De japanske haver

Hovedhuset ved de japanske haver

Da Jane, som er meget haveinteresseret, fik nys om at der var en Japansk have på Fyn, var det lige til højrebenet, at planlægge en tur til Broby, hvor haven ligger.

En sand oase

De japanske haver har gennem de sidste 10 år opbygget 7 tema haver indenfor den japanske have verden, nemlig en vandrehave, meditaionshave, udsigtshave, livetshave, tempelhave og gårdhave.

Alt i haven var meget pænt trimmet

Haverne er til sammen på over 5500m2, dertil kommer skov, mark og indkørsel ialt ca. 20.000 m2 have. Så det var nemt at gå et par timer til at gå i den smukke have.

Birger på en af de mange anlagte små stier mellem bevoksningerne

Haverne er opbygget så man hele tiden få nye oplevelser og aldrig kommer et sted hvor man kan få et overblik, dvs en hel masse rum. Dermed blev haven også rigtig spændende at gå rundt i, da der også var anlagt en masse rislende bække og små søer med guldfisk.

En af de mange små rislende bække
Sæ med åkander og guldfisk

De japanske haver blev i 2014 nomineret til Årets dejligste have på TV2-fri. Og det forstår vi godt.

Der er også en frokost cafe i haven, men det er også muligt selv at have madpakke med.

Vi vil anbefale et besøg i haven en dag hvor vejret er godt, og solen skinner.