De sydfynske øer

Her kan du læse lidt om nogle af de sydfynske øer, vi har besøgt. Vi har som sådan ikke nogen favorit, men der er nogle af øerne – de større – hvor der er lidt mere at se og opleve, ligesom det ikke er alle øerne der tilbyder forplejning, hvorfor det kan være en god ide at have en madpakke med. Det er også en god ide at undersøge, hvad der er åbent af spisesteder/forretninger, hvis man kommer udenfor højsæsonen.

Langeland, Tåsinge og Thurø er landfaste med Fyn, og de øer besøger vi ret ofte. Vi har også valgt at tage Bågø med her, selvom den ikke helt hører til kategorien “de sydfynske øer”, da den rent faktisk ligger i Lillebælt udfor Assens.

Udover at få nogle dejlige sejlture med færgerne til øerne, har vi også nydt at have vores elcykler med, og cykle rundt og rigtig mærke østemningen på de små øer.

Du kan læse mere om de enkelte øer vi har besøgt, ved at trykke på knapperne herunder.