden var kommet til at sige farvel til det sydlige Kroatien og sætte kursen nord/vest til den lille landsby Donji Zagon.
Det blev til en køretur på 471 km, og denne dag valgte vi at tage et godt stykke af turen på motorvej E65.
Vi fik fat i motorvejen 10 km nord for Polce og trak vores “adgangsbillet” i et betalingsanlæg. Der afregnes når der drejes fra motorvejen.
Og så var det ellers bare derudaf på den fine motorvej hvor der næsten ingen trafik var og hvor der var masser plads.
Meget af landskabet kunne vi genkende, for der var flere steder hvor vi har været da vi var på vores tur sydpå.
Da kl. nærmede sig 13.00 var det tid til lidt frokost og vi kørte ind på en tankstation hvor det blev til 3 spejlæg, bacon og pomfrittes.
Vi er bestemt ikke duperede over det Kroatiske køkken som primært består af svinekød, pølser og spegeskinke. Oksekød er der MEGET langt imellem og som Birger har nævnt et par gange, så har Jane fået en nærmest mani for bare at få nogle pomfrittes 
men der er jo også et bredt udvalg af fisk og skaldyr, og her er det jo så bare ærgerligt at Jane er så kræsen.
På vores tur kom vi igennem flere tunler, og det er jo bestemt ikke Janes livret, så Birger “glemte” at nævne hvor lang en af tunlerne var, da Jane spurgte ind til om vi ikke snart var ude. Den viste sig at være 5,7 km lang og det er bestemt noget der trikker Janes tunnelskræk så Birger synes det var smartere at undlade sandheden.
Vi drejede fra motorvejen da vi nåede op til Senj og her måtte vi betale 25 euro for næsten 400 km på en meget fin motorvej. Det er næsten det samme som det koster at køre over Storebælt.
Og det gik jo over det med tunlerne så nu sidder vi her på en fin terrasse i vores nye feriebolig og nyder roen og et dejligt glas rose.
Så vi glæder os til at udforske det nye område vi er havnet i den næste uges tid.
Dag 1
I nat kom der en kraftig storm fra NØ forbi, og med den godt med regn.
Det betød også at temperaturen faldt drastisk, faktisk var vi nede på 13 grader i formiddags samtidig med at det fortsat blæste kraftigt, så vi måtte hive vores lange bukser og trøjer frem til dagens tur.
Vi startede med en lille rundtur oppe på bjerget hvor vi bor og fik nogle flotte udsigter under vejs.
Vi endte nede i nærmeste lidt større by Novi Vinodolski, som ligger ned til havet. Her fik vi parkeret og startede med en lille rundtur i den gamle bydel. Byens hovedstrøg var primært restauranter og souvenir butikker, og mange af dem er stadig sæson lukket.
Efter rundturen i byen hvor der ikke skete det store, kørte vi ned til byens lystbådehavn.
Vi valgte derfor at køre til Senj som vi var kørt igennem på vej herop. Birger havde vist en lille bagtanke, for han havde spottet en vaskehal i byen da vi kørte igennem, så vi startede med at køre ned og få vasket bilen.
Herefter blev det tid til at se på selve byen som er kendt for Nehaj fæstningen.
Borgen fik vi kun set på afstand, men det blev til en rundtur i byens smalle stræder og smøger.
På havnen fandt vi en restaurant hvor vi fik en Pizza.
Vinden var stadig ret så kraftig og selvom der var masser af solskin var det pibende koldt. Vi fandt dog et sted på havnefronten hvor vi kunne sidde lidt i læ og nyde udsigten udover Adriaterhavet.
Turen retur til Donji Zagon gik langs kystvejen og vi er faktisk enige om, at vi synes kystlinjen er smukkere sydpå end her i den nordlige del, mest fordi bjergene der ligger ned til kysten er mere golde.
Retur i vores feriebolig fandt vi solstolene frem, men det blev en kort fornøjelse for ret hurtigt kom der sorte skyer henover os, og så var det pivende koldt igen.
Mens vi var på terrassen kom der et kæmpe insekt flyvende, lidt som en fugl og satte sig på vores trappe. Mest af alt mindede den om en græshoppe men sådan nogle har vi ikke set flyve som denne fætter. Den var nok omkring 10 cm, og vi var glade da den fløj videre for det var da lidt af en led karl.
Dag 2
Den kraftige vind som vi oplevede i går, havde heldigvis lagt sig her til morges, men temperaturen lå stadig i den lavere ende da vi her til morgen satte kursen mod øen Krk, som ligger ca. 30 min. kørsel fra Donji Zagon.
Fra byen Novi Vinodolski som er nærmeste by, kan vi se direkte over på Krk og her ser øen meget gold og utilnærmelig ud, bortset fra en enkel by der ligger ned til kysten.
Gold og utilnærmelig var også det første indtryk vi fik af øen, da vi havde passeret broen fra Rijeka.
Vi havde sat GPS’en til byen Malinska på øens nordvestlige side, og første etape foregik på en hovedlandevej som var klistret til med reklameskilte. Ikke just et kønt syn.
Udenfor byerne består øen mest af lavtvoksende skov og vi var bestemt ikke imponeret over øen.
Da vi kom til Malinska holdt vi nede ved byens havn, og måtte betale 9 euro i parkeringsafgift, og selvom der var meget turistet, var det dog en hyggelig havn med masser af restauranter og souvenir forretninger og ikke mindst iskageforretninger.
Vi fik en hyggelig rundtur i den lille by og på havnen og der blev også tid til en iskage.
Vi valgte herefter at køre til hovedbyen der også hedder Krk, og her lykkedes det at finde en parkeringsplads tæt på indgangen til den hyggelige bymidte til bare 1 euro.
Bymidten består af en masse små hyggelige gader med masser af restauranter, tøjbutikker og selvfølgelig souvenir butikker. Apropos det sidste, har vi endnu ikke fundet noget unikt som repræsenterer Kroatien, selvfølgelig bortset fra deres honning og olivenolie, samt lokale vin. Så bilen blev ikke pakket med pynteting herfra.
Krk by var rigtig hyggelig og der ligger også en gammel fæstning, så med den oplevelse begyndte øen at vokse lidt hos os.
Fra Krk kørte vi mod byen Vrbnik som er den by vi kan se her fra fastlandet.
På vores vej stoppede vi lige op et sted ved vandet hvor vi kunne lige nåede at få vores frokost inden det begyndte at regne.
Heldigvis var regnen så godt som stoppet da vi nåede til Vrbnik, men desværre kom vi helt skævt ind i byen, hvor det endte med at Birger måtte ud og navigere fruen igennem en meget smal passage i en af de små gader.
Vi valgte herefter at opgive at se mere af byen i dag og satte herefter kursen mod Donji Zagon, hvor vi bl.a. kom forbi nogle vinmarker.
Vi huskede naturligvis også at handle ind så vi både havde fornødenheder til både i dag og i morgen, for på søndage hernede, har alle forretninger lukket.
Vi fik forøvrigt lige spurgt vores vært hvordan man udtaler Krk og han kom med et ord som er meget længere end de 3 bogstaver og som vi heller ikke kan udtale.
Dag 3
Der var kommet en koldfront på besøg i Kroatien, for det var godt nok ikke særligt varmt, så det var godt det varme tøj stadig var i nærheden.
Når det nu ikke rigtigt var badevejr, var det jo nærliggende at tage op i bjergene der omkranser vores lille landsby Donji Zagon og dermed tage en lille rundtur langs kysten mod Senj, så vi kunne se det hele sådan lidt foroven.
Det blev en rigtig smuk tur gennem bjergene, som nogle steder er meget golde og andre steder har små skove med fyrretræer.
Vejene var OK, nu hvor vi er blevet vant til at køre i bjergene, men der var dog steder hvor vejen blev meget smal og vi derfor håbede i vores stille sind, at vi ikke mødte modkørende. Det gjorde vi heldigvis ikke, for vi mødte kun 4 biler ialt på vores rundtur.
På et kort stykke blev vi ledt ned på kystvejen, og vi fik derfor mulighed for lige at køre ned til den lille havneby Klenovica. Det var en sød lille havn uden de store aktiviteter, og det lykkedes os at få lidt strejf af solen mens vi var der.
I bjergene var temperaturen omkring de 13 grader, og nede ved kysten kom vi op på hele 18 grader.
Efter vores besøg i Klenovica kørte vi op i bjergene igen og fik her en køn tur igennem de smukke bjerge, inden vi blev ledt ned på kystvejen tæt på Senj.
Om søndagen har vi set at der er flere restauranter der tilbyder helstegt pattegris, og det ville vi da gerne prøve, så vi håbede at finde en restaurant i nærheden af Senj der tilbød dette.
Vi kørte derfor lidt længere sydpå af kystvejen og fandt snart et sted hvor de reklamerede for både helstegt pattegris og buffet.
Det viste sig så ikke at være helt rigtigt, for vi kunne kun bestille noget fra et spisekort som både var gris og fisk. Vi valgte at dele en tallerken med blandet grisekød, og godt vi delte, for hold da op for et fad vi fik serveret med både kotelet, snitzel, pølse, grillspyd og ikke mindst masser af pomfrites. Det hele for bare 18 euro. Selvom det ikke var helstegt pattegris, var vi ganske tilfredse med vores frokost.
Da vi var ved at være klar til at køre længere sydpå af kystvejen, opdagede Birger at han var blevet stukket af et eller andet på halsen under det ene øre, og da det også var pænt hævet, valgte vi at køre retur til vores feriebolig og se hvad det kunne udvikle sig til.
Da vi var vel hjemme igen, var det tid til kaffe og nogle dejlige kirsebær vores vært havde plukket til os, og vi tog det stille og roligt resten af dagen, så vi kunne se hvad Birger stik udviklede sig til.
Dag 4
I nat blev vi vækket 2 gange af et voldsomt uvejr med masser af lyn og torden og ikke mindst regn, så vores ustadige vejr fortsatte her i Kroatien.
Vi var dog optimistiske nok til at tage korte bukser på, da vi tog på dagens tur til Rijeka, som er Kroatiens 3. største by.
Da vi fra i går havde fået god erfaring med at køre oppe i bjergene langs kysten, valgte vi også det i dag og satte kursen mod den første lille bjergby Bribir.
På vej til byen mødte vi vores løsgående køer, der kom slentrede hen af den lille bjergvej og var ret ligeglade med at vi kom kørende langsomt forbi dem.
Efter Bribir fortsatte vi mod Tribalj og bjergvejene her var ikke lige så øde som dem vi havde oplevet i går, for der lå huse spredt langs vejen, og landskabet var også anderledes.
I Tribalj ligger søen Tribalsko Jezero hvor vi stoppede op og fik et kig udover søen, som helt klart var et attraktivt fiskested. Vi grinte lidt af nogle polakker da det må siges at være lystfiskere med alt i udstyr.
Efter et kort søkig gik turen ned til kysten, hvor vi bl.a. kom igennem den lille by Bakar, som både var en hyggelig lille havneby og samtidig havde en knap så køn udsigt til et olieraffinaderi og der hang en knap så attraktivt lugt af gas, benzin og olie over byen.
Da vi ankom til Rijeka havde vi sat GPS’en til en parkeringsplads nede ved havnen, og den fandt vi ret hurtigt. Der var virkelig rift om parkeringspladserne og kun meget lidt plads at køre rundt på, og det endte med at vi blev uvenner med et ægtepar fra Schweiz der mente de skulle have den parkeringsplads vi var ved at parkere på. Manden endte med at køre ind foran os og råbe en masse på tysk og spærrede så vi ikke kunne parkere ordentligt. Vi ventede vel ca. 5 min. før vi opgav at kommunikere mere med idioten og fandt herefter en anden parkeringsplads.
Og så kunne vi endelig komme op og se byen.
Byen har en lang gågade som hedder Korcu, og den startede lige foran parkeringspladsen.
Gågaden var hyggelig med mange smukke gamle huse og faktisk de samme slags forretninger som der findes på andre store gågader. Her i blandt en McDonald som vi begge var ret enige om at vi skulle have til frokost.
Efter den “kulinariske” oplevelse som var herlig, gik vi videre ned af gågaden til den endte, og drejede så ned mod havnefronten, hvor der lå nogle gigantiske lystyacht.
Havnefronten var også prydet af nogle kæmpe store palæagtige huse.
Fra havnefronten gik vi videre tilbage til parkeringspladsen og vi kom fint ud af byen og kom godt ud på kystvejen mod Novi Vinodolski.
Vi gjorde et par stop til et par af de små kystbyer, men da der ikke skete så meget kørte vi videre til Spar i Crikvenica hvor vi lige fik handlet.
De bedste supermarkeder hernede er efter vores mening Spar, Plodine og Lidl, og så er der naturligvis også de noget mindre Studenac markeder der minder mest om købmandsforretninger med et mindre udvalg. Har du Lidl Plus kort, kan du ændre sprog i appen og herefter bruge appen som i Danmark.
Dag 5
Faktisk havde vi i dag planlagt at køre længere ind i landet og op i bjergene, men da Birger stadig døjer med den hævelsen ved højre øre som startede i søndags, ringede vi lige til vores læge for at høre hvad han mente om det, og vi fik også sendt et billede. Han anbefalede så at vi fik det undersøgt af en læge her i Kroatien, og efter kontakt til SOS International foreslog de, at vi kørte på skadestuen inde i Rijeka.
SOS International var forøvrigt utrolig behjælpsomme og fandt meget hurtigt frem til nærmeste læge/sygehus da de hørte hvor vi befandt os, og tilbød også at vi kunne tage taxa på deres regning frem og tilbage. Så det er jo rart at vide til en anden gang, og en god reminder til at minde om, at man altid skal huske sit blå sygesikringsbevis og ens rejseforsikringspapirer.
Der var knap en times kørsel ind til sygehuset og da vi ankom så vi et ret slidt sygehus og ikke mindst en parkeringsplads der mindede mest om et krater og hvor vi måtte betale 9 euro for at parkere.
Nåh, men vi fik parkeret og fik en fin anvisning af en dame i receptionen på hvor vi skulle henvende os.
Det var så i skadestuen, hvor vi blev registreret med Birgers blå sygesikringsbevis og så skulle vi selv udfylde adresse, telefonnummer og mailadresse. Der blev ikke spurgt om pas eller forsikringspapirer.
Efter 10 min. blev Birger kaldt ind i et lille forkontor hvor han blev spurgt ind til symptomer, og der blev taget blodtryk og iltmåling. Herefter blev Birger ført ind i et andet rum og Jane blev henvist til venteværelset for pårørende måtte ikke komme med ind.
Efter lidt over en time dukkede Birger endelig op, og nu skulle vi så lige vente på svar på en blodprøve. Det tog lidt over 2 timer før der så dukkede den læge som havde undersøgt Birger og fortalte via Google translate, at Birger havde fået betændelse i den ene spytkirtel, og at det også kaldes fåresyge. Den havde vi ikke lige set komme.
Nåh, men heldigvis er det ikke noget alvorligt og Birger skal nu regne med at det tager ca. 1 uge før det er væk, og at han skal drikke masser af vand og spise sure drops.
Birger er nu ekstra glad for at det er bitter lemon der puttes i hans gin, for på den måde at bidrage til fremmelse af spytproduktionen.
Så hele seancen tog godt og vel 5 timer + kørsel frem og tilbage. Men det var godt at få det undersøgt og også interessant at konstatere at sygehusvæsenet faktisk fungerer udmærket.
Ovenpå den oplevelse synes vi at vi fortjente en iskage, så vi stoppede op i byen Crikvenica som er en meget mondæn badeby som bestemt er et besøg værd.
Vel hjemme i vores feriebolig, var det tid til at fremme Birger spytproduktion med et surt glas rose, og så måtte vi lige sunde os ovenpå dagens oplevelse som heldigvis ikke var af den alvorlige slags.
Dag 6
Vi har tidligere nævnt i vores opslag, at vi er stødt på nogle MEGET store øde områder her i Kroatien, og i dag fandt vi endnu et, da vi valgte at køre op i bjergene mod den lille bjergby Jasenak som første stop og som ligger ca. 40 km nord fra Donji Zagon.
Det blev en meget smuk tur på fine veje, først i lidt åbne landskaber hvor vi bl.a. så heste gå frit i bjergene, og senere gennem et kæmpe skov område oppe i bjergene hvor vi ikke så andet end skov og en masse vilde blomster i alverdens farver. På vej vej i ca. 30 km mødte vi kun 1 lastbil og 2 personbiler, så det var virkeligt et meget øde område.
Vel fremme i Jasenak var vi forbavset over er hvordan nogle mennesker vælger at bosætte sig sådan et øde sted, men det er formentlig skovarbejdere og deres familier der bor der, og det meste af byen så pæn og velholdt ud.
Vi valgte at køre videre gennem skoven til byen Ogulin som er en lidt større by. Også her lå husene spredt mellem de smukke omgivelser.
Herfra fortsatte vi mod kysten og byen Senj og her kom vi ind i en kraftig regnbyge da vi kørte oppe i bjergene.
I Senj kørte vi ved en fejltagelse op til byens borg og sad så her og nød vores medbragte frokost og udsigten udover vandet og til øen Krk, inden vi valgte at køre tilbage til Donji Zagon.
På vejen hertil kørte vi lige ned til den lille havn i byen Klenovica hvor vi fik en ispind.
Og så var det tid til at få pakket og gjort klar til at vi kunne køre videre til Istrien næste dag, og få vores sidste uge i Kroatien inden vi lige tager et stop i Koper i Slovenien.
