Så fik vi sagt farvel til kysten og Sanremo for denne gang og sat kursen nordpå mod Parella tæt på Ivrea der ligger lidt nord for Torino.
Vi valgte at fravælge motorvejen så vi kunne se mest muligt af bjergene og de byer vi kom igennem.
Vi startede med at tage kystvejen til Imperia, og kørte så nordover derfra og fik dermed sagt farvel til kysten.
Til at starte med var bjergene ret høje, og nogle af dem med sne på, senere blev landskabet mere fladt, og de var meget frodige.
Vi kom fint uden om Torino og satte kursen mod et apotek i Parella hvor vi efterfølgende skulle indtaste den endelige adresse. Det var fordi der var 2 små veje til ferieboligen, og den ene var svært tilgængelig.
Selvom vi fandt en vej vi troede førte til ferieboligen kom vi op på et bjerg hvor der ikke var de største veje. Vi kom hele ned igen til Apoteket, og så havde vi luret hvilken vej vi skulle og det var også en mindre vej, men vi fandt ferieboligen, og så lykkedes det at få fat i vores vært, der var blevet forsinket. Vi kørte derfor ned til Ivrea – denne gang af den forkerte vej og den skulle vi så ikke ned af igen.
Det var et kæmpe supermarked vi havde fundet, så vi fik handlet og kom så tilbage til ferieboligen hvor vi blev vel installeret.
Det var en dejlig bolig vi har fået, og vi glædede os til at se nærmere på området.
Dag 1
Selvom der normalt er fuld fart på os begge to, havde Jane fået lidt feber og var generelt utilpas.
Vi besluttede os derfor til en “hjemmedag”, hvor vi istedet nød haven ved vores feriebolig og hvor Jane fik taget nogle gode skrabere, for at komme ovenpå igen.
Det var ærgerligt at vi ikke kunne komme rundt og se området, men når vi ser på hvor mange gange vi har været afsted, så skal der også være plads til lidt sygdom undervejs.
Dag 2
Helt godt var det ikke med Janes feber, men det hjalp lidt at få sovet igennem og, så var vi klar til at køre til det nærliggende kæmpe supermarked Bennet og få handlet lidt. Det var her, vi blev opmærksomme på, at det ikke stod så godt til med Jane, for udover almindelig utilpashed, synes Jane også hun havde fået synsforstyrrelser. Det endte derfor med, at det var Birger der kørte bilen retur til vores feriebolig.
Tilkørselsforholdene til vores feriebolig er ret smalle og man skal krydse fingre for at der ikke kommer modkørende, men indtil videre var det gået godt med at komme frem og tilbage til vores bolig.
Efter byturen måtte Jane igen hvile sig, for feberen rasede stadig i kroppen.
Dag 3 + 4
Jane var desværre stadig syg, så det blev til et par hjemmedage, hvor vi ikke fik set noget af området.
Dag 5
Det var åbenbart en sejlivet virus Jane havde reddet sig, så vi havde taget kontakt til lægerne i Danmark og Birger fik kontaktet SOS international (vores rejseforsikring), der oprettede en sag.
Birger tog sig også en gåtur mellem de smalle gader for at besøge byens apotek og købe et termometer så vi kunne holde øje med temperaturen.
SOS International ringede senere og anbefalede at vi kørte forbi et sygehus i nærheden at ferieboligen, når vi nu skulle flytte bolig næste dag, så Jane lige kunne blive tjekket.
Vores næste feriebolig lå i Cassano Magnago i regionen Vaĺle Aostra tæt på Maggiore og Como søerne, og her skulle ligge et større hospital.
Dag 6
Det lykkedes os at få pakket og rengjort huset i Parella, inden Birger kørte direkte til sygehuset Saint Antonio Abate, og fik afleveret Jane i akutmodtagelsen.
Her blev Jane straks indlagt på intensiv da det viste sig at det var Legionærsyge Jane havde pådraget sig. Det blev til 3 uger på intensiv afdelingen hvoraf 1 uge i kunstig koma og et ambulancefly hjem til Danmark, hvor Jane efterfølgende fik en uge på Svendborg sygehus, og et længere syge- og genoptræningsforløb.
Legionærsyge giver en alvorlig lungebetændelse forårsaget af bakterien Legionella. Sygdommen smitter normalt ikke fra person til person, men opstår typisk ved indånding af små vanddråber (aerosoler) fra forurenede vandsystemer, f.eks. brusebade, spa-anlæg, køletårne eller varmtvandsinstallationer.
I princippet kan vi alle blive smittet, også herhjemme, og ofte hvis vi kommer til en bolig der har stået tom længe, og hvor vandet ikke har været brugt længe. Det er derfor altid en god ide at lade vande løbe ca. 5 min. når man ankommer til sådan en bolig.
Det er også vigtigt at vi lader fremløbstemperaturen til vores vandvarmttank stå på min. 55 grader, og ikke tænker vi måske kan spare lidt ved at skrue ned.
Jane sygdom betød at vores rundrejse dermed var slut, og vores bil blev efterfølgende fragtet retur til Danmark med al vores bagage. Det betød også, at vi ikke fik set de smukke søer Lago Maggiore, Lake Come og Lake Garda, som vi ellers havde planlagt, men dem må vi have til gode til en anden gang.
Mens Jane var indlagt på sygehuset, boede Birger og senere sønnike der blev kaldt til Italien, i den feriebolig der lå i Cassano Magnago. Her var et fantastisk værtspar Miriam & Andrea, som var Birger utrolig behjælpsomme, bl.a. med at tage med på sygehuset så alle kunne forstå hvad der skete med Jane. De hjalp også med mad og ikke mindst kærlig omsorg for dem begge, og sikrede naturligvis også, at Birger og sønnike kunne blive boende i ferieboligen, indtil vi kunne blive transporteret retur til Danmark.
Det viser alt om italienernes gæstfrihed og kærlige omsorg, og vi er dem dybt taknemmelige for al deres hjælp.
