Den 7. april 2026 satte vi kursen sydpå, nærmere betegnet mod Norditalien. Det var tanken at vi ville være hjemmefra 2-3 måneder, afhængig af hvad turen ville give af oplevelser.
Undervejs på vores tur lagde vi dagligt rejsebeskrivelser og billeder op i facebook gruppen Rundt i Norditalien 2026.
Som vanen tro, blev vi om morgenen vinket behørigt farvel af vores søde genbo Susanne og vores rundtur blev hermed officielt startet og kursen sat mod Bøjden.
Fra Bøjden gik turen med elfærgen Nertshus til Fynshav, og herefter måtte vi lige gøre et kort pitstop ved Fleggaard i Kruså så lakrids depoterne kunne blive fyldt op.
Og så var det ellers om at finde motorvej 7 og sætte kursen sydpå.
Heldigvis var trafikken ok og gled uden de store problemer, og selv ved Hamborg og Elbtunnelen gik det forholdsvis glat til Janes store lettelse, da hun virkelig hader stykket gennem Hamborg.
Men det blev overstået og efter ca. 50 km kunne vi dreje af mod Soltau hvor vi skal have vores første overnatning på Hotel My Lord, som vi har gjort mange gange før.
Soltau er en rigtig hyggelig by, og efter lidt frokost i et nærliggende center kunne vi tjekke ind på hotellet og gå en tur ind til byen i det fine forårsvejr.
Foråret og det hele er lidt længere fremme her, og vi så både fuldt udsprungne magnolie,- og kirsebærtræer.
I byens gågade blev vi ret hurtigt fristet af en italiensk isbar, hvor vi fik en kæmpe is mens vi nød forårssolen. Herefter blev det til en lille rundtur I de hyggelige gader inden turen gik tilbage til hotellet.
Efter en hyggelig middag og en god nats søvn på Hotel Mylord i Soltau, startede vi turen med at tanke benzin til næste etape. Faktisk var benzinen lidt billigere end i Danmark, nemlig “kun” dkr. 15,90. Men.. det er altså kun hvis der tankes væk fra motorvejen, for her så vi prisen var knap 20 dkr. pr. Liter.
Efter tankning kom vi hurtigt ud på motorvej 7 igen, og så gik det ellers stille og roligt med 120 km i timen sydpå.
Vi fik en forbavsende let køretur uden den helt store trafik, og de steder der var vejarbejde kunne vi køre igennem med 80 km i timen.
Så vi kom faktisk længere end vi havde forventet og er nu havnet i byen Rothenburg, som vi nu har fundet ud af, er en fantastisk tysk perle.
Først skulle vi dog lige finde noget overnatning og det er blevet til gastehaus Eberlain hvor vi har fået et meget lille men nydeligt og pænt værelse.
Efter tjek-in gik vi en tur op i byen uden de store forventninger, men her blev vi da noget overrasket for det er en fantastisk gammel bydel med en lang historie og masser af hyggelige huse og gader. Faktisk er byen også kendt for Tysklands mest berømte julemarked og den enorme kirke Sct. Jacob der er kendt for sit helligblods alter.
Vores rundtur i byen gik først igennem en byport og herefter en hyggelig brostensbelagt gade med masser af specialbutikker med diverse lokale delikatesser. Da vi kom op til torvet foran byens enorme rådhus, var det tid til en kold øl i det lune forårsvejr.
Herefter var det tid til et kig ind i den enorme kirke, hvor vi undrede os over at en forholdsvis lille by kunne rumme så stor en kirke.
Byen rummer også masser af hyggelige og historiske bindingsværkshuse og efter kirkebesøget fandt vi en hyggelig bar hvor vi lige nød en øl og Aperol sprit.
Bestemt en by der er værd at besøge, og også gerne mere end en kort rundtur.
På tilbagevejen til vores gastehaus fik vi lige frekventeret et rigtig tysk madsted, hvor Birger fik sin bratwurst med sauerkraut og kartofler og Jane fik en tallerken overdænget med snitzler og pomfries.
Efter at have tanket bilen med benzin til en literpris på dkr. 15,90 fandt vi næste morgen hurtigt vejen ud til motorvej 7 igen, og igen i dag var trafikken minimal, så vi kom hurtigt til den østrigske grænse.
Her blev vi hurtigt udsat for disciplinen bjergkørsel, og heldigvis har Jane prøvet det før, så snart blev hårnålesvingene taget med ophøjet ro.
Målet på dagens etape var byen Oetz, hvor vi var fremme allerede kl. 13, og da vores hotelværelse ikke var klar før tidligst kl. 14, kørte vi til et nærliggende grillhaus og pizzaria og fik lidt frokost.
Da vi bestilte vores overnatning undersøgte vi lige hvad der var af seværdigheder i området, og udover de smukke bjerge, skulle der også ligge et vandfald i nærheden.
Efter frokost kørte vi derfor hen til Auer-Krell Wasserfall som ligger tæt på vores overnatningssted.
Temperaturen havde sneget sig op på de 22 grader og solen skinnede skønt da vi havde fået parkeret bilen og gik hen til vandfaldet.
Måske blev vi lidt forvente med at se på vandfald da vi kørte Kroatien rundt sidste år, for vi blev ikke synderligt benovet over det vi blev præsenteret for her, men så fik vi det da set.
Efter den oplevelse kørte vi til vores overnatningssted, hvor vi har fået et fedt og kæmpe stort værelse med terrasse og parkering lige udenfor døren. Lidt af en kontrast til det lille hummer vi havde i Rothenburg.
Eftermiddagen blev brugt på at nyde det dejlige vejr og smukke omgivelser, og ikke mindst have en lang konservation med et hotel i Merano i Norditalien som vi gerne ville booke til næste dag. Det var lidt svært da de kun talte tysk og italiensk, og kommunikationen foregik via Google translate. Jane blev derfor spurgt om vi vil have et piano med kamera ha-ha.
Så kom dagen hvor vi ramte Norditalien efter en god nats søvn i den lille by Oetz.
Vi havde 2 valgmuligheder da vi satte GPS’en- enten kunne vi køre venstre om, eller højre om. Vi valgte sidstnævnte der førte os via Insbruck og videre til Brennerpasset.
Her måtte vi betale 12 euro for at køre igennem. Der var en del trafik i det område, mest p.g.a vejarbejde der gjorde at der kun var 1 spor farbart.
Kort tid efter fik vi mulighed for at skyde en genvej mod Merano, og den valgte vi så, da vi desværre har “glemt” hvad sådanne genveje kan betyde.
Det blev så til endnu en god og lidt mere avanceret øvelse i bjergkørsel for her blev vi ledt op på et af de højeste bjerge i området, hvor der stadig lå sne.
Heldigvis var vejene fine og rydelige, så udover at det blev en utrolig smuk tur, så burde øvelse i bjergkørsel nu være et overstået kapitel og bestået med UG.
Selvom der var problemer med at booke en overnatning til i dag p.g.a. sprogvanskeligheder, så er det alligevel lykkedes at få et værelse i den lille by Tirole ikke langt fra Merano, og da vi var i området ved middagstid, startede vi med at køre ind til byen som er en kendt kurby.
Merano er en rigtig hyggelig by, hvor der var masser af butikker der solgte lækkert italiensk tøj, sko og tasker samt øvrige delikatesser.
Det blev en hyggelig rundtur i byen inden vi sluttede vores besøg af med en is nede ved floden Passer. Byen er forøvrigt også kendt for sine termiske bade.
Vi fik tjekket ind på hotel Haselried, som bestemt havde set bedre dage, men det var billigt og næste stop var Barcis, hvor vi havde booket feriebolig for den næste uge.
Hvis du vil læse mere om vores oplevelser de steder vi har boet på vores rundtur i Norditalien, kan du trykke på nedenstående knapper: