I september 2025 tog vi på en samlet tur langs kysten i Holland, Belgien og Nordfrankrig. Årsagen var primært at få stillet vores nysgerrighed for, hvad disse strækninger indeholdt af natur, byer og øvrige oplevelser.
Som vi plejer, foregik turen i vores bil og vi fik kørt omkring 4000 km på turen, der varede omkring en måned.
Vi havde planlagt at starte omkring Groningen i Holland, men tingene blev lidt anderledes, da Jane ikke havde helt styr på grænsen mellem Tyskland og Holland, så det blev en feriebolig i den tyske by Krumhorn tæt på den hollandske grænse, hvor vores tur så officelt startede.
Vi havde valgt så vidt muligt at undgå motorveje på vores tur, for at opleve så meget af landskabet på vores tur.
Turen ned til Gluckstad, hvor vi ville tage den lille færge over Elben, gik i første omgang til Bøjden, hvor vi tog færgen til Fynshav på Als, og herfra kom vi så på motorvej 7 indtil vi krydsede Keilerkanalen og drejede fra ved Rendsburg. Turen herfra foregik herefter på de mindre veje til vi var fremme ved færgelejet i Gluckstad.
På turen til færgen tog vi en tiltrængt tissepause i byen Itzehoe, hvor vi vidste at der på et lille torv lå et ok offentlig toilet.
Og den tissepause var godt givet ud, for da vi ankom til færgelejet kl. 12.27, så var der mega lang kø for at komme over med færgen. Det er nemlig ikke muligt at bestille færgebillet eller færgeafgang – det er først til mølle princippet der gælder.
Efter lidt over 2 timer, var det endelig blevet vores tur. Det var laang tid at vente, men tiden blev brugt til at finde et hotel omkring Bremerhaven. Det blev så i byen Wilhelmshaven der ligger på den anden side af Bremerhaven. Herudover kunne vi også nyde de smukke omgivelser og trafikken på Elben.
Vi var ved at være godt sultne da vi kom ombord på den lille færge, og heldigvis vidste vi at der sælges rigtig gode pølser ombord. 
Færgeruten kostede den nette sum af 14,90 euro og til orientering er der 3 færger der sejler i pendulfart og det er første gang at vi har måtte vente så lang tid på at komme over. Klokken var blevet 15 da vi endelig var ovre på den anden side af Elben. 
Turen videre mod Wilhelmshaven gik først igennem store marsklandskaber, æbleplantager og senere skov-, og landbrugsland. Vi kom også igennem flere små hyggelige byer, hvor vi må konstatere at rødbrune mursten er det der benyttes til tyskernes kæmpe huse som ellers fremstår helt “in ordnung”.
Noget af vejen blev også brugt på motorveje, og kl. 17.30 landede vi så i Wilhemshaven hvor vi tog en overnatning på et fint lille hotel inden turen gik videre næste dag.
Efter en dejlig middag på en nærliggende italiensk restaurant og en god nats søvn på hotel Ammerland i Wilhelmshaven, var vi klar til at udforske Ostfriesland som området vi er havnet i hedder. Da vi lige ville læse lidt mere om området, kunne vi læse os til, at området er sådan lidt “molboagtigt”, og at indbyggerne er lidt særegne, hvilket vi grinte lidt af.
Vi besluttede os til at tage en rundtur langs kysten, og første stop blev Hooksiel. Her lå et kæmpe gasrafinaderi, og langs kysten lå flere forsyningsområder, hvor skibene lå fortøjet til. Herudover var der også en lille havn og en sluse ind til en inderhavn. Her var vi så heldige at se et sejlskib og en mindre motorbåd gå igennem slusen.
Vi fortsatte vores tur ud til spidsen af Jadebusen som bugten hedder, og hvor byen Schillig ligger. Det var dog helt umuligt at se kysten her, da der lå en kæmpe campingplads med vi ved ikke hvor mange campingvogne og autocampere. Hold da op, var vores reaktion, og selvsamme syn mødte os flere andre steder, så der er ingen tvivl om at Ostfriesland er et af tyskeres foretrukne feriemål – med campingvogne og autocampere.
Fra Schillig kørte vi videre til Harlesiel, hvor synet af campingpladser igen prægede landskabet sammen med en masse cyklende tyskere der gjorde god brug af de mange cykelstier der var alle vegne i området.
Langs hele kysten er et kæmpe dige, hvor der går masser af får, og landskabet minder meget om landskabet ved Højer i Sønderjylland.
I Harlesiel kørte vi ned på havnen og så færgen til øen Spikerog som er en af de mange ostfrisiske øer, der kan ses inde fra kysten. På den anden side af havnen var en kæmpe strand med massevis af små solpavilioner – det var helt vildt at se.
Efter en runde i byen kørte vi videre og fik lige købt et par sandwich hos en bager som vi senere indtog på diget længere nede af kysten.
Der var lidt hårdt at sidde på vores tæppe på digets asfaltstykke og se udover vandet hvor en masse måger havde travlt med at samle småkryp da vandet stille og roligt begyndte at trække sig ud af. Vandet forsvandt nok 20-30 meter, mens vi fik vores frokost så det var helt klart ebbe tid.
Sidste større by på vores rundtur var Norden, hvor der også sejlede færger til øerne. Byen mindede lidt om hovedgaden i Blåvand med masser af restauranter og souvenir butikker, og vi fandt da også en isbar hvor vi lige kunne få en isvaffel.
Så var det blevet tid til at finde vores første feriebolig lidt udenfor Krummhorn og hvilket herligt sted vi har fundet. En rigtig fin feriebolig hvor alt var næsten nyt, og den var utrolig smagfuldt indrettet med køkken, stue, 2 soveværelser og badeværelse med både vaskemaskine og tørretumbler. Hertil en dejlig terrasse og naturligvis parkeringsplads til bilen.
Efter at have pakket ud, tog vi på indkøb i et nærliggende Combi supermarked og var så klar til at nyde et par dejlige dage i området.
Vi var rigtig glade for at vi havde haft mulighed for at se Ostfriesland, for det er et område vi faktisk aldrig har hørt om, og som bestemt er et besøg værd.
Vil du læse mere om de oplevelser vi har haft på vores rundtur langs kysten i Holland, Belgien og Nordfrankrig, kan du læse mere ved at trykke på knapperne herunder:
Vores hjemtur fra Petit Caux startede med at vi tog de små veje udover landet og det var fint, men da vi havde passeret grænsen til Belgien blev det godt nok en nørklet og langsom affære.
Vi kender ikke så meget til Belgien, men synes det er et lidt mærkeligt land, for det er ligesom by, land og industri ikke er adskilte zoner, men en stor blanding af meget fine huse og haver, landbrug og så en masse industri.
Der er også en god grund til at max hastigheden på landevejen er 70 km/t for det er elendige veje, som minder om det vi i Danmark kalder tyskerveje. I byzonen som der er rigtig mange af, er der 50 km/t så selvom vi første dag på hjemturen kørte omkring 7 timer, så fik vi kun kørt 360 km.
Men vi fik set en masse som man ikke ser på motorvejen, og til sidst havnede vi i Lier lidt syd for Antwerpen.
Her fandt vi et rigtig fint hotel til natten, og så var vi klar til næste etape, hvor vi nok tager motorvejen noget af vejen.
Vi fandt en hyggelig restaurant inde i Lier, hvor vi fik en dejlig middag, og nød de gamle fine huse der var omkring restauranten.
Vi fik en brat opvågning kl. 05.30 da brandalarmen på vores hotel i Lier gik igang.
Vi kom hurtigt i tøjet samtidig med at vi var lidt i tvivl vil om vi skulle løbe ned på gaden eller afvente instrukser. Der var ligesom ingen andre gæster der reagerede og vi kunne ikke lugte røg, så vi tog og ringede til receptionen for at høre hvad der skete. Falsk alarm, og gudskelov for det, men det var lidt svært bare at lægge sig til at sove igen. Det gav faktisk lidt eftertanke, og måske skulle vi blive bedre til at sætte os ind i den instruks der hænger på alle hoteller i forhold til brand.
Men bortset fra det, så kom vi fint fra Lier og kom ret hurtigt ud på motorvejen efter at have tanket den billige Belgiske benzin til 1,529 euro hvilket svarer til dkr. 11,40 pr. liter.
Vi fik kørt rigtig langt på vores 2. dag på vores hjemtur, og satsede sidst på dagen på at nå færgen over Elben fra Wischhafen og komme over til Glückstadt .
Da vi nåede Wischhafen var vi så heldige at kunne køre direkte ombord på den lille færge med det samme uden at skulle vente.
Men hvor var det dog kedeligt at køre på motorvej, men til gengæld havde vi også fået kørt lidt over 600 km på 8 1/2 time og det er jo noget.
I Glückstadt fandt det det hyggeligste pensionat, hvor vi håbede på en god og velfortjent gang søvn inden vi kørte det sidste stykke hjem til Fyn næste dag.
Turen fra Glückstadt til Fyn gik uden problemer, hvor vi kom ud på motorvej A7 inden vi nåede grænsen.
Som nævnt synes det er død sygt at køre på motorvej, og selvom vi slap for den værste trafik, røg vi alligevel ind i noget vejarbejde.
Vi fik en fin tur hjemad med et kort stop i Calle ved Kruså og var hjemme ved 15 tiden.
Og så skulle vi naturligvis også lige have den obligatoriske “hotter” i Middelfart.
Det har været en spændende tur og vi har fået stillet vores nysgerrighed med hvad der kan opleves og forventes af kysten I Holland, Belgien og Nordfrankrig.
Som sædvanlig laver vi et samlet regnskab, når vi er kommet hjem fra vores tur, så alle kan få indblik i hvad sådan en tur løber op i.
Denne gang synes vi udgiften til ferieboliger har været høj, i forhold til hvad vi ellers plejer at betale, men til gengæld har brændstof og mad været billigere end de er her hjemme.
Så alt i alt er vi tilfredse med resultatet, som kommer her
