Karalić er en landsby i byen Drnis i Sibenik-Knin amt, og ligger omkring 11 kilometer nordvest for Drnis, og det var her vores næste feriebolig lå – laangt ude på landet.
I dag gik turen længere sydpå til den lille landsby Karalic, der ligger ca. 35 min. kørsel fra kysten og bl.a. byen Sibenik.
Det blev kun til et par timers kørsel fra Korenica, så undervejs kontaktede vi vores nye vært Ana for at høre hvornår vi kunne tjekke ind i vores nye feriebolig. Det måtte vi når vi havde lyst, så vi fortsatte vores tur gennem det skønne landskab direkte til ferieboligen i Karalic.
Vejene er rigtig fine her i Kroatien, selv når vi kommer op i bjergene og selvom der bliver kørt stærk og Kroaterne ikke er så gode til at overholde fartbegrænsningerne, så er vi helt trygge ved at køre hernede.
Vi var fremme ved vores nye feriebolig i Karalic omkring kl. 12 og blev modtaget af en meget sød Ana, som viste os til rette og som fortalte at vi endelig måtte kontakte hende hvis vi manglede noget.
Som velkomsthilsen fandt vi frugt, juice og æg i køleskabet. Det virker som det er en forholdsvis ny bolig, og alt var virkelig pænt, men sådan lidt upraktisk ud fra vores normer. F.eks. var der ingen knager til håndklæder på badeværelset, men så måtte vi jo lige være lidt kreative for at få tingene til at fungere bedst muligt.
Landskabet her omkring er meget anderledes end hvad vi ellers har set, for der er store sletter med tæt buskads hvor der åbenbart lever vildsvin, for på alle veje er der advarselsskilte der viser vildsvin. Og så lå vores nye feriebolig meget langt ude på landet i en lille landsby.
Efter vi havde fået pakket ud, besluttede vi at køre ned til kysten og byen Sibenik. Den lå 35 min. kørsel fra vores nye feriebolig.
Vi parkerede nede ved havnepromenaden i Sibenik, og fandt meget hurtigt en restaurant, for de lå side om side langs vandet. Her fik vi lidt tiltrængt frokost.
Vi nød solskinnet, vandet og de 26 grader og vandrede efter frokost lidt op af havnepromenaden hvor det også blev tid til en is.
Selvom vi så fint på vores hjemmeside har beskrevet hvornår det er helligdag her i Kroatien, så havde vi glemt alt om, at alt undtagen restauranter er lukket 1. maj. Så vi havde glemt at handle ind, bla. lidt brød til morgenmad. Men vi fandt en tankstation på vej tilbage hvor vi kunne købe lidt brød.
På vores vej tilbage til vores nye feriebolig kom vi også forbi en kæmpekløft mellem nogle ret så særprægede bjerge, så her måtte vi lige stoppe op.
Tilbage i vores nye feriebolig var det tid til et glas rose ude i et hyggeligt lille loungesæt foran indgangen til vores bolig.
Og så glædede vi os til den næste uge i de nye omgivelser.
Dag 1
Temperaturen havde sneget sig op på hele 29 grader som vejrudsigten også havde lovet, så vi var ikke i tvivl om at det skulle blive endnu en dag ved havet.
Kursen blev derfor igen i dag sat mod Sibenik og istedet for at køre ind til byen drejede vi sydpå og havnede ude i et strandområde der hedder Madalina.
Her havde vi håbet på at få den første rigtige badetur, men stranden var ikke den bedste så vi valgte at køre videre ud til byen Vodice.
Her fik vi en kort tur på havnepromenaden og en kold cola, inden vi fortsatte vores tur op igennem byen i bilen, for vi ville gerne videre til øen Murter.
På Murter fik GPS’en ledt os ned af en grusvej mod en lille havn der lå på den anden side af øen. Et virkelig idyllisk sted hvor vi fandt et sted i skyggen hvor vores stole kom op og så sad vi der og nød vores medbragte sandwich og den skønne udsigt og roen.
På vores vej tilbage kørte vi ad kystvejen igennem den lille by Tribunj hvor vi havde håbet på at få en iskage, men da der stadig er sæson lukket mange steder, må vi gemme den til senere.
Vi fortsatte igennem Vodice og Sibenik til vi kom ud til det strandområde vi var startet ved om formiddagen.
Her satte vi vores stole op og nød vinden og den dejlige udsigt udover vandet.
På vores vej retur til vores feriebolig stødte vi på endnu et mindesmærke, hvor der stod en tankvogn til at mindes et slag der var blevet udkæmpet på stedet først i 90’erne.
I vores nærområde bliver der også dyrket vin i mindre målestok, og vinmarkerne virker meget lokale og ikke særlig store, dog skulle der blive produceret rigtig gode vine i nabobyen Drnis.
Dag 2
Der er både fordele og ulemper ved at vælge at leje ferieboliger lidt udenfor turiststederne. Fordelen er at der som regel er fred og ro samtidig med at det er meget billigere. Ulempen er at der er langt til alting og at vi skal køre en del.
I dag blev vi næsten hensat til vores mange tidligere Grækenlands ture, da vi valgte at besøge kystbyerne syd for Sibenik.
Vi startede med den meget hyggelige by Zaboric der ligger tættest på Sibenik.
Her var vi helt solgt over den lille havn og den totale fred og ro samtidig med at der var mulighed for at bade i det azurblå vand.
Næste stop blev igen en lille by og havn med navnet Grebastica. Her blev det tid til en kold sodavand inden vi kørte videre til byen Promosten.
Det var en smuk tur langs kysten til Promosten, hvor vi kom forbi flere små strande og laguner.
Promosten og den gamle by ligger på en lille halvø, hvor der ligger en kirke helt oppe på toppen af øen.
Turen op til kirken var ret stejl af en lille vej, og der var ingen biler i den gamle by. Inden vi kom til den gamle by, skulle vi dog igennem en vej med masser af restauranter og souvenir butikker.
Den gamle by er omkranset af en bymur, og lige indenfor porten til byen ligger et lille torv.
Det var en stejl og hård tur at komme op til kirken, men vi tog det stille og roligt og nød de hyggelige huse og de små smøger der lå på vejen.
Da vi endelig kom op til kirken, var den omkranset af en smuk kirkegård og ikke mindst udsigt udover havet og de nærliggende småøer.
Desværre var kirken lukket og vi fandt senere ud af at der skulle være bryllup da vi så ægteparret og dets gæster på vej op til kirken.
Der var en fortryllende fred og ro deroppe på toppen da vi sad midt på kirkegården og nød synet udover havet.
Senere gik vi ned af en tilsvarende lille vej på den anden side af øen, og da vi var nede i vandhøjde fandt vi en restaurant ved vandet hvor vi fik lidt frokost. Forinden fik vi lige set en statue af en lille båd med nogle fiskere, der lå i strandkanten lige udenfor byporten.
Dagen var kommet hvor vi skulle bade, så efter at have sagt farvel til hyggelige Promosen kørte vi tilbage til Zaboric hvor vi parkerede helt ude ved vandet og fik vores stole, parasol og badetøj frem. Nu skulle det altså være.
Jane var den første der tog sig sammen og kom i bølgen blå og selvom det lige til en start virkede lidt koldt, så blev det hurtigt ok. Birger blev derfor hurtigt lokket med ud og fik også årets første badetur.
Vi sad efterfølgende en times tid og nød havet og det dejlige solskin.
Så vi har været rigtig “charterturister” i dag, hvor det ikke er svært at sætte tankerne tilbage til Grækenland for der er meget her i Kroatien som minder om det.
Dag 3
Krka Nationalpark ligger kun 10 min. kørsel fra vores feriebolig, så det blev i dag vi skulle hen og se den.
Inden vi tog afsted fik vi smurt et par sandwich og med dem og et par kolde sodavand i rygsækken var vi klar til turen.
Det er en lidt grim og stejl nedtur til Roski slap, hvor vi startede vores tur og fik købt vores billetter, både til parken og til en bådtur. Det blev 70 euro og vi fandt aldrig helt ud af hvad det var vi så kunne få for pengene udover bådturen.
Vi startede med at køre ned et sted vi var blevet anvist og hvor vi ville kunne se et vandfald.
Nu hvor vi lige har været i Plitvica nationalpark og se vandfaldene der, må vi indrømme at vi blev en anelse skuffet over det vi så.
Vi kunne herefter køre bilen tilbage til det sted hvor vi havde parkeret i første omgang, og begynde en mindre tur op til den båd vi efterfølgende skulle ud og sejle med kl. 12.
Vores gåtur gik først over en smal bro og herefter ned af en sti langs floden hvor der var masser af niveau forskel og dermed også en del mindre vandfald.
Da vi kom for tidligt op til sejlafgang sad vi og ventede ved broen til kl. var 12.10. Så synes de 2 mænd på båden vi godt kunne lægge fra land. Måske fordi vi var de eneste der skulle med.
Det blev en meget smuk sejltur op ad floden. Først mellem høje bjerge og senere i et mere fladt landskab.
Undervejs så vi hvide Ibis og nogle andre små hejre og der var også et par skarv og gråænder.
Efter 1 times sejlads kom vi op til ruinerne der lignede af 2 borge, det ene hedder Trosenj og det andet Nicven.
Det blev også ved det punkt at båden vendte om, for ret forude var et mindre vandfald.
Turen sluttede omkring kl. 14, og så besluttede vi os at køre mod vandet for at få en dukkert. Undervejs kom vi til en restaurant der var ved at tilberede helstegte pattegrise, som er meget populære om søndagen hvor hele familier ofte tager ud og spiser.
Turen til vandet var 1 times kørsel og desværre var vejen til Drage som ligger ude på en landtange spærret og så begyndte jagten på at finde et andet badested. Det blev til lidt kørsel både til øst og vest og efterhånden var klokken blevet så meget at vi sluttede vores tur med et par colaer i den lille havneby Tisno på øen Murter.
Turen gik herefter retur til vores feriebolig, hvor vi lige mødte en fårehyrde og hans får på vejen.
Dag 4
Det var regnvejr da vi slog øjnene op her til morgen og regnen fortsatte til omkring kl. 11 hvor det så stilnede af.
Da vi godt kunne se på vejrudsigterne at det ikke ville blive badetursvejr, besluttede vi at køre til Split der er Kroatiens 2. største by.
Turen til Split der tog 1 time og 20 min. var fin og gik primært gennem et rimeligt fladt landskab. Det var først da vi nærmede os kysten at vi lige skulle igennem et par høje bjerge.
Og herfra startede trafik helvede ellers. Vi har jo prøvet det før at køre rundt i en Kroatisk storby, og vi ved jo også godt at det er så godt som umuligt at finde en parkeringsplads. Hertil skal ens nerver være af stål, for der køres sindsygt. Så det var en rigtig dumt ide at køre ind til Split og vi kan bestemt ikke anbefale at gøre det, men med de positive briller kunne vi nu sige vi har været der. Et alternativt til selv at køre ind i byen, er at finde en nærliggende by hvor der går busser til Split, og så tage en bus indtil centrum.
Efter 1/2 times kørsel rundt på må og få i centrum opgav vi og satte kursen mod øen Ciovo lige uden for Trogir.
Her havde vi håbet at finde en restaurant hvor vi lige kunne komme ned i gear igen og få lidt frokost. Desværre var der stadig lukket for sæsonen.
Desværre var alt langs den ene kyststrækning stadig sæson lukket, så i stedet kørte vi mod Trogir, og det var en rigtig god ide.
Trogirs gamle by ligger ude på en lille ø hvor bilkørsel ikke er tilladt og byen er på UNESCO verdensarvs liste og det forstår man godt når man først er trådt ind af den gamle port til byen.
Efter at have parkeret lige uden for broen over til den lille ø, fandt vi hurtigt en italiensk restaurant inde på et lille torv hvor vi fik vores frokost.
Herefter var det tid til en byvandring rundt i den gamle by, som også bliver sammenlignet med Venedig.
Nede på havnefronten lå et par kæmpe lystyacht og her lå også byens borg.
Det blev også tid til en lækker isvaffel inden vi valgte at sætte kursen mod Karalic.
Så sikken en dag, heldigvis med oplevelser af både den dårlige og gode slags.
Dag 5
Det er noget af et vejskifte vi har fået, for i nat startede tordenvejret sammen med masser af regn. Temperaturen i dag røg op på hele 14 grader da det gik vildest for sig.
Havde ellers fået en lidt dårlig besked fra vores vært her til morgen, da hun skrev at hun havde set at vores benzin dæksel stod på klem. Åh åh, betød det så at der var kommet vand i tanken?
Heldigvis havde vi lige fået tanket helt op, og efter at have fået lukket det forsvarligt inden næste tordenbyge kom susende, tænkte vi at det måtte være begrænset hvor meget vand der var trængte ned, og så måtte vi bare hælde lidt mere benzin på når vi kom ud at køre.
Der kom et kort ophold i regnen omkring kl. 11 og så var det ned i nærmeste by Drnis og få handlet og hældt 6 liter benzin på så tanken igen var hel fuld. De 6 liter passede fint med hvad vi havde kørt og brugt af benzin siden vi tankede, og da bilen kører fint, er vi ikke længere nervøse for at der er røget en masse regnvand ned i tanken. Men en dumt tanketorsk at glemme at lukke dækslet efter tankning.
Byen Drnis er lidt speciel for den ligger på et lille bjerg og alle de små veje i byen går stejlt op og ned. Så da regnen stadig kom ned i mindre mængder var der ingen byvandring I dag.
I det lokale supermarked som hed Tommy, blev vi også udfordret da vi gerne ville have noget hakket oksekød til en gryderet. Der er nemlig langt imellem oksekød i forretningerne og det samme var gældende her. Det lykkedes dog med Google translate og den lokale slagter at få et halvt kilo friskhakket oksekød.
Efter frokost hjemme i vores feriebolig stod regnen stadig ned, og det er lidt kedeligt nu hvor internetforbindelse og telefonsamtaler er lidt svære at få igennem.
Da vejret lidt senere klarede lidt op, skyndte vi os at køre til byen Knin der ligger nordpå og ikke så langt fra Bosnien Hercegovina.
Landskabet vi kørte igennem var en stor dal med lav busk beplantning og det var et smukt syn at se udover dalen med bjergene i baggrunden og med de mange skyer der stadig hang over området .
Da vi nåede Knin begyndte det at regne igen, hvilket ikke gjorde byen kønnere, for det var godt nok en “slidt” by at se på, med mange renoveringsmodne bygninger overalt.
Bymidten var midt i en rundkørsel med spredte barer og butikker rundt omkring og selvom vi forsøgte at køre ned af alle vejene der udgik fra rundkørslen, så fandt vi ikke mere by der var værd at se på.
Turen retur til vores feriebolig foregik i regnvejr, og vi skal nok forberede os på, at regnen ikke er helt slut endnu. Det tordner ihvertfald i det fjerne.
Så mon ikke vi skal hygge os med en flaske af det lokale vin her til aften.
Dag 6
Selvom Birger synes vores kvote for at se vandfald er ved at blive opbrugt, blev han alligevel overtalt til at vi kørte til den sydlige del af Krka Nationalpark for at se de største vandfald i naturparken 
Selvom der var lovet regn, stod vi op til fint solskinsvejr og så var vi klar til at køre til Skradinski buk.
GPS’en mente vi skulle begynde vores tur ved byen Skradin, men her kunne man kun vandre eller cykle 4-5 km for at komme til vandfaldene. Det havde vi ikke lige lyst til, så vi spurgte en guide om man ikke kunne køre tættete på, og her henviste han til byen Lozovac hvor man kunne parkere og så tage en bus ned til vandfaldene. Det lød i vores ører som en meget bedre ide.
Inden vi kørte til Lozovac, gik vi lige en lille rundtur I den lille hyggelige havneby Skradin og selvom det var før frokost, blev det også til en iskage på havnefronten.
Så gik turen til Lozovac og igen måtte vi betale 40 euro for at komme ind i parken. Vi har dermed brugt 110 euro på at se på vandfald. Det er også noget, selvom det var smukt.
Vi fandt en bus og blev så kørt ned af snoede bjergveje til en parkeringsplads hvor vi så kunne starte vores rundtur på træbroer mellem de mange vandfald.
Der var væsentligt flere turister her end vi havde oplevet i Plitvica nationalpark, men det var stadig muligt at få en god tur igennem parken. Det tog vel en lille time før vi kom ned til de største vandfald og det var et flot syn der mødte os. Foran vandfaldene lå en masse snackbarer og souvenir butikker og der var masser af mennesker.
Turen tilbage til bussen blev en hård omgang for det gik op af rigtig mange trapper, så det tog sin tid for vi var oppe ved parkeringspladsen og kunne tage bussen op til hvor vi havde parkeret.
Da det var blevet over frokost tid kørte vi til den lille hyggelige havneby Bilice som ligger i den store sø Bilice bay der ligger lige bag Sibenik.
Her fik vi sat vores campingstole op og nød herefter vores medbragte sandwich og det dejlige vejr i en times tid.
Det var herefter tid til at vende “hjemad ” så vi kunne få pakket og være klar til store flyttedag i morgen, hvor vi drager sydpå til den lille kystby Ston tæt på Dubrovnik.
På vores tur til Karalic kom en kraftig regnbyge forbi, og byger skal vi vist nok også have fornøjelse af i aften og nat.
