Oplevelser omkring Maribor

Maribor er en by i det nordøstlige Slovenien beliggende ved floden Drava.

Den er med 96.211indbyggere Sloveniens næststørste by efter hovedstaden Ljubljana og den største by i den historiske region Spodnja Štajerska.

Så fik vi sagt goddag til det smukke Slovenien

Så nåede vi grænsen og her var der ikke meget ståhej ved den lille grænseovergang

I Maribor fandt vi vores lejlighed i stueetagen i et ok kvarter på den mopsatte side af floden Drava end hvor centrum ligger, men i følge vores meget rare og engelsktalende vært, så skulle vi kunne gå derover på 10 min.

Så skulle der pakkes ud og indrettes for de næste 4 dage i Maribor

Lejligheden var OK med Ungarns hyggebelysning, og selvom der er en lidt sjov lugt, så var her hvad vi behøvede.

Vi glædede os derfor til at se mere af Maribor og ikke mindst opleve hvad Slovenien kan byde på.

Dag 1

Gårsdagens aftensmad blev indtaget på en af de lokale restauranter nær lejligheden, og her kom vi i snak med en af tjenerne som blev meget begejstret over at høre om vores rundrejse. Han skyndte sig derfor at skrive en masse seværdigheder ned, som vi skulle se. Herudover blev vi budt på en smagsprøve af den lokale Bucno græskarolie som sammen med lidt salt smager helt fantastisk. Så stor hvala (betyder tak), til den søde tjener.

Vores indgang til lejligheden var ikke just indbydende

Da vi slog øjnene op om morgenen, dalede der gudhjælpemig snefnug ned fra himlen, og temperaturen var faldet til et par grader. Sneen lagde sig heldigvis ikke og det blev snart solskin.

Desværre stoppede toilettet i lejligheden fuldstændig efter vores morgentoilette, så efter et par egne forsøg på at løse problemet, måtte vi ringe til vores vært, der først kom omkring kl. 11.30. Lidt pinligt, men problemet blev løst, og nu har vi forhåbentlig et toilet der virker.

Efter den episode var det tid til at køre ud til det søndagsmarked vi havde fået anbefalet af vores tjener og som bliver afholdt hver søndag.

Vel ankommet til Flotmarkedet som det hedder her i Maribor 
Dejlige grøntsager og den berømte græskarolie, som er helt mørkebrunt men så bliver en anelse grønligt når det bliver hældt op på en tallerken

Markedet lignede mest af alt et kræmmermarked som vi kender i Danmark med både nyt og gammelt, samt grøntsager, blomster og slagtervarer.

Vi fik købt lidt ind til aftensmaden og så lidt af den lækre græskarolie vi blev præsenteret for i går.

Efter Markedet kørte vi tilbage til lejligheden og stillede bilen, og så gik vi ellers på byvandring i Maribor.

Så var vi på vej over til centrum af Maribor der ligger på den anden side af floden end hvor vi boede

Da alt undtagen få restauranter er lukket her I Slovenien om søndagen, var byen lidt stille, men det blev til en god gåtur op af byens strøg samt diverse pladser og ikke mindst til et besøg i byens katedral.

Byens flotte torv når broen er passeret
Endnu et torv, med et af katedralen 2 tårne i baggrunden
Kig ind I den smukke katedral

Herefter gik vi ned til floden Drava for at se det ældste vinhus i Europa, der udenfor huset har en vinstok som efter sigende skulle være over 400 år.

Dejligt syn udover floden hvor der var samlet rigtig mange svaner

Huset rummede også en vinforretning og det var også muligt at nyde et glas vin.

Kig ned til det gamle vinhus der lå på promenaden langs floden Drava tæt på broen
Den over 400 år gamle vinstok som efter sigende er blevet høstet i over 400 år
Kig ind I vinhusets butik. Vi blev dog ikke fristet, selvom Slovensk vin smager ganske udmærket med en let frugtagtig smag

Vi tog også et velfortjent hvil på en bænk nede ved floden hvor vi nød det dejlige men noget kolde vejr.

Gangbroen som vi passerede på vej tilbage til lejligheden
Nede ved floden lå dette hus, som vi ikke helt fandt ud af hvad var, men der lå en restaurant i den lave bygning

Temperaturen var vist ikke over 10 grader, men alligevel var det hele ved at springe ud der først i april og vi så bl.a. et fuldt udsprunget magnolietræ og kastanietræer som også har vist deres lysegrønne blade og spæde lys. Så foråret var på vej her sydpå.

Et smukt blomstrende magnolietræ på vores vej

Dag 2

Pohorje er en bjergkæde i det nordlige Slovenien nær byerne Maribor og Dravograd, og da vi begge elsker bjerge, var vi slet ikke i tvivl om hvor dagens tur skulle gå hen, nemlig laangt op i bjergene.

De smukke bjerge i Pohorje

Fra Maribor gik turen den første halve time igennem en række mindre bjerge og dale, og der var utroligt smukt med små landsbyer og spredte huse op af bjergene som helt levede op til hvad vi havde forestillet os om Slovenien.

Der var langt imellem husene og de fleste vi kom forbi var rigtig fine
Så begyndte det at gå lidt mere opad
Næsten oppe på toppen lå dette hus som tilsyneladende var beboet af en familie med børn- så er der godt nok langt til skole og legekammerater

Målet i dag var at komme op på et af Pohorjes højeste bjerge kaldet Black peak, som også er et yndet skisportssted.

Der var smuk udsigt der oppe fra bjerget

Vi havde dog ikke helt forventet at turen derop det meste af tiden foregik på smalle grusveje, og da vi nærmede os toppen kom sneen også til syne, dog heldigvis ikke på vejen.

Her til og ikke længere, så var vejen nemlig lukket af sne og det synes vi ikke var særligt ansvarligt at køre på med sommerdæk
Hold da op hvor var det også er kold fornøjelse at stå der i den kolde vind
Der var stadig rester af sne

Da vi nåede næsten op på toppen, kunne vi ikke komme længere, med mindre vi ville ud og køre i sne. Vi valgte at blive på det plateau vi var nået til, og fandt et par bænke hvor vi lige kunne sidde og nyde lidt “højfjeldssol” og ikke mindst den kanon flotte udsigt.

Der på toppen hvor vi nåede til 1500 meters højde lå dette fine hus, med en bar som sikkert var ret populært om vinteren. Nu var der lukket og vi var de eneste der på toppen
Kig op mod den sneklædt vej til Black peaks højeste punkt – vi var der næsten
Med vores sommerdæk var det ikke nogen god ide at køre videre

Vi er mere end “bjergtaget” over de meget smukke bjerge og ikke mindst turen op mod Black Peak . En tur vi klart kan anbefale.

Sådan en udsigt kan man ikke blive træt af

Vi havde håbet på at kunne nyde vores medbragte frokost på bjerget, men temperaturen var faldet til 0 grader samtidig med at det blæste godt, så vi valgte at vente med frokosten.

Turen nedad bjerget foregik MEGET langsomt i 2. gear på de små grusveje, og heldigvis mødte vi ikke en eneste bil, så vi kom godt og sikkert ned i dalen hvor vi gjorde holdt ved en lille bjergby og fik en klap sammen mad.

Så er der dømt bagageklap frokost med et par hurtigt smurte klapsammenmadder

Herefter kørte vi videre igennem de lidt mindre bjerge til vi nåede Dravograd som ligger ned til floden Drava.

Så gik det nedad igen. Det så ud som om at der var ryddet sne, for det lå heldigvis ikke på grusvejen

Vi havde forventet en lidt større by, men den har kun 3000 indbyggere og ikke rigtig noget centrum, så da vi havde kørt igennem byen et par gange blev vi enige om at sætte kursen mod Maribor.

Så gik turen mod Dravograd

Det blev en rigtig fin tur på en times tid langs floden Drava, og faktisk mindede landskabet lidt om vores tur langs Mosel, hvor vi også kunne se at der også var fine cykelstier langs floden. Dog manglede vinmarkerne, så istedet nød vi de meget smukke bjerge, hvoraf de fleste er skovklædt.

Tæt på Dravograd lå dette slot på den modsatte bred af Drava
Det så ud til at der er fine cykelstier langs floden- ligesom ved Mosel

Tilbage i Maribor fik vi parkeret bilen ved lejligheden og gik så ellers en lille tur i nabolaget inden vi nu får en tiltrængt kop kaffe.

En fantastisk tur langs floden til Maribor

Dag 3

Da Slovenien også er kendt for sine gode vine, og vi var blevet anbefalet af tjeneren at besøge Golden Hill i Slovenske Konjice, så gik turen i dag mod vinlandet.

Landskabet mod Slovenske Konjice var mest flat med kig til mindre bjerge i det fjerne

Landskabet vi kom igennem i dag var knapt så betagende som i går, men det var også interessant at se den side af Slovenien og vi fik da set en storkerede med et storkepar, så lidt idyllisk blev det da.

I en af de små byer vi kom igennem fik vi øje på denne storkerede

Vel fremme i Slovenske Konjice lå et vin hus på en bakketop omgivet af vinstokke på alle sider.

Kig til Golden Hill

Her måtte vi naturligvis op og nyde udsigten udover landskabet. Vinstokkene er desværre ikke sprunget ud endnu, så det er nok smukkere lidt senere på sæsonen.

Smukt kig udover vinmarkerne
Kig udover byen Slovenske Konjice
Foråret stod i fuld flor selvom temperaturen ikke var meget over de 12 grader

For enden af højen lå selve vineriet hvor vinen bliver fremstillet og her var det muligt at købe vinen.

Vinen som vi fik anbefalet af vores tjener og som vi også købte en flaske af på dagens tur til Golden Hill

Vi fik at vide at det mest var hvidvin der blev produceret i området, men de havde 2 rødvine hvor vi så købte en af dem. Det var desværre lidt for tidligt på formiddagen til at kaste sig ud i en decideret vinsmagning.

Kig ned til vineriet

Efter turen i vinmarkerne kørte vi en tur ned til byen, men her var ret stille, men det blev til en lille rundtur i byen.

Der var langt imellem det slovenske folk her I byen
I byen løb denne rende langs en ellers fin nyrenovetet hovedgade
Kirken i Slovenske Konjice som bød på mange smukke kalkmalerier

Herefter besluttede vi at køre til Pjut, som er en lidt større by ikke langt fra grænsen til Kroatien.

Så gik turen til Pjut

Denne tur bød heller ikke på de store landskaber, men vi fik da kigget lidt på den slovenske byggestil, hvoraf de fleste huse er meget velholdte og faktisk ret store. Hertil ser det ud til at slovenerne er meget farveglade for nogle af husene er MEGET skriggrønne, eller gule og orange.

Det første syn der mødte os i Pjut er byens slot som knejser stolt over byen og floden Drava.

Kig fra flodbredden mod slottet som vi lige besøgte inden vi satte kursen mod Maribor

Vi fik parkeret ved byens posthus og det er rigtig rart at de også her bruger EasyPark. Det gør det hele meget nemmere at betale, fremfor at tyde på en slovensk p-automat hvad man skal gøre.

Den store plads foran kirken i Pjut
Der lå mange gamle historiske bygninger i Pjut
Kig op mod byens kirketårn

Selvom der er tale om en lidt større by, var Pjut også ret så mennesketom, og der var ikke meget der var åbent. Men et par hyggelige gågader med historiske bygninger fik vi da set, inden vi fik lidt frokost.

Slottet i Pjut

Herefter kørte vi en tur op til slottet og nød udsigten udover byen og floden.

Udsigten fejlede ikke noget oppe fra Slottet
Kig udover byen og floden Drava
Byens kirketårn kan bestiges, hvis man har mod på lidt over 100 trin – det havde vi ikke

Tilbage i Maribor fik vi pakket det meste så vi var klar til at køre videre til vores næste logi i morgen, der ligger i Cerkno lidt syd for Bled søen.