Det er ikke første gang at vi besøgte Tønder, da vi drog afsted sidst i oktober 2022. Jane har nemlig i sin tid i KMD, arbejdet en del i Tønder Kommune, og i den forbindelse har vi et par gange taget en forlænget weekend i forbindelse med arbejdet.
Så vi kender godt Tønder, og også Hotel Tønderhus som vi havde valgt at booke værelse via booking.com på til de 2 overnatninger vi havde i området. Da vi også har været på ferie i Sønderjylland et par gange, så kender vi også området og de steder, der er værd at besøge.
Denne gang ville vi gerne se “sort sol”, da det burde kunne ses på netop den årstid hvor vi havde valgt at besøge området.
Når man ønsker at se sådan et flot naturfænomen, så skal man vide en ting, og det er, at det er kun fuglene der ved, hvor de har tænkt sig at udføre deres smukke optrin. Det blev vi også gjort opmærksom på et par gange på vores tur, da “jagten på sort sol” var sat ind.
På vores tur til Tønder gjorde vi et kort stop i Løgumkloster for også lige at hilse på den. Der sker ikke så meget i byen på denne årstid, men vi fik lige strukket benene og tog også en lille rundtur i byen inden vi kørte videre.
Tæt på Løgumkloster ligger Bredebro, hvor Jane har oplevet en sjov historie engang hun boede på Bredebro kro i forbindelse med arbejde i området. Her var kroen fyldt godt op, og der var stor fest i et af de tilstødende lokaler, så da Jane gerne ville have lidt aftensmad, blev hun henvist til krostuen. Her sad hun et stykke tid og ventede på at maden skulle blive serveret, og på tidspunkt kom en lille pige fra selskabet ind og stillede sig ved Janes bord, og gloede som en gal. Jane blev lidt beklemt ved situationen, og spurgte derfor pigen hvad hun kiggede på, og så var det pigen sagde “skal du tjøs nogn?”. Da Jane blev lidt overrasket over spørgsmålet, spurgte hun naturligvis pigen, hvorfor hun troede det, og hertil svarede pigen “hvorfor har du så læbestift på” hvorefter hun gik. Vi har grinet meget af den historie, som er blevet en stående vittighed de gange Jane drister sig til at tage læbestift på.
Vel ankommet til Tønder, fik vi tjekket ind på hotellet og fik anvist et fint og dejligt stort værelse i et tilstødende anneks.
Tønder er en rigtig hyggelig by, så vi startede med en lille strøgtur, hvor vi bla. besøgte det gamle apotek, som har alverdens i julepynt. Lidt tidligt at komme i julestemning, men en fantastisk butik der er værd at besøge på alle tider af året, for de har altid rigtig meget krims krams at kigge på.
Tønder har også en rigtig hyggelig gågade med masser af butikker, og herudover er en række hyggelige gader med gamle huse.
Tønders vandtårn er i dag indrettet som museum for den berømte møbelarkitekt Hans J. Wegners stole, gave anno 1995. Gaven består af de 37 stole samt konstruktionstegninger af stolene, som han mente ville repræsentere hans design på bedste vis i fødebyen Tønder.
Fra vandtårnet er der udsigt over hele Tønder egnen og ikke mindst Tønder marsken.
Da vi tidligere har været oppe i vandtårnet, som bestemt er et besøg værd, valgte vi lidt frokost på torvet i Tønder inden vi kørte videre ud til Højer, som ligger helt ude ved digerne ved vadehavet.
På vej til Højer og fik vi lige et stop i Møgeltønder, hvor vi for mange år siden havde været så heldige at få en overnatning på Schackenborg slotskro, som tak for, at Birger passede forpagterens båd.
Når vi nu var i Møgeltønder, måtte vi lige ind og se byens meget smukke kirke endnu engang. Det er specielt kirkens mange smukke kalkmalerier, der er værd at kigge nærmere på og som vi er ret så facineret af.
På vej ud til Højer, så vi en stor flok viber og Canada gæs, men ikke her viste stærene sig. Der kom også en stor regnbyge forbi sammen med en masse blæst.
Højer er også en rigtig hyggelig by, der laaangt ude vestpå. Generelt er Højer by præget af gamle huse og gårde fra 1700– og 1800-tallet.
For år tilbage havde vi lejet os ind på en bondegård i området, og her var vi blevet anbefalet at besøge Højkro tæt på Højer. Her skulle en vis frk. Sørensen husere, og et besøg her skulle være noget af en oplevelse.
Vi valgte at besøge kroen til en frokost, og blev mødt af en meget gammel og vindtør kvinde, da vi trådte ind i krostuen. Vi var sikre på, at det var frk. Sørensen vi der mødte.
Da vi bad om et bord til 2, blev vi meget langsomt ledt ind i endnu en krostue, som var meget dunkel. Her forsøgte frk. Sørensen med rystende hænder at tænde lyset på bordet, hvilket vi fik affærdiget ved selv at tilbyde at tænde lyset.
Herefter trissede den gamle kone ud efter menukortet. Alt tog sin tid, og der gik derfor en rum tid før frk. Sørensen kom trissende med menukortet, og efterfølgende kom og spurgte hvad vi ønskede at bestille. Vi tænkte vi nok måtte vælge en af de lette retter på kortet, da vi var blevet i tvivl om, det også var hende der skulle tilberede maden.
Vores bestilling blev sirligt skrevet ned på en blok med en meget smuk skråskrift, og så trissede hun ellers ud i køkkenet.
Da frk. Sørensen endelig kom stavrende ind i krostuen med vores mad, der var anrettet på store fade, rejste alle sig i krostuen, for at tilbyde sin hjælp med at bære fadene. Men dette afslog frk. Sørensen naturligvis.
Hold da op for en oplevelse, som foregik i slowmotion og som virkelig satte sig på nethinden, og som vi altid vil huske. En nær kollega har efterfølgende fortalt, at frk. Sørensen altid har været på kroen.
Kroen er efterfølgende blevet afviklet, efter frk. Sørensen gik bort, og er nu i forfald. Heldigvis er der nogle ildsjæle der forsøger at redde den.
Så gik turen videre til Rudbøl, og heller ikke her var vi heldige med hverken stære eller vejr. Til gengæld fik vi en skøn tur ud over den flotte marsk og fik fanget en flot regnbue.
Vi besluttede at returnere til Tønder og tjekke ind på Hotel Tønderhus og vente med at køre til Aventofte i Tyskland, hvor vi havde hørt, at der var god mulighed for at se stærene omkring kl. 17.30.
Desværre havde endnu en kæmpe regnbyge besluttet at komme forbi kl. 18, så heller ingen stære her, men vi fik da en tur op på diget hvor de efter sigende skulle indfinde sig – hvis vi altså var heldige.
På vej tilbage til Tønder fik vi dog set et par spredte mindre flokke, men vi håbede på lidt mere held den efterfølgende dag.
Jagten på “sort sol” fortsatte dagen efter, men inden da var det tid til at nyde grænselandet.
Vi startede med at køre til Rudbøl og fortsætte over grænsen til Tyskland. Vejret i dag var også en broget omgang med masser af heftige byer, men til trods for dem, fik vi en fin tur udover de mange diger til Sudvesthorn som ligger helt ud til vadehavet.
Her var vi så heldige at blive mødt med en kæmpe flok gæs der kom lige i mod os med kurs udover vandet.
Vi satte herefter kursen mod byen Nibøl, hvor vi fik en hyggelig rundtur i byen, og fik shoppet lidt. Det blev også til en sandwich i en af byens mange bagerier.
Fra Nibøl gik turen igen nordpå til Danmark og lidt shopping i Fleggaard- lidt snold og alkohol må der jo til 
Herefter kørte vi tilbage til Tønder, for vi skulle da lige have lidt julepynt med hjem fra det gamle apotek.
Langs grænsen går “grænsevejen” hele vejen på tværs af Jylland og den synes vi lige skulle afprøves hele vejen til Padborg. En MEGET lige og ret så kedelig vej, men så fik vi da set centrum af Padborg der var hurtig overstået. Så tilbage til Tønder var der lige tid til en kop kaffe, inden jagten nu skulle sættes ind på de mange pipfugle.
Vi startede med at køre til diget ved Sønderå lidt nord for Aventofte og det så faktisk ganske godt ud, for der kom mange mindre flokke af stære hen over hovedet på os.
Desværre fløj de også længere sydøst på, så vi valgte at forlade diget og køre sydøst på. Og her var der så bid, for på en mark ud i intetheden havde de valgt og slå sig ned, og der var masser af tilskuere langs vejen til marken, incl. en turistbus.
Desværre var det kun en gang vi så stærene gå op og danne formation, resten af tiden til det var næsten mørkt, holdt de sig tæt på jorden, så det var svært at se og fotografere dem. Det er som regel når fuglene bliver jaget af rovfugle, de danner sort sol. Og da vi ikke så nogen rovfugle i området, har de sikkert været trygge nok til at blive ved jorden.
Men fundet blev de, og det er vi lidt stolte af selvom vi ikke helt fik de billeder vi havde håbet på.
Endnu en dejlig dag i Sønderjylland, som også blev afslutningen på vores tur 