Vores første feriebolig blev i Perros Guirec på vores rundtur i Frankrig. Den lille badeby lå på nordsiden af Bretagne og er bl.a. kendt for sine runde og røde klipper.
Tidevandet er ret tydeligt på nordkysten, og vandet bevæger sig frem og tilbage i et 6 timers interval. Det betød også, at der specielt om dagen ikke var særlig meget vand helt inde ved kysten. Det er et facinerende syn at se tidevandet komme frem og tilbage, men også lidt trist at se på den lidt kedelige brune havbund, når vandet er væk.
Lørdag den 17. august
Nøglerne til vores feriebolig, skulle afhentes i nabobyen Tregastel og da klokken endnu ikke var blevet 14 hvor vi kunne hente nøglen, blev det tid til lidt frokost nede ved Tregastels akvarium, og her blev det til en pandekage med røget laks, som smagte dejligt.
Efter frokost og 1/2 times ventetid ved bureauet, fik vi endelig nøglen til huset, og en hel masse papirer på fransk, og så blev GPS’en ellers sat til ferieboligen lidt vest for Perros Guirec.
Heldigvis har Google translate en funktion, hvor det er muligt at tage et billede af en tekst og få det oversat til dansk. Det har vi brugt flittigt, specielt også på restauranter, hvor vi dermed kan få oversat de franske menukort til dansk, og naturligvis også andre skriftlige informationer.
Undervejs fik vi lige handlet i et kæmpe supermarked og vi huskede også at handle ind til om søndagen, for i Frankrig holder de fleste butikker lukket om søndagen- og den lektie har vi lært fra tidligere rejser til Frankrig .
Da vi ankom til vores feriebolig som lå i den hyggelige badeby med masser af turister, var det næsten umuligt at finde en parkeringsplads i nærheden af vores bolig, så vi måtte gøre et kort stop foran huset, og få tømt bilen for alt vores habengut.
Herefter var det bare om at køre rundt og finde en parkeringsplads. Det gav dog mulighed for at se byen og det leben der var med restauranter og turistbutikker. Ikke lige hvad vi havde forestillet os, men der er heldigvis helt stille og roligt ved vores feriebolig.
Jagten på parkeringspladser viste sig at være et dagligt problem, mens vi boede i Perros Guirec.
Selve ferieboligen var lille, men hyggelig og bestod af 2 værelser på første sal, og en lille stue incl. køkken samt bad og toilet i underetagen. Herudover var der en lille gårdhave.
Som udgangspunkt er det de færreste ferieboliger der har et velassocieret køkken, så derfor er det en god ide at medbringe det mest basale køkkenudstyr og ikke mindst knive, saks og æggebægre. Vi har derfor en stor plastikkasse med forskellige ting, som vi altid har med ind i feriehusene, og der har været brug for kassen i samtlige huse vi har været i.
Det samme gælder bøjler. Også her medbringer vi selv en pose fyldt med bøjler, for de fleste steder er der blot 6-8 bøjler.
Efter at have fået pakket ud og installeret os, var det tid til en glas rose, og så glædede vi os til at udforske omgivelser den kommende uge.
Vi valgte selv at sørge for aftensmaden på vores medbragte lille gasgrill, som vi har haft stor glæde af. Sådan valgte vi forøvrigt at de fleste af vores aftenmåltider blev afviklet på.
Søndag den 18. august
Næste morgen, besluttede vi os til en lille rundtur i byen.
Det blev til noget af en stroppetur, for da vi startede ved stranden nede i byen 100 meter fra hvor vi bor, så vi en lille sti, som der var flere der var igang med at gå opad , og så blev vi naturligvis nysgerrige.
Stien førte os op til en fantastisk udsigt udover Atlanterhavet og ikke mindst de meget specielle rosa granitklipper som stedet er kendt for.
Klipperne ligner noget fra Flintstone og ligner kæmpestore runde sten. Meget dekorative og smukke.
Første etape af stien langs klipperne førte os ud til et fyrtårn.
Vi kunne have valgt at gå længere af stien, men besluttede at gå tilbage til byen og ned til byens lille havn. Herfra mødte vi igen en lille sti der igen førte os langs klipperne.
Mens vi gik på stien var vandet næsten forsvundet inde i bugten hvor byen ligger og nu havde de mange turister travlt med at komme ned og lede efter muslinger og andet godt.
Selvom det gik op og ned og vores kondition kom på prøve, så fik vi en fantastisk tur på et par timer og det var skønt at komme ud og røre sig efter de mange dages bilkørsel herned.
Frokosten tog vi hjemme ved huset og så kørte vi ellers over til næste pynt i området for at se hvordan der så ud der. Også her var der mange af de rosa granitklipper og vi nød de mange smukke udsigter.
Vel hjemme i vores lille by var det næsten umuligt at finde en parkeringsplads, så vi måtte rundere et par gange i byen inden det lykkedes.
Belært af erfaring brugte vi det sidste af eftermiddagen med at finde vores næste feriebolig for den næste uge. Vi var heldige at finde en bolig nær Nantes, i byen La Boule-Escoublac. Og så var der styr på det.
Mandag den 19. august
Vejret i Bretagne var lidt blandet, men egentlig fint for vi starter med 17-18 grader om morgenen/ formiddagen og så kom temperaturen langsomt op på mellem 22-25 grader. Det var jo perfekt temperatur, når man som os gerne vil ud og se noget.
Dagen havde vi valgt til at tage til Morlaix som lå lidt sydvest på fra hvor vi boede.
Der var ca. en times kørsel til byen, og efter først at have kørt gennem et mere landligt landskab med høstede kornmarker og majsmarker kom vi til Lannion som vi valgte blot at køre igennem.
Herfra kom vi ud til den hyggelige by St. Michel-en-grave der har en fantastisk flot strand, og hvor vi kunne læse os til, at den var blevet brugt som forsvarsværn under anden verdenskrig.
Også her lå vandet laaangt ude i bugten og vi er ved at finde lidt ud af hvordan det der tidevand fungerer. Det ser ud til at der er et 6 times interval hvor det skiftevis kommer ind og ud. Og vi fik også fingre i en tidevandstabel så det var nemmere at følge med 
Da vi nåede til Morlaix var vi overrasker over at se en forholdsvis stor lystbådehavn, specielt fordi den lå ved enden af en flod vi havde kørt langs, som var næsten tørlagt.
Vi fandt dog hurtigt ud af at havnen var lukket inde af en sluse.
Herudover blev vi mødt af en kæmpe bro der gik hen over byen. Vi fandt en parkeringsplads i umiddelbar nærhed af broen og så der holdt et lille turisttog der kunne fragte os rundt i byen. Turen tog lidt over en halv time og det var en hyggelig tur som bl.a. viste os den gamle bydel.
Da vi også gerne ville se Roscoff som ligger helt ude ved kysten på en pynt, besluttede i os at køre derud efter den lille togtur.
Vi startede med at køre ned til færgehavnen hvor der går en færge til Cork i Irland.
Efter en tur rundt på havnen kørte vi videre ind mod centrum af Roscoff. Da vi nåede centrum var byen stoppet af turister og ikke mindst biler der gjorde det umuligt at finde en parkeringsplads. Vi fortsatte derfor ud af byen til vi fandt en parkeringsplads hvor vi kunne indtage vores medbragte frokost og holde en lille rast, mens vi nød synet udover havet, selvom vandet var MEGET langt ude.
Efter en times tid forsøgte vi lige at køre ind til centrum af Roscoff igen, og nu var vi heldige at finde en parkeringsplads i en af sidegaderne.
Og godt for det, for det er en rigtig hyggelig gammel by med masser af smukke bygninger og så naturligvis en masse turistgøgl og mennesker.
Mætte af dagens indtryk var det tid til at sætte næsen hjemad og det blev til 1 1/2 times kørsel kørsel.
Tirsdag den 20. august 2022
Så blev det dagen hvor vi skulle fejre Birgers fødselsdag og dagen startede derfor med fødselsdagsmorgen bord, flag og gave – og så naturligvis en fødselsdagssang først på dansk og siden på fransk der blev leveret af You Tube.
Det var fødselsdagsbarnet der fik lov at bestemme (sådan cirka 
)hvad der skulle ske på dagen, og heldigvis havde Birger også lyst til at se kystlinjen øst for hvor vi befinder os, samt en tur til byen Treguir og Pompail, som vi kørte igennem på vej herop.
Vi startede med at køre af de små veje ud på den første pynt der ligger ved siden af hvor vi bor. Det var en smuk tur langs kysten hvor der lå sporadisk med huse. Vi gjorde et lille holdt og nød udsigten udover vandet og en lille ø der også kan ses fra hvor vi bor.
Herfra valgte vi at fortsætte mod Treguir som er en gammel by og tidligere bispesæde i regionen ligesom byen tidligere har huset et kloster. Byen har også en fantastisk flot katedral, så den startede vi med at besøge.
Efter den oplevelse gik vi lidt rundt i byen og på den lille havn nede ved floden, inden vi fortsatte til Pompail der er en rigtig turistby.
Nede ved havnen i Pompail fandt vi hurtigt en restaurant og nød en dejlig frokost inden vi gik en tur op i den gamle by. Læg mærke til dannebro på bordet, naturligvis medbragt fra Danmark.
Her var vi så heldige at finde en lille butik der solgte de mest fantastiske flødekameller som er meget vanedannende. Og heldigvis ligger der masser af den slags butikker rundt omkring i Frankrig så vi gik ikke ned på flødekarameller.
På vej hjem kørte vi ud på endnu en pynt, men her var så proppet af turister og biler at det var umuligt at finde parkering.
Vi blev derfor enige om at vende næsen hjemad så vi lige kunne få et hvil og et koldt glas rose inden vi skulle ud og få en fødselsdagsmiddag på en af de lokale restauranter til at slutte dagen af på.
Onsdag den 21. august
Der er ingen tvivl om at vores lille badeby er en meget populært turistattraktion, for da vi næste dag tog vest på for at starte med at besøge den lille ø Ile-Grande, var der dejligt fredeligt og ikke ret mange turister. Øen ligger ikke langt fra den lille by Penvern og det meste af øen var by og med en lille fredelig havn på nordsiden.
Fra øen valgte vi at køre længere vest på til den hyggelige by Plougasnou. Byen ligger på endnu en af Bretagnes pynter, og her var ganske fredeligt i den lille by hvor vi tog en lille runde og bl.a. var inde og se byens kirke.
Længere ude på pynten lå endnu en lille by, nemlig Primel-Tregastel med en skøn strand og fantastisk udsigt udover vandet. Her fandt vi vores campingstole og frokost frem, og så var der dømt hygge og afslapning et par timer.
Vi har et par gange kørt udenom Lannion, men på vores tilbagevej i dag besluttede vi at køre ind til byen, og det viste sig at være en god beslutning for det er en rigtig hyggelig by med masser af gamle huse og ikke mindst et hyggeligt hovedstrøg, som går meget stejlt opad fra floden.
Det blev til en hyggelig rundtur og ikke mindst iskage på byens lille torv.
Da vi var tilbage i vores lille badeby startede dagens jagt på en parkeringsplads og selvom det var et helvede og tog sin tid, lykkedes det trods alt hver dag.
Torsdag den 22. august
Sjovt at have en forestilling om noget, og når man så oplever det, så kan man godt gå hen og blive skuffet.
Sådan oplevede vi det lidt på dagen, da vi valgte at køre helt ud til Brest som ligger længst ude vestpå i Bretagne.
Vi var overbeviste om, at byen ville være rigtig spændende med masser af historie fra anden verdenskrig.
Vi var derfor fulde af forventninger da vi satte kursen mod Brest som ville være en køretur på 1 time og 40 min. Hver vej, hvis vi vel og mærke tog motorvej noget af vejen.
Første etape af turen gik af de små veje til Morlaix og den strækning har vi nu kørt på et par gange. I Morlaix var det så muligt at køre videre på motorvej og til vores store overraskelse var den gratis.
Da vi ankom til Brest blev vi mødt af en stor industri havn som ikke var speciel køn, men lige ved siden af lå det nationale maritime museum så her stoppede vi for at kigge nærmere på det.
Det kostede 10 euro pr. mand uden pensionist rabat, og så var det ellers om at gå igang med at udforske museet som før i tiden har været et slot og senere brugt som forsvarsværn under de forskellige krige.
Birger var ikke specielt begejstret og da det også begyndte at småregne mens vi inspiserede det gamle museum udenfor, besluttede vi at finde centrum.
Selve byen består hovedsageligt kun af boligkarreer og triste gader, og på vores første hit på Centre Ville på GPS’en, blev vi ført til en øde gade hvor der absolut intet skete.
Vi fortsatte derfor til byens kabelbane hvor vi tænkte at her nok var liv. Heller ikke her skete så meget og Birger synes heller ikke den skulle prøves, da den kun gik over på den anden side af floden.
Men i nærheden fandt vi så hvad der lignede byens hovedstrøg og udover at der lå en række mærkevarerbutikker, så skete der heller ikke meget her.
Vi fandt efterfølgende ud af, at franskmændene holder siesta fra kl. 12 til 16, hvilket sikkert var forklaringen på de mennesketomme gader, som vi også kom til at opleve andre steder på vores rundtur.
Til gengæld fandt vi en hel fantastisk lille irsk restaurant hvor vi fik en rigtig dejlig frokost til næsten ingen penge.
Vi ville egentlig gerne have set fyrtårnet der står længst mod vest, men det ville betyde over en halv times kørsel hver vej, så vi besluttede istedet var at vende næsten mod vores lille badeby nu hvor det også småregnede.
Alt i alt blev vores tur i dag en lidt skuffende oplevelse, men sådan nogle kommer der jo også med i bagagen. Under alle omstændigheder er vi glade for at vi fik set Brest selvom den ikke helt levede op til vores forventninger.
Fredag den 23. august
Så blev det vores sidste dag her på nordsiden af Bretagne og næste dag ville turen gå videre til La Baule- Escoublac som ligger lidt nord for Nantes.
Vores sidste dag i Perros Guirec blev ren afslapning det meste af dagen, hvor vi sov længe og fik pakket og gjort lidt rent, og efter frokost gik vi en tur ned til vores lille strand i byen og fandt en god bænk hvor vi kunne sidde og nyde udsigten over stranden, som her i eftermiddag har været tørlagt p.g.a. ebbe.
Lidt senere blev det til en iskage og vi kan nu på flydende fransk sige 2 boules de glace au chocolat, Merci
Aftensmaden blev også indtaget i byen og så var vi klar til nye eventyr.