Samlet turbeskrivelse Kroatien rundt

I foråret 2025 tog vi på rundtur i Kroatien, startende i den nordlige del, og efterfølgende kørte vi ned til Kroatiens kyst i det sydlige, hvorefter vi kørte op langs kysten hvor turen endte på Istrien.

Her kan du læse om vores oplevelser på vores tur.

Den planlagte rute

Inden vi kørte ind i Kroatien, havde vi en mindre rundtur i Slovenien, som du kan læse mere om her.

Vi havde som nævnt, på forhånd planlagt en rute, men den kom ikke helt til at holde stik, dels fordi vi havde svært ved at finde ferieboliger i de områder vi havde regnet med vi skulle bo i, og dels fordi nogle af de områder vores rute gik igennem, var meget øde områder, enten med bjerge eller andre landskaber, hvor der intet skete.

Et af de mange øde, men smukke områder i Kroatien

Når vi rejser, har vi som regel ikke booket ferieboliger hjemmefra, men gør det fra uge til uge. Dette blev også tilfældet på vores tur her, hvor vi først begyndte at søge på ferieboliger i Kroatien, da vi var i Slovenien.

Vi har ofte brugt VRBO til at booke vores ferieboliger, men i Kroatien er de knap så kendt som f.eks. AIRBNB. Der findes også en række andre feriehusudbydere, og Kroatien har også såkaldte Sobe, som er private ferieboliger.

Selvom vi generelt ikke er helt glade for AIRBNB, så blev det her vi bookede vores fleste ferieboliger på denne tur. Vores skepsis går på at det kræves, at værterne får kopi af pas og kørekort når man ankommer, og vi er ikke helt glade for at udlevere personoplysninger til privatpersoner, da vi ikke bliver oplyst om hvor og hvordan de gemmer oplysninger, og ikke mindst i hvor lang tid o.s.v. Det er lidt ærgerligt, for det er rigtig fine ferieboliger man får via AIRBNB.

Vi har dog fundet en metode til at minimere risikoen ved at udlevere pas og kørekort, ved på forhånd at have taget kopi af pas og kørekort hjemmefra, og herefter streget de sidste 4 cifre i både personnummer og pasnummer. Det er så denne kopi der kan udleveres. Til orientering spørger VRBO aldrig om disse oplysninger, hvilket vi synes er mere sikkert, rent GDPR mæssigt.

Pas på dine persondata – også når du rejser

Vores ferieboliger lå i følgende områder, og hvis du trykker på de enkelte knapper, kan du læse mere om vores oplevelser: