Byen Petit-Caux dækker 91 km2 land og hav, kun 2 timer fra Paris og 4 timer fra England. Dens strand, klipper og vandrestier er uundværlige og meget eftertragtede steder. Det er derfor, at mere end halvtreds købmænd og håndværkere er blevet charmeret og har bosat sig i området, hvilket giver Petit-Caux betydelig økonomisk indflydelse.
Petit-Caux er også det årlige mødested for store begivenheder: Petit-Caux Summer Blues festival, julemarked, keltisk aften osv.
De sportslige og kulturelle tilbud er en attraktiv del af Caux-Marin-området: museer, skoler, multicenter, mediebiblioteker, gymnastiksale, indendørs swimmingpool, skøjtebane, fodboldstadioner, pumptrack osv. Det er også værd at fremhæve dynamikken i lokalsamfundet med mere end hundrede sports- og kulturforeninger.
Byen Petit-Caux er også kendt for sit atomkraftværk , der ligger i den delegerede kommune Penly, men også og frem for alt for færdiggørelsen af Europas største byggeplads: opførelsen af 2 nye reaktorer (EPR 2) til dette samme atomkraftværk.
Efter at have sagt farvel til Hermelinghen satte vi kursen mod Petit Caux, som ligger tæt på Dieppe, og som ville blive vores sidste stop på denne tur.
Vi kom hurtigt ud på hovedvejen mod Boulogne uden at møde for mange bønder og håbede vi kunne fortsætte af hovedvejen sydover, men da vi havde glemt at slå afgift- og motorveje fra på GPS’en, så blev vi ledt ud på motorvejen.
Vi kunne dog hurtigt dreje fra, men det kostede os lige 1,10 euro.
Vi fandt hurtigt en hovedvej og fortsatte vores tur sydpå. Da vi besøgte Le Touquet den anden dag kørte vi forbi en af de store kirkegårde fra krigens tid, men i dag valgte vi at stoppe.
Det er en underlig følelse man får helt ind i kroppen når man skuer ud over de mange gravstene og faldne soldater, og vi fik begge den tanke at det er uhyggeligt at vi mennesker ikke har lært mere af fortidens synder med tanken på hvad der p.t. foregår i Ukraine.
Turen fortsatte videre til byen Le Crotoy som ligger inde i en bugt, men her gjorde vi kun et kort holdt inden vi fortsatte til Petit Caux.
Da vi var tidlig på færde overvejede vi om vi skulle gøre holdt i Le Treport som vi begge glædede os til at gense, for det øsregnede nemlig sidst vi var der. Men da vi gerne vil bruge mere tid på byen, valgte vi at kører den sidste vej til vores feriebolig.
Da vi ankom til huset var vores første tanke “okey” for det så ikke ud af meget, men huset havde gennemgået en total renovering indenfor, og alt var meget fint.
Efter at have pakket ud, tog vi et kort smut ind til Dieppe for at handle og vi var heldige at finde et intermarche.
Da vi kom tilbage til vores nye feriebolig, fik vi besøg af vores værter der bød os velkommen med lidt ost og lidt Calvados. Lækkert.
Dag 1
Så kom sommeren sørme på et lynvisit her i det franske og gav os masser af solskin og temperatur op til 31 grader. Det varede desværre ikke ved, for allerede næste dag gik det ned af bakke igen.
Men vi har nød det dejlige vejr og startede vores dag med at køre ned den nærliggende strand mellem de hvide klinter.
Det er ikke just et sted man bader, for udover klinterne er stranden også fyldt med sten, og vandet er farvet hvidt fra klinterne som vi kender det hjemme fra Møns klint.
Men vi fandt faktisk et mindeområde for operation Jubelie der blev gennemført mellem Dieppe og vores strand i 1942.
Målet i dag var at genbesøge Le Treport og det glædede vi os rigtig meget til, for det er en af de byer der har printet sig på nethinden fra vores autocamper tur i 2019. Her regnede det desværre kraftigt og vi fik dengang ikke set så meget, men i dag hvor solen skinnede og himlen var blå, kunne vi rigtig nærstudere den.
Vi fik parkeret nede på havnefronten og begyndte så vores vandring langs de 2 havne, hvor den inderste er beskyttet af tidevandet af en sluse.
På den modsatte side af havnekajen lå masser af små butikker og restauranter og der var masser af liv og glade dage.
Sidst vi var der var det ebbe og de små både i det yderste havnebassinet stod på bunden, men i dag var der vand og tidevandet ville først komme kl. 18.
Langs havnefronten blev der solgt masser af fisk og skaldyr, og der var masser af kunder
Ved havneudløbet stod et fyr og vi sad og nød den smukke udsigt inden vi gik videre.
På toppen af byen står et kors og der er et udsigtspunkt og man kommer derop ved at tage en kabelbane.
Selvom vi havde prøvet det før, var det alligevel lidt sjovt at køre op til toppen, og overraskende nok koster det ikke noget.
Da vi havde nydt den flotte udsigt udover byen og den smukke kyst, besluttede vi at gå ned til havnefronten.
Som nævnt valgte vi at gå ned til havnefronten, fremfor at tage kabelbanen, og det blev til nogle skridt inden vi var vel nede i byen, men en skøn tur hvor vi rigtig kunne nyde den smukke udsigt.
Så var det blevet tid til noget frokost og selvom Birger gerne vil kaste sig ud i at prøve Moulet fritte så sprang han alligevel fra da vi skulle bestille. Det blev så til kylling istedet, og Jane kastede sig ud i noget der så tilforladeligt ud, men viste sig at være nyre af kalv. Føj for den lede, men godt der var pomfrites med. Så kan vi måske lære lige at bruge lidt tid på at oversætte menukortet
Efter frokost vandrede vi retur af havnefronten og fik hermed set nogle småbåde der skulle igennem slusen til inderbassinet.
Det var et par dejlige timer vi fik i Le Treport inden vi kørte til nabobyen Criel sur Mer hvor Birger mente vi havde brug for en iskage ovenpå oplevelsen med nyrerne.
Vi satte os derfor ned på stranden og nød udsigten over vandet og kysten, inden vi kørte mod vores feriebolig. Der blev dog tid til en bilvask på turen, og her var Birger jo efterhånden nærmest ekspert efter vores seneste par ture i Europa.
Dag 2
Selvom det regnede da vi slog øjnene op, fik vi alligevel en fantastisk dag, hvor opklaringen kom op ad formiddagen og temperaturen sneg sig op på de 23 grader om eftermiddag.
Udstyret med paraplyer, lange bukser og overtøj, tog vi ind til Dieppe, som efter sigende skulle have et marked om lørdagen, og der skulle også være noget dragefestival på stranden i disse dage.
Regnen var så godt som stoppet da vi nåede Dieppe og så begyndte jagten på en parkeringsplads. Det var noget af en udfordring, for der var masser af biler i byen og alle parkeringspladser var taget. Vi fandt dog en til sidst i en lille gyde helt ude ved kajen af det inderste havnebassinet, og så gik turen hen over en bro og ind i den gamle bydel, hvor bl.a. den gamle kirke Sct. Jacques ligger.
Her fandt vi også markedet, som vi havde troet var på størrelse med de andre markeder vi har set hernede, men her var boder i næsten alle af byens gader og det summede af liv og mangfoldighed i varer der blev udbudt.
Inden vi gik igang med at studere markedet, besøgte vi lige den gamle kirke, som trænger til en renovering. Kirken var lidt dyster, men bestemt et besøg værd.
Og så var det tid til at se nærmere på markedet.
Det var en kæmpe fornøjelse at gå rundt og se på tøj, tasker, grøntsager, blomster, oste, brød, kød, fisk og færdigretter, og hvor der de flere steder blev solgt paella i flere afskygninger.
Hold da op – se det var et marked.
Turen gennem markedet gav så også anledning til at se den gamle bydel, selvom ens fokus mest var rettet på de lækre varer.
Da det var blevet tid til frokost gik vi ned til havnefronten hvor der lå masser af restauranter og her fik vi lidt godt til frokost.
Efter frokost fortsatte vi af havnefronten mod byens strand hvor der blev holdt dragefestival. Det var noget af et syn da vi rundede havneindløbet og kom ud på stranden for her fløj der masser af drager af forskellig størrelse.
Herudover var der masser af boder der solgte drager og andet godt vindgøgl. Der var også forskellige opvisninger, hvor vi bl.a. så et flot show af 10 mand der styrede 10 drager synkront.
Efter at have nydt al den leben var det tid til at sætte næsen mod vores feriebolig og fordøje alle dagens indtryk.
Dag 3
Vores sidste hele dag i det franske brugte vi på at se lidt mere af kysten og de små badebyer der ligger langs den.
Den sidste by vi besøgte blev Saint Valery en caux hvor vi fik en god frokost på byens torv.
Efter besøget i kirken, kørte vi lige ned på byens havn og nød synet udover vandet.
Vi kørte så tæt på kysten som muligt, men mange steder måtte vi ind i landet.
Vi kørte igennem mange små hyggelige landsbyer, og så fandt vi sørme byen Sotteville sur mer, hvor der stadig må bo en sur landmand, for her var byskiltet vendt på hovedet. Det grinte vi meget af med tanken på vores rundtur i Frankrig sidste år, hvor det var byskiltene i næsten alle byer der stod på hovedet.
Så var det ved at være tid til at vende retur til vores feriebolig og få pakket og gjort klar til hjemturen næste dag.
