Garesnicki Brestovas ligger i Kroatiens nordlige del, sådan ca. midt i det hele, hvilket gav os en rigtig god mulighed for at udforske området i den nordlige del. Oprindelig ville vi gerne have været startet nær Varazdin og kørt langs grænsen, men det var ret svært at finde en passende bolig i det område, og herudover stødte vi også for første gang på, hvor mange kæmpe øde områder der er i Kroatien.
Du kan her læse om vores oplevelser omkring Garesnicki Brestovas.
På vores tur til Garesnicki Brestovas i den nordvestlige del af Kroatien, var der ingen bjerge, men i stedet enten landbrug eller skov. Området virkede en anelse fattigt, med ufærdige og ikke mindst faldefærdige huse, som burde rives ned. Vejene var heller ikke de bedste, da vi kørte ind i Kroatien ved den lille landsby Harmica.
Det gjorde dog ikke tingene mindre spændende at opleve den del af Kroatien, og vi nød at køre igennem landskabet som var så meget anderledes end det vi er vant til hjemmefra.
Da vi nærmede os en sø, så vi den første storkerede og inde i en skov var der nærmest et mangrove lignende vådområde.
Vel fremme i byen Garesnicki Brestovac lå vores nye feriebolig som var rigtig fin med en terrasse ud mod en dejlig have, og her var hvad der skulle være af diverse fornødenheder.
Belært af erfaringer fra vores rundrejse i Portugal, medbringer vi altid selv diverse køkkengrej, en lille gasgril og andre små fornødenheder, som vi tidligere har oplevet er mangler i de ferieboliger vi lejer. Herudover har vi også en pose med bøjler med, for der er aldrig ret mange bøjler.
Dag 1
Vejret var knapt så fint på vores første dag i området, men temperaturen lå fortsat på de 20 grader. Så vi startede dagens tur med shorts og sandaler og kørte så udover landet til byen Bjelovar.
Det var en spændende tur, men også umådelig trist at se den armod og elendighed der hersker ude på landet. Der er utrolig mange af husene der mere eller mindre er faldet sammen og alligevel bor der folk. Herudover ser mange af husene halvfærdige ud og det vil være synd at sige at de små landsbyer pynter i landskabet.
Det skulle da kun lige være for storkerederne, som der er mange af, der er med til at forskønne byerne. Vi fandt efterfølgende ud af, at det primært er i den nordlige del af Kroatien der findes storke.
Mange af de små veje der laaangt ude på landet var heller ikke asfalteret, så vi kom flere gange ud på grusveje. Så vores bil mindede snart om en stor støvbold.
Da vi nåede frem til Bjelovar var det næsten umuligt at finde en parkeringsplads. Vi måtte cirkle ret længe rundt i centrum før det lykkedes. Heldigvis fandt vi en plads tæt på byens marked, og her gik vi igang med at kigge på de mange lækre varer, specielt grøntsager og massevis af blomster.
Herudover var der også slagtervarer og tøj. Deres slagterafdelinger er et noget anderledes syn, end det vi kender fra Danmark. Der er kun meget lidt oksekød, og der er mest svinekød i “mærkelige” udskæringer, som ikke kendes hjemmefra. De eneste udskæringer vi kunne genkende var svinemørbrad og koteletter. Herudover gør de sig meget i røget skinke og pølser, samt nogle små farsruller kaldet Cevapcici.
Vi blev studeret med en anelse vantro af folk på markedet, og de synes sikkert vores påklædning med shorts og sandaler var lidt aparte. Ha-ha. Klart da mange af de lokale stadig havde dynefrakker på.
Hos en slagter fik vi købt en lidt spøjs udskæring af det der kunne ligne en bøf, men da den senere kom på grillen var det en stor skuffelse, for kødet skulle nok have været langtidsstegt et par timer.
Fra Bjelovar kørte vi videre til byen Virovitita som ligger tæt på den ungarske grænse. Vi havde haft en forestilling om, at byen lå i bjerge, men der var kun mindre bakker omkring byen.
Også her virkede byen og menneskene fattige, og boligblokke i byen trængte også til en kærlig hånd. Vi gik lidt rundt i byen og endte med at få en god pizza i en lille restaurant.
Desværre var det begyndt at regne, men vi fortsatte vores tur til byen Daruvar. Det så ud til at der skete lidt mere i denne by, men da regnen var taget til, ville vi se nærmere på byen en anden dag.
Vi kørte derfor videre til Garesnicki, hvor vores rundtur så sluttede med lidt indkøb i supermarkedet Konsum som er det største i byen. Konsum ligner til forveksling et hvilket som helst andet supermarked i Danmark, dog har de fleste supermarkeder en slagter og en bager tilknyttet.
Ellers ligger Spar og Lidl også i mange byer sammen med de mindre og lokale Studenac marked. Vi skulle lige lære hvilke produkter vi skulle købe, specielt mejeriprodukter og slagtervarer er som nævnt meget anderledes end der hjemme.
Dag 2
Lonjsko Polje naturpark er det største beskyttede vandområde i Kroatien med et utal af fuglearter og kæmpe græsarealer hvor heste, køer og grise går frit, når de såkaldte flodsletter ikke er oversvømmede. Det er også her at landsbyen byen Cigoc ligger og den er kåret som Europas storkelandsby.
Den nationalpark måtte vi naturligvis besøge, og det blev en kæmpe oplevelse, for ikke mindst er området meget grønt og smukt, det var også som at gå flere hundrede år tilbage i tiden, for området er også kendt for deres meget gamle, og ikke mindst faldefærdige egetræshuse, hvor der på mange af dem er storkereder.
På vores vej til landsbyen gjorde vi holdt ved en kirkegård og gik en lille runde. Det var interessant at se hvordan folk bliver begravet her i landet, og de kunstige blomster er overalt sammen med billeder af den afdøde.
Vores første stop blev netop i Cigoc, hvor vi gik en tur i den lille landsby og hvor vi talte 8-10 storkereder. Vi besøgte også byens meget lokale turistinformation, hvor der straks kom en mand der gerne så at vi købte billetter til både den ene og anden fuglekiggertur, og han fortalte en masse om området, hvor der udover den alm. hvide stork også er skestorke og sorte storke. Herudover fik vi en fin brochure over hvilke andre fuglearter der kunne observeres i området.
Vi er sikker på at man sagtens kunne bruge flere dage i området hvis man er specielt fugleinteresseret.
Efter vores lille rundtur i byen, kørte vi lidt videre. Det meste af tiden kørte vi langs floden Sava og på et tidspunkt drejede vi ind til en meget lille færgeovergang.
Her slog vi vores campingbord og stole op og fik lidt frokost, mens vi så hvordan den lille færge fragtede 2 biler ad gangen over floden, og selvom der ikke var meget trafik i området, så kom der løbende biler der skulle over floden.
Efter frokost begyndte vi at køre “hjemad” og på et tidspunkt så vi et sted der var en sand “svinesti”, for udover der gik svin, geder og andre husdyr i og omkring huset, lignede huset noget man troede var løgn og midt i det hele stod en dreng i døren. Det var godt nok et grimt syn, og vi blev helt kede af at vi var stoppet op for at tage billeder. Der er vist andre normer for børne estetik her i landet.
Men bortset fra den sidste oplevelse havde det været en hel fantastisk dag, hvor vi havde suget det ene indtryk ind efter det andet.
Dag 3
Påsken var over os, men i Kroatien holder forretningerne kun lukket søndag og mandag, og selvom det virker som om at skærtorsdag og langfredag er droppet, så er der alligevel pyntet fint op med påskeæg og påskeharer rundt omkring.
Dagen startede ellers med at vores vært kom ind med en tallerken lækre kager, så nu kunne vi smovse et par dage 
Også i dag gik turen til en af Kroatiens naturparker, denne gang til Papuk nationalpark som primært består af skovbeklædte mindre bjerge.
Oprindeligt ville vi have været oppe på det højeste punkt som er 953 m. men da vi kom til den vej der skulle føre os op til punktet, blev vi enige om at droppe det, da vejen derop så ud til at være af værste beskaffenhed uden asfalt.
Istedet nød vi en smuk rundtur rundt i de meget grønne bjerge.
Da vores rundtur var ved at være slut kom vi til en landsby, hvor der pludselig lå et supermarked og hele 3 vaskehaller. Desværre var der godt med kø, og det var ærgerligt for bilen trængte virkelig til en vask.
Det var lidt småt med rastepladser da vi kørte rundt, men det lykkedes os at finde et sted hvor vi kunne slå vores campingbord og stole op og få lidt frokost.
Herefter kørte vi til Daruvar som vi kun sporadisk fik set den anden dag, og her stoppede vi op og fik en lille rundtur og en iskage. Det så ud til at vi kom til resterne af en fest, for byens torv var festligt udsmykket. Festen var dog slut, så der skete ikke så meget.
På vores tur retur til Garesnicki kom vi forbi et par fiskesøer, som ligger tæt på vores feriebolig, og her stoppede vi lige op for at kigge nærmere på søerne.
Dag 4
Så fik vi sagt farvel til vores søde værtspar lige da de var klar til at køre i kirke i deres fineste puds.
Kursen blev herefter sat længere østpå til vores nye feriebolig i landsbyen Nova Ljeskovica.
Det var et kæmpe landbrugsområde vi kørte igennem, og selvom turen gik ude på landet virkede de byer vi kom igennem knapt så fattig.
På et tidspunkt kom vi til landsbyen Madari hvor vi lige måtte stoppe op, da vi så at både kirken og flere af husene var sønderbombet, og det viste sig at være interessant at læse om Madari massakren, der fandt sted i 90’erne.
Da vi kom til Slavonski Brod fandt vi endelig en tankstation hvor der var vaskehal, så Birger kom igang med højtryksspuleren så bilen kunne få en tiltrængt overhaling. De fleste vaskehaller i Kroatien, foregår udenfor med højtryksspulere, og en vask kan gennemføres med sæbe og skyl for ca. 2-3 euro, når man er blevet lidt rutineret.
Da vi kørte videre fra Slavonski Brod, kom vi ud i et landskab med kæmpe vidder og opdyrkede marker så langt øjet rækkede. Nu var vi virkelig kommet ud på landet. Og vi kom længere ud, da vi drejede fra hovedvejen op mod den lille landsby hvor vores nye feriebolig skulle ligge.
Ca. 1 1/2 km fra vores nye feriebolig var der sket et trafikuheld i et sving, hvor 2 biler var stødt sammen og spærrede vejen. Heldigvis var der ingen der var kommet til skade, og politiet var der allerede sammen med 2 biler med anhænger, der kunne fragte de tilskadekomne biler væk. Vi måtte vente lidt før vi kunne komme forbi, men et godt eksempel på at der skal køres forsigtigt på de små veje.
Da vi kom til den lille landsby, holdt vi øje med et grønt hus, og efter lidt søgen fandt vi det på en bakketop bag et andet hus. Desværre uden tilkørselsforhold, så det blev hårdt at slæbe den mest nødvendige bagage op til huset. Øv, det havde vi ikke lige regnet med, men det var et ok hus med egen have og terrasse.
Vores vært Viktorija kom kort tid efter med mad og kager – det var en sød gestus. Selvom Viktorija ikke talte så godt engelsk, fik vi alligevel en sludder, og hun prøvede at finde ud af hvorfor internetforbindelse var så elendig. Det lykkedes desværre ikke, så vi måtte leve med en meget ringe internetforbindelse. Vi fandt senere ud af, at det ikke er helt ualmindeligt i Kroatien, at internetforbindelsen er dårlig.
Da vi ved at vi hurtigt kan komme til at mangle mobildata med vores nuværende mobilabonnement når vi rejser, køber vi altid ekstra sim data kort til vores telefoner, så vi altid kan dele data med vores computer, hvis vi er kommet et sted hen hvor Wifi ikke er en mulighed i ferieboligen. Her var vi kommet så langt ud på landet, at selv vores data sim kort ikke kunne finde mobildata, og det oplevede vi faktisk mange steder i Kroatien.
