
Efter 44 dage i Kroatien blev det tid til at sige farvel til det dejlige land og komme videre til Slovenien, hvor vi ville tage 3 overnatninger i det sydlige Slovenien, som vi jo ikke fik besøgt da vores tur startede i Slovenien, p.g.a. dårligt vejr.
Inden vi helt slap Kroatien, gjorde vi lige holdt i Umag, som er Kroatiens vestligste større by inden grænsen til Slovenien.
Selvom Umag er en større industriby, var der en meget fin havn med en flot nyanlagt strandpromenade med et flot haveanlæg.

Efter at have kigget lidt på Umag, satte vi kursen mod Koper der ligger ca. midt på Sloveniens kystlinje.

Da vi nærmede os grænsen blev trafikken mere intens, men heldigvis mest i modsatte side ind mod Kroatien.

Vi kom fint ind i Slovenien og var snart i Koper som er en ret stor udskibningshavn og der er heftig trafik I byen.

Vi havde fået booket en feriebolig ude blandt vinmarkerne lidt udenfor Koper, hvor der var høns i baghaven og flot udsigt.

Boligen var ikke den største og værten havde åbenbart den holdning at vi ikke skulle mangle noget under vores ophold, så hver eneste ledige hylde eller skab og skuffer var fyldt op med alt muligt. Det er naturligvis en rigtig sød tanken at vores vært ikke vil have vi skal mangle noget, men lidt upraktisk.

Efter vi havde fået os “installeret ” kørte vi lige en tur ned på havnefronten i Koper, og fik også en lille rundtur i byen inden vi synes det var på tide at finde vores bolig igen og få en kop kaffe.



Det ville primært være Piran og nogle af de andre små kystbyer vi ville koncentrere os om de næste par dage, og så selvfølgelig også et sted hvor vi kunne få en sidste dukkert inden turen gik nordpå.
Dag 1
En af årsagerne til at vi gerne ville bruge et par dage her i det sydlige Slovenien er bl.a., at vi gerne ville besøge den gamle by Piran, som faktisk ligger på den nordlige del af Istrien, selvom det hører til Slovenien.

Her i den sydlige del af Slovenien er der ret trafikeret, så det var om at holde tungen lige i munden, da vi tog hovedvejen fra Koper til Piran.

Da vi nåede Piran havde vi en forventning om at vi kunne køre ind i byen og finde en parkeringsplads der, men alle besøgende blev henvist til en parkeringsgarage et godt stykke udenfor byen. Parkeringsgaragen lå oppe på en bakke, så det var fint nok at gå ned til byen i de 20 min. det tog, og heldigvis fandt vi ud af at vi kunne tage en bus fra midten af byen og ud til parkeringsgaragen, når vi skulle retur til bilen.

Men det blev en fin gåtur ind til byen langs havnefronten.

Vel inde i byen startede vi med at gå opad til byens kirke, som selvfølgelig lå oppe på en bakke ligesom mange af byens huse. Det var nok den mest besværlige vej vi fandt, for det var gennem små smøger og en masse trapper før vi stod oppe ved kirken.



Her fik vi så en meget flot udsigt udover byen og havet.

Heldigvis fandt vi en anden vej ned til byens store plads hvor det var tid til en kølende sodavand.


Vi fortsatte herefter ud på spidsen af Piran, dels gennem byen og dels langs havnefronten hvor der var masser af mennesker og restauranter.



Piran var en rigtig hyggelig by, men også en stor turistmagnet med alt hvad det nu betyder, men klart anbefalingsværdig.
Efter vores rundtur i byen fandt vi en restaurant på havnepromenaden hvor vi fik lidt frokost inden vi gik hen på byens store plads hvor vi fandt bussen der kunne køre os retur til parkeringsgaragen for 1 euro pr. stk. De penge var givet rigtig godt ud.

Fra Piran kørte vi hen til stranden i nabobyen Stronjan, hvor vi fik dyppet tæerne, men da vandet stadig er til den kolde side og det ikke var den bedste strand, så nøjedes vi med en iskage og nød udsigten en times tid inden vi returnerede til Koper.


Dag 2
Nu hvor vi har besøgt de fleste større byer på Istrien og nu også her på Sloveniens kyst, er det sjovt at se, hvordan byerne ligner hinanden. De er alle bygget på en lille halvø der ligger på et lille bjerg og kirken ligger på toppen af det hele.

Izola er samme type by og den ligger ikke så langt fra hvor vi bor, så byen skulle naturligvis besøges.
Vi havde håbet på at parkering var lidt nemmere end i Piran, og det var det som også da vi kunne parkere inde i byen, men at finde en parkeringsplads var straks værre. Det lykkedes dog til sidst nede på byens lille havn.

Her i Slovenien var det så smart at vi kunne bruge EasyPark, og det gør betaling lidt nemmere, fremfor at skulle forstå hvad der står på en Slovensk eller Kroatisk parkeringsautomat.
Vores rundtur startede med en gåtur nede på havnen, hvor der var opstillet forskellige boder der solgte forskelligt souvenir. På en af molerne var det primært lokalt mad og drikkevarer der blev solgt.


Vi fortsatte vores tur langs vandet, og på strandpromenaden var der masser af folk der solede sig, og nogle var også hoppet i vandet.


Efter at have rundet pynten, gik vi ind i byen og op til kirken. Den var desværre låst, men det var muligt at komme op i kirketårnet hvis man havde den slags lyster.

Vi fortsatte af de små gader og smøger mellem de gamle huse og kom på et tidspunkt forbi et lille torv, hvor et kor gav koncert.



Tilbage ved havnen var det tid til en iskage inden vi valgte at køre længere vestpå til byen Ankaran, der ligger tæt på den italienske grænse.

Her havde vi håbet at finde et sted hvor vi kunne komme ned til vandet, men desværre fandt vi kun et sted hvor man skulle igennem en campingplads. Vi kørte derfor længere vestpå, og pludselig havde vi passeret grænsen til Italien og kørte langs vandet med kig til Trieste.


Vi gjorde et kort stop inden vi valgte at køre tilbage til Ankaran hvor vi fandt en restaurant hvor vi kunne få noget frokost.
På vej tilbage til Koper kom vi forbi et område der var fyldt med nye biler der var klar til den videre transport. Det er fordi Koper er den største udskibningshavn i Slovenien.

Temperaturen havde efterhånden sneget sig op på 29 grader, så nu var varmen kommet og det så ud til at den ville fortsætte den næste uge.
Det ville vi ikke komme til at mærke for nu var vores rundtur slut, og næste dag ville vores hjemtur starte.
Vi havde valgt ikke at køre på motorvej for at se mest muligt, og tænkte at første stop ville blive et sted i Østrig.