Hermelinghen blev vores næste stop på vores rute, og den lille landsby lå ca. 30 min. fra kysten, hvor nærmeste kystby var Wissant.
Så det blev et farvel til Belgien og Bonjour til Frankrig. Det var dejligt at være tilbage i det franske, som vi efterhånden kender godt 
Vi havde en fin tur af de mindre veje langs kysten og meget af tiden kørte vi langs en kanal.
Da vi nærmede os grænsen og afkørsel til De Panne var der laang kø, men efter at have rundet rundkørslen, kørte vi fint vi igen.
Da vi nærmede os Dunkerque og efterfølgende Calais begyndte flygtninge at vise sig på forskellige pladser langs vejen. Ikke just et kønt syn, og man får godt nok ondt i sjælen af at tænke på de arme mennesker der forsøger at skabe sig et nyt liv i Europa.
Det var MEGET langt ude på landet vi var havnet i et meget smukt og bakket landskab, og vores feriebolig var helt i top, og indrettet efter ægte fransk bondestil. Udover selve boligen, hørte der både en stor gårdsplads til, samt en have der skrånede ned til en lille flod.
Efter at have pakket ud, kørte vi ca. 25 min. ud til nærmeste kystby som er Wissant. Rigtig hyggelig badeby som er knapt så kommerciel som det vi oplevede i Belgien og ihvertfald meget hyggeligere.
Det blev til en tur på den fine strandpromenade hvor vi også fik en is, og så nød vi at kunne se både strand og vand, uden det var plastret til med liggestole og parasoller.
Fra byen kunne man i klart vejr se over til Dover i England hvor de hvide klinter lyser op.
Nu glæder vi os til at se den franske kystlinie – også kaldet Normadiet, og så bliver det spændende at se hvor meget vi kan huske fra vores tur i autocamperen i 2019.
Dag 1
Det var godt nok blevet blæsende her i det franske, men det gjorde vores tur op langs kysten i dag, lidt mere vild.
Vi startede med at køre op til Wissant som vi også havde besøgt i går, og da vi kom derop drejede vi til højre af kystvejen.
Første stop blev udsigtspunktet Cap Blanc-Nec efter vi først havde kørt igennem den lille by Escalles.
Det blev desværre et kort stop ved Cap Blanc-Nec, for det stormede så meget at vi var ved at blæse omkuld da vi steg ud af bilen og det var svært at trække vejret i den stride vind. Ærgerligt for det er et rigtig smukt sted med en fantastisk udsigt. Måske genbesøger vi stedet hvis vinden lægger sig.
Vi kørte videre til Sangatte hvor vi kunne parkere inde i byen og gå ned til stranden.
Her var det muligt at blive godt og grundigt sandslebet, hvis man bevægede sig for langt ud på stranden, så vi blev klogeligt lidt i læ og nød det oprørte hav.
Turen fortsatte mod Calais hvor vi lige gjorde stop ved en kirkegård hvor der bl.a. var masser af gravstene fra 1. Verdenskrig.
Calais er også en af de store udskibningshavne, hvor der bl.a. går færger til England og det var også nede omkring færgerne vi så en samling flygtninge.
Vi kørte fra kystvejen ind mod byen og fandt også ind til byens helt imponerende rådhus som har et kæmpe og meget flot tårn. Desværre var det ikke muligt at komme ind og se det indvendigt fra.
Vi kørte derfor videre ind mod hvad vi troede var byens Center Ville og fik også parkeret ved et storcenter tæt på byens teater, men hvor selve byen var, fandt vi aldrig ud af.
Efter at have gået lidt rundt fandt vi et sted hvor vi købte et par sandwich og kørte så ud til Calais strandområde hvor vi spiste vores sandwich.
Herefter gik turen retur af kystvejen til Wissant, hvor vi lige sad et stykke tid og nød udsigten til de vovefulde windsurfere der legede i det oprørte hav.
På vores vej tilbage til vores feriebolig gjorde vi holdt i vores foretrukne supermarkedet i Frankrig, nemlig Intermarche. Her er det nemlig muligt at få alt hvad hjertet begærer.
Vi havde håbet på at kunne indtage eftermiddags kaffen udenfor, men dels blæste det stadig en halv pelikan og dels kom der også en regnbyge forbi, så istedet hyggede vi indendørs i vores fine bolig.
Dag 2
Blæsten fortsatte her i det franske, men til gengæld fik vi skønt solskin, så vi glædede os til at komme ud og se Normandiets kyst igen.
Wissant er et godt udgangspunkt til at starte med, så vi kørte de 25 min. ud til kysten og drejede så mod vest da vi nåede kystvejen.
Første stop blev Cap Gris-nec hvor kysten begynder at gå sydpå.
Vi var meget spændt på om det var her vi havde været for 6 år siden, da vi kørte langs kysten i autocamper, og minsandten om det ikke var her hvor vi har billeder, og hvor det er ret tydeligt at se de hvide klipper i Dover. Det var næsten som at vi havde stået der i går
Da vi var færdige med barnligt at glæde os over det, kørte vi videre ned ad kysten til Audresselle, hvor vi fik parkeret helt nede ved kysten og gik lidt ned af gaden indtil vi kunne få et flot vue udover det oprørte hav.
Et belgisk ægtepar tilbød at tage et billede af os, og så fik vi fortalt dem lidt om vores tur.
Turen gik videre til den næste lille kystby Ambleteuse hvor vi fandt en bænk hvor der mærkeligt nok var lidt læ. Her sad vi og nød at vandet trak sig tilbage og mågerne havde travlt med at samle smådyr i vandpytterne der blev tilbage mellem stenene.
I Ambleteuse ligger også et fort som vi flygtigt fik set da vi fortsatte ned af kystvejen.
Næste stop blev Wimereux, som viste sig at være en noget større by. Vi ville gerne have fundet et sted hvor vi kunne have siddet og nydt vores medbragte madpakke, men ude ved kysten stod vinden direkte på, og vi kunne ikke finde et sted hvor der bare var lidt læ.
Vi valgte derfor at køre videre ind til Boulogne sur Mer, som er en storby.
Vi satte herefter kursen mod byens katedral Nortre Dame, men da vi kom ind til centrum var det om at holde tungen lige i munden, for det var svært at finde parkeringsplads og mange af gaderne var ensrettede, så da vi endelig fandt en parkeringsplads nede ved havnen, tog vi den. En venlig sjæl hjalp os med at trække parkeringsbillet og så var vi klar til at udforske byen. Det var dog ikke helt så nemt, men vi fandt en kirke vi besøgte, og et par ret så kedelige gågader og tænkte så, at det måtte være det. Om der er mere og flere spændende ting i byen skal være usagt, men vi foretrækker helt klart de mindre hyggelige badebyer langs kysten.
Dem ser vi forhåbentlig flere af i morgen når vi kører længere sydpå fra Boulogne, og det smarte er, at vi bor sådan midt i det hele inde i landet, så der er lige langt om vi kører den ene eller anden vej.
Vel hjemme i vores feriebolig, var det tid til eftermiddagskaffen, og heldigvis var vejret til at vi kunne sidde ude.
Dag 3
Det regnede da vi slog øjnene op her til morgen men da vi var klar til at tage afsted var det stillet af.
Vi ville gerne se kystbyerne der lå syd for Boulogne, men vi kom lidt skidt fra start da vi “glemte at dreje” fra som GPS’en foreslog. Det gav os en længere omvej her i nabolaget på meget smalle veje, hvor vi helst ikke skulle møde nogen, og slet ikke landmændene som har travlt med at høste majs og roer.
Det lykkedes dog til sidste at komme på rette vej og turen gik nu til Boulogne hvor vi så ville finde kystvejen sydpå.
Desværre røg vi direkte ind i centrum og fik noget af en rundtur igennem de mange ensrettede gader før det lykkedes at komme sydpå.
Desværre går vejen ikke ude ved kysten, så det blev en lidt kedelig tur mellem kystbyerne.
Første stop blev i badebyen Camiers hvor det var ret tydeligt at sæsonen er slut. Stranden var nemlig ret øde, og de fleste ferielejligheder var skoddet til.
Fra Camiers kørte vi videre mod Le Touquet Paris som helt klart må være her hvor det bedre borgerskab holder til. Det så man tydeligt på byens flotte hoteller og de mange palæer i byen, som også havde mange gamle fine huse.
På byens strandpromenade skete der ikke så meget, så vi kørte til nabobyen Etapies som er noget mere jordnær.
Her fandt vi en restaurant og fik lidt frokost inden vi satte kursen mod Berck som er en større badeby.
Her var det muligt at udøve strandsejllads og vi fik helt lyst til at prøve det, for det så sjovt ud.
Ellers var der heller ikke meget aktivitet i byen, så efter at have set lidt af byen, kørte vi tilbage til vores feriebolig udover landet.
Undervejs mødte vi flere traktorer, hvor bønderne havde travlt med at få majs høsten i hus.
I morgen flytter vi videre til Petit Caux der ligger tæt på Dieppe og her glæder vi os til at se mere af den franske kystlinie.