Sveti Petar u Šumi ligger midt på Istrien i det vestlige Kroatien. Her havde vi lejet vores sidste feriebolig på vores rundtur i Kroatien.
Så efter et farvel til Donji Zagon sagde vi goddag til Sveti Petar u Sumi tæt på den lidt større by Zminj midt på Istrien.
Turen hertil gik via kystvejen til vi nåede Rijeka, som vi så blev ledt igennem.
Da vi var næsten ude af Rijeka begyndte det at regne, og det var lidt uheldigt for samtidig gik vejen op af et højt bjerg og snart var vi indhyldet af skyerne så vi næsten ikke kunne se hvor vi kørte.
I lang tid gik det opad af den snoede bjergvej og det var rart da det endelig gik nedad så vi kunne slippe for skyerne. Så sikken en velkomst her på Istrien.
Da vi var kommet ned af det store bjerg begyndte det at klare lidt op og et smukt landskab åbenbarede sig. Det mindede os lidt om Slovenien med de meget grønne og frodige bjerge og dale der midt i Istrien. Vi glæder os også til at komme ud til kysterne som sikkert er noget ganske andet.
Det lykkedes os at finde vores nye sted der ligger laaangt ude på landet, hvor vi blev taget imod af en meget sød dame som kun talte Kroatisk, men hun viste os fint rundt i den meget fine feriebolig og havde allerede serveret pandekager med æg og spinat. Herudover kom hun kort tid efter med kaffe, der var lige hvad vi trængte til.
På stedet er her 9 katte, som lige skal se os lidt an, og specielt en stor rød killing, som er meget nysgerrig. Dem skal vi nok blive gode venner med. Vi har også læst i nogle af anmeldelserne af boligen, at her skulle være skorpioner, så dem skulle vi også lige holde lidt øje med.
Efter at have fået os installeret, kørte vi ned til Zminj for at handle i den lokale Plodine og efterfølgende sad vi og nød en øl på vores nye terrasse, som vi fik foræret at husets søn da vi ankom, og som heldigvis taler ok engelsk.
Dag 1
Hold da op hvor har det havde regnet her på Istrien og uh ha hvor var der koldt 
Omkring kl. 20 i går aftest kom et kraftigt regnskyl forbi, og så stod det ellers ned i stænger til et godt stykke efter middag i dag.
Temperaturen var også faldet til hele 9 grader, så det var på med de lange bukser og trøjerne så vi var klar til dagens tur.
Vi havde håbet at regnen ville stoppe omkring kl. 12 for så ville det passe med at vi kunne se kystbyen Plomin der ligger på østsiden af Istrien, men da det stadig regnede og blæste en kraftigt vind da vi nåede dertil, valgte vi at køre videre til Rabac.
Turen ud til kysten var ellers foregået i et rimeligt fladt landskab og næsten som at køre ude på landet derhjemme, men da vi nærmede os kysten kom bjergene. Vi fandt senere ud af, at det meste af det midterste af Istrien er rimeligt fladt og er et typisk landbrugsland.
Rabac er en typisk turistby med masser af restauranter og souvenir butikker på havnekajen, og også et lille turisttog der kørte rundt i byen. Da regnen kun lige havde sluppet sit tag, blev det kun til en kort tur langs havnefronten og det var ret begrænset hvad der var af mennesker.
Vi valgte derfor at køre videre til byen Barban hvor vi havde håbet på at få lidt frokost, men da den virkede ret øde og regnen var startet igen, kørte vi videre til Zminj hvor vi fandt et sted til lidt frokost.
Da det bestemt ikke havde været udevejr, og stadig var koldt og blæsende, så valgte vi at køre retur til vores feriebolig i Sveti Petar u Sumi. Det er derfor blevet til en inde hygge eftermiddag hvor vi bl.a. har brugt tiden på at læse lidt mere om Istrien.
Næste dag skulle vejret bliver gradvis bedre og give mulighed for at vi kunne komme ud og se de berømte kystbyer her på Istrien.
Dag 2
Rovinj er en af Kroatiens vestligste byer og er et yndet turistmål her på Istrien, hvilket vi godt forstår når vi nu har besøgt byen.
Byen ligger kun 1/2 times kørsel fra hvor vi nu bor, og da solen skinnede fra en skyfri himmel, var byen et oplagt mål for dagens tur.
Området omkring Rovinj er præget af olivenlunde, som vi kørte igennem på vej til byen.
Da vi var lidt tidlig på den, fandt vi hurtigt en parkeringsplads nede på havnen og tæt på indgangen til den gamle bydel.
Den gamle by ligger ude på en lille halvø, som i tidernes morgen var en selvstændig ø, men hvor den kanal der adskilte byen fra fastlandet blev fyldt op.
Da vi var kommet ind på markedspladsen nede ved havnen, startede vi med at gå højre op igennem den brostensbelagte lille vej, der førte os op på vej til byens flotte domkirke St. Eufemia helt på toppen og som er et af byens vartegn.
Det viste sig at være en god ide, da denne vej er knapt så stejl som en af byens berømte gågader Ulica Grisia, der også ender oppe ved kirken.
På vores vej op til kirken lå der masser af små kunstgallerier og små forretninger der solgte alting fra tøj til diverse turistgøgl på den smalle hyggelige vej.
Lige før vi kom op til kirken kom vi til en kanon og et par bænke hvor vi lige sad og nød udsigten udover havet og et par småøer i det fjerne.
Foran kirken er der en stor plads hvor det også var muligt at yde udsigten og selvom en bekendt havde anbefalet en tur op i kirkens 61 meters høje tårn, så undlod vi dog denne oplevelse. På kirkens tårn står forøvrigt en statue af St. Eufemia der drejer sig efter vindretningen.
Selve kirken var knap så pompøs som vi har set andre katolske kirker, men smuk i sin enkelhed.
Efter kirkebesøget var det tid til at gå ned af den meget stejle Ulica Grisia og her fandt vi hurtigt ud af at det nok havde været bedre med et par gode gummisko fremfor sandaler, for brostene som ligner marmor, var meget glatte, så det var om at holde tungen lige i munden.
Men en super hyggelig gade, fyldt med kunst og andre små spændende forretninger, bl.a. nogle af de lækre isforretningen som vi naturligvis lige måtte stoppe op ved for en smagsprøve.
Vi endte nede på en lidt større plads hvor Balbi-buen fra 1680 stod som indgang til den gamle by.
Vi kom ud på en ny havn da vi gik gennem buen, og her summede det af liv ved de mange restauranter og steder som tilbød bådture af alle slags.
Efter en rundtur på den lille havn fandt vi en hyggelig restaurant til lidt frokost hvor vi udover maden nød det pulserende liv. Vi tør slet ikke tænke på hvor mange flere turister der er om sommeren.
Da vi havde set at der blev solgt forskellige lokale produkter på markedspladsen nede ved den anden havn, gik vi derhen og fik købt noget lokalt olivenolie og i en lille vinforretning fik vi købt en lokal rødvin.
Efter dette meget hyggelige besøg i Rovinj som vi klart kan anbefale, fik vi tjekket ud fra parkeringspladsen som nu var stopfyldt.
Vi kørte herefter lidt længere sydpå til byen Barbariga hvor vi havde håbet på at se lidt mere af kysten, men selvom byen lå helt ned til kysten, kunne vi ikke se vandet fra et eneste sted. Istedet kørte vi til byen Peroj der lå længere nede ad kysten hvor vi parkerede på byens lille havn og fik vores campingstole frem.
Her sad vi og nød solen og vandet i en times tid inden der begyndte at komme skyer og vi derfor valgt at returnere til vores feriebolig.
Dag 3
Istrien er ikke helt som vi har set det øvrige Kroatien, dels er landskabet anderledes og dels er der et italiensk præg mange steder.
Det midterste af Istrien bærer præg af landbrug olivenlunde og vinproduktion, og bjergene ligger mest i nord og øst og det fik vi set med selvsyn da vi i dag kørte mod øst til den lille badeby Sweta Marina.
På turen blev vi ledt ud på en rigtig gps vej som var meget smal og den gik selvfølgelig over et bjerg i hele 11 km. Det var faktisk en smuk tur hvor vi også kom igennem små byer hvor der var meget fine huse og flotte haver. Det har vi ikke rigtig set andre steder i Kroatien.
Da vi nærmede os Sweta Marina, begyndte det at gå stærkt ned af bakke og det var et skønt syn der mødte os da vi var nede i den lille by der lå inde i en smuk bugt.
Her fik vi hurtigt vores campingstole frem og sad og nød det gode vejr i en times tid på den lille strand. Selvom vandet trak en del, kunne vi se på et par andre strandgæster, at det var hundekoldt så vi venter lige et par dage med selvsyn at hoppe i.
Inden vi valgte at køre videre, fik vi lige vores medbragte frokost og så kørte vi mod Trget der lå på den anden side af den lille halvø.
Byen ligger smukt inde i en bugt og har en lille lystbådehavn, men det var desværre umuligt at finde en parkeringsplads i nærheden af byen så vi fortsatte videre ud af den smalle kystvej.
Her kom vi pludselig forbi nogle kæmpe haller hvor der stod masser af køer og vi undrede os over hvad mon de lavede der. De skulle formentlig videre med et skib.
Længere inde i landet blev bugten til en flod som vi så fulgte indtil vi kunne dreje mod Fazana som ligger på Istriena vestside lidt nord for Pula.
Det er en rigtig hyggelig turistby med masser af restauranter og souvenir butikker på havnefronten, og her er det også muligt at komme med både ud til nationalparken der ligger på øen Brjuni.
Det var blæst lidt op, men vi fik da en iskage og en lille rundtur i den hyggelige by, inden vi fandt en bænk på havnens mole hvor vi kunne sidde i læ.
Efter denne herlige rundtur på Istrien, var det tid til at vende næsen hjem til vores feriebolig, og få kaffe på vores dejlige terrasse.
Dag 4
Der er et par “must see” på Istrien, og et af dem er byen Pula eller Pola (på italiensk), som er Kroatiens 7. største by, og også den sydligste større by på Istrien.
Pula ligger små 45 min. kørsel fra hvor vi bor, og vi valgte at køre forholdsvis tidligt, så vi kunne være inde i byen omkring kl. 10.
Helt tilfældigt fandt vi en parkeringsplads lige ved siden af byens berømte amfiteater, og her var valget at betale parkering for 2 timer eller hele dagen. Da vi ikke regnede med at kunne se hele byen på 2 timer, valgte vi hele dagen, og fik et chok da vi blev bonnet for 26 euro. Det var da noget af en pris, som selv København halter bagefter med.
Nåh, på med pyt-hatten og så gik vi igang med at lede efter den gamle by. Vi valgte at følge menneskestrømmen, og det gav pote, da vi dermed blev ført ned til den gamle byport og ind i den lille strøggade der førte os rundt i byen.
Ikke overraskende var gaderne fyldt med restauranter, butikker med souvenirs, slik, gummiænder, is, tøj m.v.
Det var en god ide at huske at se op, så vi også fik set de gamle huse, men vi synes dog det var småt med de gamle romerske huse, som vi havde læst om.
På et tidspunkt kom vi ned til en lidt større plads hvor turistkontoret lå, og her lykkedes det at få et kort over byen.
Gaden vi var kommet ind på, fortsatte rundt om byen i en cirkel og der var også mulighed for at gå opad hvor der skulle ligge en gammel kirke. Herudover er der også nogle underjordiske tunneler der går under hele byen (zero street).
kirke op som desværre var lukket
Vi undlod både kirken på toppen og de underjordiske tunneler, istedet fik vi noget frokost inden vi begav os over i den nyere del af byen, hvor der starter en gågade lige over for den gamle byport.
Denne gade var fyldt med mennesker og førte os ned til byens markedeshal hvor der blev solgt fisk og kød samt en udendørs plads hvor der blev faldbudt grøntsager, blomster og lokale produkter såsom honning, olivenolie, trøfler og tøj. Jane endte med at købe en ny sommerkjole og herudover købte vi også lidt trøffelolie.
Efter den byvandring var vi klar til at køre videre, og nej vi var ikke inde og se amfiteatret, for vi kunne snyde kigge udefra, og så var vi enige om at det sikkert var bygget som det der står i Rom.
Istedet satte vi kursen mod Istriens sydligste punkt, men da vi nåede til byen Premanture blev vi mødt af et betalingsanlæg ud til sydspidsen, hvor det så kostede 10 euro at køre ud.
Det “gad” vi altså ikke lige betale og kørte derfor lidt nord for Pula til den lille by Valbandon, hvor vi fik en is og sad lidt og kiggede udover vandet.
Desværre havde skyerne samlet sig så meget at vi fik et par dryp og så valgte vi istedet at køre retur til vores feriebolig og få vasket bilen på vejen.
Dag 5
Porec er også en af de populære byer her på Istrien og byen ligger nord for Rovinj ude på vestsiden af Istrien.
Dagens tur gik derfor til Porec, hvor vi hurtigt fandt en parkeringsplads nede ved lystbådehavnen. I dag kunne vi nøjes med en p- afgift på 5 euro for 3 timer 
Ligesom vi har set at både Rovinj og Pulas gamle bymidte ligger på en lille halvø, så var det samme koncept her, så vi startede med en lille rundtur langs vandet rundt om byen, inden vi gik ind i den hyggelige by.
På vores rundtur langs vandet, blev vi tilbudt flere bådture af de små boder der fyldte havnekajen.
Også her i byen var der smalle gader fyldt med restauranter og souvenir butikker som havde nøjagtig de samme ting som andre steder.
Undervejs på vores byvandring, måtte vi naturligvis have en af de gode iskager, og selvom byen er meget turistet var prisen den samme som andre steder, nemlig 2 euro for en vaffel med en kugle.
Det er stadig udenfor sæsonen, så antallet af turister er stadig begrænset, og dem der er, er primært tyskere.
Efter at have set byen, kørte vi lidt sydpå til Adriaterhavets mest turistede sted. Den titel kunne vi google os til at byen Funtana har opnået. Selvom hovedvejen var fyldt med restauranter, badelande m.v. var der mere roligt nede på byens lystbådehavn hvor vi fik lidt frokost, og faktisk var der ikke her mere turistet end så mange andre steder her på Istrien.
Da vi senere gik en rundtur på havnen for at se på bådene, kunne vi se at de fleste tilhørte tyskere eller østrigere.
Fra Funtana kørte vi endnu engang lidt sydpå og kom til byen Vrsar, som var en rigtig lille hyggelig badeby. Her fik vi dagens 2. iskage, mens vi nød livet på den lille havn.
Ved Vrsar går der en fjord ind i landet, og vi valgte derfor at køre ind i bunden af fjorden for at se hvad der skete her. Desværre var det ikke muligt at køre langs fjorden så vi måtte køre 11 km på hovedvejen, hvor vi var chokeret over at der var nogen der havde mod til at cykle på hovedvejen, hvor vejen er smal, og hvor der køres sindsygt stærkt.
Det er muligt at det er ok at cykle visse steder ude på landet her i Kroatien, men vi ville aldrig turde eller anbefale at tage cykler med her til Kroatien. Det er altså ikke et cykelland.
Inde i bunden af fjorden lå et lille sted kaldet Limska, hvor der lå et par restauranter og hvor vi kunne se at det også var muligt at komme på bådture.
Efter den lille tur ude ved vestkysten var det tid til at køre retur til vores feriebolig.
Dag 6
På en anbefaling fra en god gammel kollega, tog vi her på vores sidste hele dag i Kroatien til den lille bjergby Groznjan.
Og det var en fantastisk idé at anbefale denne by, for den levede til fulde op til hvad vi rigtig godt kan lide når vi rejser, nemlig steder hvor man bliver vildt betaget over det man ser og oplever.
På turen op til Groznjan, måtte vi endnu engang konstatere at den midterste del af Istrien er ret kedelig landbrugsland og flad. Det ændrede sig radikalt da vi kom længere nordpå, og det sidste stykke vej op til Groznjan foregik af en lille snoet bjergvej.
Da vi kom op til byen var det første vi lagde mærke til den fabelagtige udsigt, for vi var virkelig højt oppe og kunne dermed se helt ud til havet.
Vi fandt hurtigt en parkeringsplads og da vi skulle til at betale ved parkeringsautomaten kom der hurtigt en ung pige susende på sit E-løbehjul for at guide os med betalingen. Det må siges at være service.
Da vi trådte ind i byen, var det første der mødte os de meget rustikke sten der var brugt som belægning på de små gader der gik og og ned i byen.
Alt i byen var som taget ud af en eventyrbog med de gamle huse, og de små kunstgallerier der prægede byen. Alle steder var der kræset med detaljen med blomster der matchede vinduer m.v. og så var byen næsten bilfri, hvilket også gjorde stilheden helt unik.
Så tusind tak til den gamle kollega for at vi fik den oplevelse med på vores rundtur her i Kroatien, og vi kan kun give hans anbefaling videre til alle andre.
Da vi have set det hele, og også fået en sodavand på en af byens små restauranter, kørte vi videre til kystbyen Novigrad, der ligger tæt på Sloveniens grænse.
Ikke overraskende lå den gamle bydel også på en halvø, og vi startede med at tage en rundtur langs vandet, inden vi gik ind i bymidten.
Denne by var knap så turistet, men havde dog også både masser af restauranter og souvenir forretninger og i dag faldt vi for fristelsen og fik købt lidt udendørs vægkunst.
Det blev også til en iskage ved den lille havn inden vi satte kursen mod “Svedige Peter” som vi kalder vores lille by Sveti Petar u Sumi hvor vores feriebolig ligger.
Vores værts familien er utrolig gæstfrie, så da vi var kommet hjem og skulle til at gøre lidt rent og pakke, så synes de vi skulle være med til deres aftensmad og det sagde vi ja tak til. Mutti taler desværre ikke engelsk, men vi fik en hyggelig snak med de voksne sønner, hvor den ene sørgede for at grille og mutti sørgede for salat fra haven og hjemmebagt brød. Vi kunne heldigvis bidrage med en flaske hvidvin. Det var en dejlig uformel middag hvor snakken gik lystigt, og rigtig dejligt at lære familien bedre at kende.
Efter maden sagde vi pænt hvarla og så måtte vi ellers igang med det praktiske så vi er klar til at komme videre i morgen.
Dag 7
Inden vi helt slap Kroatien, gjorde vi lige holdt i Umag, som er Kroatiens vestligste større by inden grænsen til Slovenien.
Selvom Umag er en større industriby, var der en meget fin havn med en flot nyanlagt strandpromenade med et flot haveanlæg.
Vi havde fået parkeret lidt langt fra selve bymidten, men det gav anledning til en dejlig gåtur i det fine vejr på den flotte havnefront.
Umag har faktisk en rigtig hyggelig bymidte omend den er af nyere dato, så vi fik en fin rundtur inden vi lige måtte have en sidste is i Kroatien
