Middelfart

Middelfart er også en af de byer vi tidligere bare passerede, når vi var på rejse fra Sjælland til f.eks. Jylland, og det var sjældent vi stoppede op og besøgte byen.

Gågaden i Middelfart

Det har vi så lavet om på, efter vi flyttede til sydfyn, for vi tager gerne og ofte en tur til byen.

Middelfart er en købstad pmed 16.277 indbyggere (2022). Det gamle navn Melfar betyder “farvandet man rejser mellem” eller “den mellemste overfart” og henviser dermed til færgetrafikken mellem Jylland og Fyn.

Byen er placeret mellem Lillebæltsbroen og Den gamle Lillebæltsbro ved Lillebælts smalleste sted.

Kig til den nye Lillebæltsbroen

På et besøg i byen er det hyggeligt at gå ned af byens hovedstrøg som også er gågade, og også kigge lidt ned af sidegaderne, hvor der ligger mange gamle smukke huse.

En af de små hyggelige sidegader
Birger foran et af de smukke gamle huse

Vi har også besøgt Middelfart kirke, som er en rigtig fin kirke og klart et besøg værd.

Middelfart kirke

Byen rummer også mange hyggelige restauranter, og vi har ofte spist frokost når vi er i byen.

Bevæger man sig ned til havnen er der bygget en masse nye lejligheder, og der bygges fortsat flere.

Havnefronten i byen

Det er hyggeligt at gå en tur langs havnepromenaden, eller finde en bænk og nyde udsigten over mod både den nye og gamle Lillebæltsbro. Vi har også et par gange haft madpakke med og siddet og nydt frokosten sammen med den flotte udsigt.

Vi kan klart anbefale en tur til Middelfart. En tur til byen kan med fordel kombineres med en tur til Hindsgavl eller Strib.