Ston er en landsby og en kommune i Dubrovnik-Neretca amt i Kroatien, beliggende syd for landtangen på Peljesac-halvøen.
Vi kom godt afsted fra Karalic selvom der hang tunge truende skyer udover bjergene og satte kursen mod syd, nærmere betegnet den lille landsby Broce nær byen Ston.
Vi valgte i første omgang at køre nord om Split, da vi ligesom havde oplevet byen en gang.
Vi havnede derfor oppe ved byen Sinj, som ligger meget smukt op af en bjerg. Det var også her vi blev sendt på en større omkørsel p.g.a. vejarbejde, og det foregik på en meget smal vej i flere kilometer.
Da vi var kommet et godt stykke forbi Split satte vi kursen mod kysten, så vi kunne køre langs kystvejen.
En utrolig smuk tur, hvor der specielt tæt på Split var ret så turistet, men jo længere sydpå vi kom, blev badebyerne og turiststederne mere moderate.
Specielt området omkring Makaska så meget spændende ud. Dels er det et stort sumpområde, dels dyrkes der rigtig mange mandariner, og der var masser af små boder langs kystvejen der solgte mandariner og dem skulle vi selvfølgelig også smage.
Det blev også tid til frokost i den lille badeby Drvenik, hvor vi var heldige at finde en restaurant der var åben. For det var godt nok småt med restauranter der var åbne på daværende tidspunkt først i maj måned.
For at komme hen til vores nye feriebolig, skulle vi over en bro til Peljesac-halvøen, og det var en utrolig smuk bro, som vi kom til at køre over nogle gange.
Det er altid spændende at se hvor vi havner når vi skifter bolig, og her var vi utrolig heldige, da vi havde fået en fed feriebolig med stue, 2 soveværelser lækkert badeværelse og dejlig stor udendørs terrasse.
Det bedste er dog vi har adgang til egen mole med grillplads og solsenge lige ned til bugten og indsejlingen til Ston. Så hold da op for et fedt sted for bare 2300 kr. for en uge.
Og så var det tid til at nyde et koldt glas rose ude på molen.
Vi glæder os rigtig meget til den kommende uge her i Broce, hvor det også ser ud til at vejret bliver bedre.
Dag 1
Uh det var svært at vælge hvilket sted vi skulle besøge, men efter lidt overvejelser besluttede vi at køre til Dubrovnik, der ligger en times kørsel mod syd fra vores lille perle i Broce.
Hele kystvejen er utrolig smuk, og vi nød derfor turen ned til Dubrovnik.
Da vi ankom blev vi ledt igennem hele byen af vores gps, og det var et sandt helvede af trafik og mennesker og ikke overraskende var der absolut ingen parkeringspladser.
Vi fandt dog hurtigt ud af at vi havde glemt at fortælle GPS’en at vi gerne ville ned til den gamle by, så efter at have fået en ny rute at køre efter fandt vi til den gamle by.
Det er nok rigtigt hvad vi har kunne læse os til, at Dubrovnik er et af de mest besøgte steder i Middelhavet. Det kunne vi konstatere med selvsyn ligesom vi også kunne konstatere at det er en rigtig dårlig ide at besøge Dubrovnik i egen bil, for det er umuligt at finde et sted at parkere, med mindre man ville holde oppe på toppen af et bjerg og så gå ned – og op igen.
Vi valgte derfor at undersøge om vi kunne komme derind med bus fra Ston en anden dag, for vi ville naturligvis rigtig gerne besøge den historiske by. Da vi senere undersøgte den mulighed, viste det sig at det ville være en længere bustur, så vi valgte at droppe et besøg i Dubrovnik.
Vi valgte herefter at køre sydpå, og undersøgte også hvor langt der ville være til Monte Negro, men det lå over 1 times kørsel længere sydpå.
Vi måtte også konstatere at trafikken var blevet mere intens efter vi var kommet forbi Dubrovnik, så vi endte med at vende bilen og kørte tilbage af kystvejen.
Da det var ved at være frokosttid, valgte vi i første omgang at køre ned til badebyen Zaton, men her skete der ikke så meget. Vi sad dog lidt og nød roen og den smukke udsigt udover bugten.
Næste stop blev byen Slano, hvor de var ved at lægge nyt asfalt på byens gader, men det lykkedes os alligevel at finde ud til byens flotte Marina hvor vi fik vores frokost.
Herefter kørte vi ind til Ston for at se på den noget aparte by der er bygget som et fæstningsværk.
Den er nemlig omkranset af fæstninger der går op af hele bjerget, og byen bærer præg af at være en rigtig turistby med masser af restauranter. Men hyggelig by.
Efter at have fået handlet i byens “største” butik, kørte vi “hjemad” til vores perle, så vi også lige kunne se lidt nærmere på byen Broce.
I Broce var der landsby idyl til fingerspidserne og næste dag havde vi booket bord på vores lille naborestaurant.
Nu er der dømt solvogne, for der skal også være tid til en slapper.
Dag 2
Det er svært, nej næsten umuligt at finde en urmager her i Kroatien og det er lidt uheldigt når ens batteri i armbåndsuret er dødt. Vi havde håbet at finde en “Ura” som en urmager hedder på Kroatisk i den lidt større by Polce, men…nej, sådan skulle det ikke være, så vi måtte vænne os til at tiden var gået i stå, og det er ikke det værste der kan ske her i det dejlige Kroatien.
Vores tur i dag gik som nævnt til Polce og det spændende sumpområde Vidicova Dolina Neretve der ligger i umiddelbar nærhed.
Udover at der mangler en ura i Polce, er byen heller ikke særlig køn og består mest af kedelige etagebygninger der godt kunne trænge til en gang renovering. Byens havn er kæmpe stor, og det ser ud til at der ligger et olieraffinaderi.
Efter at have besøgt byens center og set lidt af lystbådehavnen kørte vi mod byen Komin, der ligger langs en af kanalerne.
Faktisk er der ikke rigtig nogen by, men husene ligger tæt ved siden af hinanden i et par kilometer. Det viste sig også at vejen derud var lidt af en blindgyde.
Vi havde lidt svært ved at finde ud i sumpområdet og havnede igen i en blindgyde da vi kørte ind i den lille by Rogotin.
Endelig fandt vi en vej ud i sumpområdet som består af en masse kanaler og mellem dem dyrkes der mandariner og oliven.
På hovedvejen/kystvejen var der masser at boder der faldbyrder de lokale produkter og vi fik også købt 3 kilo mandariner, lidt honning og marmelade.
Der er ikke specielt mange veje i det kæmpe sumpområde, men vi fandt en der førte os ud til kysten og den lille badeby Blace.
Her fik vi vores medbragte frokost og fik også lige trang til en badetur. Vandet viste sig desværre stadig at være “ski’ koldt”, men vi kom da under.
Det var dejligt at sidde og nyde det skønne vejr og de smukke omgivelser inden turen gik tilbage til Broce.
Efter vi var kommet retur til Broce var det tid til kaffe og mere afslapning på vores lille mole og liggestole, og så glædede vi os til aftensmaden på den lille lokale restaurant i Broce.
Dag 3
Vores feriebolig her i Broce ligger helt syd på halvøen Pejlesac som faktisk forbinder nord- og syd Kroatien med hinanden via broen Pejlesac Bridge. Årsagen til dette er, at Bosnien Hercegovina faktisk har en ca. 50 km kystlinje der adskiller nord- og syd Kroatien.
I dag ville vi gerne se halvøen uden egentlig at vide hvor stor den faktisk er, men nu ved vi at der skal bruges et par dage hvis man vil se det hele.
Vi valgte at se kystlinjen der vender mod havet. Til at starte med virkede halvøen lidt gold, men da vi var kommet over det første bjergkæde begyndte vinmarkerne at dukke op, og faktisk er halvøen et stort vinområde, hvor der ligger masser at vinhuse der tilbyder smagning og køb af den lokale vin.
I dag sprang vi både vinsmagning og køb af vin over og fortsatte til den meget idylliske badeby Zuljana.
Her sad vi og nød den smukke udsigt over bugten og det fantastiske blå vand.
Fra Zuljana fortsatte vi nordover til endnu en fantastisk badeby nemlig Trstenik hvor der var lidt mere liv.
Det skyldes formentlig det var søndag og her kommer familierne ud og spiser. Faktisk er der mange af restauranter der tilbyder helstegt pattegris.
Efter en cola på havnen kørte vi videre og da vi var kommet op fra havnen i Trstenik, blev vi mødt af et mindesmærke fra 2. Verdenskrig som vi tror omhandlede jøder da en mindeplade med navne havde en jødestjerne.
Det lå meget smukt, men var desværre i stærkt forfald
Turen gik videre langs kystvejen til Orebic der er den største af byerne på Pejlesac. Det blev en utrolig smuk tur med fantastiske udsigter.
I Orebic var der lidt dødt, men vi fandt et skyggefuldt sted nede på havnen hvor vi fandt vores campingstole frem og fik vores medbragte frokost.
Turen gik videre til den nordligste by på Pejlesac, nemlig Loviste hvor vi bl.a. kørte over et højt bjerg som gav en fantastisk udsigt
På havnen i Loviste, var der masser af aktivitet med at rengøre hele havneområdet til den kommende turistsæson.
Da vi godt kunne se at vi ikke ville nå at se så meget mere af den smukke halvø, valgte vi at køre retur til Broce og så må vi se kysten over mod fastlandet en anden dag.
Igen fik vi masser af smukke udsigter, og vi glædede os til at se mere af den smukke halvø.
Dag 4
I vores område her ved Broce er der helt nye broer og veje, og det er jo rart at komme ud og køre på de nyasfalterede veje som i dag, da vi kørte ud for at se resten af halvøen Pejlesac.
Vi startede med at køre mod den side der vender ind mod fastlandet og satte GPS’en til Drace. Det gjorde at vi kom til at køre langs kysten og nød den flotte udsigt på flotte nyrenoverede veje.
På et tidspunkt gjorde vi holdt ved en lille rasteplads med udsigt over vandet, og så her et skilt hvor mænd der havde tissetrang ikke var velkomne. Det skilt grinte vi en del af.
Lidt længere fremme gjorde vi holdt nede på havnen i Drace og her var det ret tydeligt at alt stadig er sæson lukket. Men en smuk udsigt som vi nød et stykke tid.
Herefter kørte vi mod Trpanj hvorfra der bl.a. går en færge til fastlandet. Det blev en smuk tur, hvor vi bl.a. kom forbi byen Kuna og turen snoede sig igennem i masse smukke bjerge.
Da vi ankom til Trpanj var færgen på vej ud af havneindløbet og på vej mod fastlandet.
Det blev til en lille runde på havnen hvor vi hang lidt ud på ydermolen og nød det dejlige vejr og den hyggelige by.
Det blev også til en iskage inden vi kørte ned til Luljana som vender ud mod det store hav og som vi også havde besøgt i går.
Her fik vi vores medbragte frokost og nød den smukke bugt.
Vi valgte herefter at køre ned til den første strand Prapratno vi havde set på kysten, og som har sandstrand, og her måtte Jane lige ud og mærke temperaturen på vandet.
Stranden ligger forøvrigt ret tæt på hvor vi boede, og fra stedet går også en færge over til øen Putnat ligesom der også ligger en campingplads. Stranden hedder Prapratno og på øen Putnat kan man forøvrigt besøge byen Korcula, som er ret berømt for sine historiske bygninger.
På vores vej til stranden Prapratno stoppede vi forøvrigt op hos en af de lokale vinbønder og fik købt en flaske rødvin med en alkoholprocent på hele 15,5 %, så den er nok god. Herudover røg der også et par flasker rose i indkøbsposen.
Nu er der dømt hygge og kaffe på vores lille mole, hvor vi bl.a. kan vinke til sejlerne der er på vej ind til byen Ston.
Dag 5
Næste formiddags var det blevet lidt køligere og mere blæsende end hvad vi ellers har oplevet, så istedet for at søge mod kysten, kørte vi mod byen Opuzen, hvor vi håbede på dels at finde et batteri til Janes ur, og dels at finde et sted hvor vi kunne få vasket bilen.
Selve byen Opuzen ligger ned til floden Neretva, og er faktisk en hyggelig lille by med en række gamle bygninger tæt på byens kirke. Der var desværre også andre bygninger der var i forfald rundt omkring i byen.
Vi parkerede på den modsatte side af floden og måtte gå over en bro der var fyldt med krus. Normalt er det jo hængelåse man ser, men her var det altså krus. Historien kender vi ikke.
Lige udenfor byen, ligger der mange af de store supermarkeder og nogle byggemarkeder og det var i et byggemarked der solgte alting, at vi først spurgte om batteri til uret.
Her blev vi henvist til supermarkedet Plodine, som så endelig henviste os til nabobyen Metcovik der ligger tæt op til grænsen til Bosnien Hercegovina.
Da vi nåede frem her, så vi den første rigtige by ud fra vores normer, med forskellige butikker, og selvom den fotoforretning vi var blevet henvist til var lukket, så lå der sørme en urforretning lige ved siden af, og endelig lykkedes det at få et nyt batteri i Janes ur, og det for bare 5 euro.
Metcovik var en noget slidt by som vi også havde set det i de lidt større byer i nord, og der var masser af vejarbejder og manglende parkeringspladser, så vi parkerede på en meget Kroatisk måde, nemlig ret tilfældigt og håbede så på at der ikke var parkeringsvagter.
Tæt på kystbyen Polce som vi var på linie med, ligger en større sø, og her tænkte vi at vi kunne få vores frokost, men da vi nåede ned til søen, var der ikke rigtig noget sted hvor vi kunne være, da der var tæt bevoksning langs søbredden.
Vi valgte derfor at køre ned til badebyen Gradac hvor vi fandt et sted hvor vi kunne sidde i skyggen og få vores medbragte frokost.
Også her var det meste sæson lukket, men der var da en snackbar hvor vi kunne høre der sad nogle danskere. Dem ser vi ellers ikke mange af hernede 
Byen lå laaangt nede fra et bjerg og det var derfor også meget stejlt at køre op på hovedvejen igen og sætte kursen mod Broce.
Forinden vi nåede helt til Broce ville vi dog lige undersøge hvad det var for en færge der sejlede fra Prapratno.
Det viste sig at færgen går til den nærliggende ø Mljet, så den vil vi lige overveje er et besøg værd i morgen.
Vi havde ellers allerede fået en god vane med kaffe og solvogne efter dagens tur, og det var hyggeligt at sidde på vores lille mole og nyde området og det gode vejr oven på dagens oplevelser.
Dag 6
På vores sidste dag her i Broce valgte vi at køre op til den lille bjergby Mjkonjici ca. en halv times kørsel herfra.
Vi kørte på hovedvejen/kystvejen et godt stykke inden vi drejede fra og begyndte vores opstigning til Mjkonjici.
Der skete ikke så meget oppe i bjergbyen.
Det gjorde der til gengæld da vi kørte videre mod Dubrovnik for pludselig stoppede asfalten og vi kørte videre ca. 1 km før der åbenbarede sig et helt fantastisk syn over kysten og ikke mindst de mange øer.
Wau for en udsigt og hvem skulle lige vide at der lå sådan en udsigtspunkt her.
Efter at have nydt den smukke udsigt fik vi en stejl nedkørsel af en meget smal bjergvej ned til hovedvejen.
Her kørte vi videre mod Dubrovnik men drejede fra mod Komolac og fik en fin rundtur inde i bugten hvor vi kunne køre hele vejen rundt til vi igen havde retning mod Broce.
Da vi nåede til Slano tog vi en nedkørsel til byen som var en anden end den vi kørte på da vi besøgte byen den anden dag.
Det var en ret smal vej hvor vi helst ikke skulle møde andre bibiler og lidt længere fremme inden byens lystbådehavn kom til syne, lå den dejligste lille strand hvor vi gjorde holdt og fik hevet både badetøj og vores campingstole frem.
Hold da op en perle vi havde fundet der, og efter vores frokost var Jane den første til at komme i bølgen blå.
Vandet er stadig koldt så det blev en kort svømmetur men det var alligevel nok til at Birger også blev fristet og hoppede i vandet.
Vi blev på den dejlige strand et par timer og nød livet, inden det var tid til at køre mod Broce og få pakket og gjort klar til store flyttedag i morgen, hvor vi kører ca. 5 timer nordpå til byen Donji Zagon som bliver vores hjem den næste uge.