I august 2023 valgte vi at tage en tur til det nordlige Polen. Du kan læse mere om vores tur her:
På vej til Polen valgte vi at tage en overnatning i Warnemünde. Vores pistop blev en rigtig positiv overraskelse, for Warnemünde er en rigtig hyggelig badeby, selvom den også er meget turistet.
Selvom vi ikke havde booket hotel hjemmefra, fandt vi på turen et rigtig godt hotel (Ostseehotel Warnemünde) på Booking.com midt på havnepromenaden med havudsigt og til rimelige priser. Tæt på hotellet, var en stor parkeringskælder, hvor vi fik parkeret bilen.
Det blev til en lille rundtur i byen og langs havnefronten, hvor vi kiggede laangt efter vores delfin Delle, som har været i Svendborg i næsten 3 år, og sidst set i Warnemünde efter han har forladt Svendborg. Desværre havde vi ikke held med at finde Delle, men en hyggelig gåtur blev det.
Efter vores rundtur i byen, blev det tid til en hyggelig middag på en græsk restaurant i nærheden, selvom vejret bestemt ikke mindede om det græske. Faktisk var det både blev koldt, blæsende og med lidt regn.
Det blev en meget stormende nat i Warnemünde, men efter en god nat søvn og et solidt morgenmåltid på Ostseehotel, tog vi motorvej 20 mod Stettin. Her havde vi gennem Riskov bilferie booket 3 overnatninger på hotel Gran Focus midt i byen.
Landskabet fra Warnemunde til Stettin er fladt og der sker ikke så meget – faktisk er der langt mellem byerne. Men det var en fin motorvej uden den store trafik. Vi fandt senere ud af, at motorvejene i Polen er rigtig fine, men når man drejer væk fra motorvejene og ud på de mindre veje, så er kvaliteten knap så god.
Det var et rigtig fint hotel vi var havnet på, og efter at have pakket lidt ud, begav vi os ud på vores første runde i Stettin.
Selvom vi var blevet udstyret med et bykort var det lidt svært at finde ud af hvad der var opad eller nedad. Sådan er det altid når vi kommer til en lidt større by. Vi fandt desværre ikke en hop on/off bus, for de er altid gode til at give et overblik.
Men nu har vi da fået et lille indtryk og så må vi kigge lidt nærmere på seværdighederne i morgen. Der er bl.a. en rød snor tegnet på fortovet som skulle lede en rundt til de forskellige seværdigheder.
Næste dag startede vi med at følge Stettins røde rute hvor vi blev ledt forbi byens seværdigheder. Ret smart, for ved hver seværdighed er et nummer og en beskrivelse på polsk, tysk og engelsk. Vi havde også printet en dansk version med beskrivelse af de 42 seværdigheder og den kan I se her.
Vi startede nede ved hovedbanegården som lå tæt på hvor vi boede, og startede så med at følge den røde rute. Overalt i byen er der vejarbejde, og nogle steder var fortovet med de røde streger væk, så det var lidt svært at følge ruten.
Men vi kom forbi en masse spændende bygninger og fik også set den rigtig gamle bydel, selvom det er begrænset hvor meget der er tilbage af den. 80 % af byen blev nemlig bombet under anden verdenskrig.
Det blev også til et kig ind i byens Filharmonien og Sankt Jakobs domkirke inden vi fandt et storcenter hvor vi fik lidt frokost.
Da vi ikke blev helt færdige med at gå Stettins røde rute dagen i forvejen, startede vi næste dag med at tage ruten “bagfra” så vi nemmere kunne se hvor vi var kommet til.
Ruten lå heldigvis tæt på hvor vi boede, så vi fandt den hurtigt og kom op til Brama Portowa byport som tidligere hed Berliner Tor. Herefter blev det lidt svært at følge ruten for der er utroligt meget vejarbejde, hvor den røde rute er forsvundet i gravearbejdet.
Men vi fandt den og kom forbi flere af de seværdigheder vi ikke fik set dagen i forvejen.
Specielt er Johannes Døberens kirke utrolig smuk med en fantastisk blå stjernehimmel i loftet. Turen gik også forbi hovedpostkontoret som også er en imponerende bygning.
Da vi havde fundet de sidste ting på ruten gik vi til hovedbanegården for at se de underjordiske bunker, hvor der er hele tre udstillinger, primært fra anden verdenskrig og den kolde krig. Nedgangen til bunkerområdet, ligger på perron 4.
Det blev en spændende tur langt nede under jorden, men også lidt trist da vi her kunne få syn for hvordan Stettin har været sønderbombet under 2. Verdenskrig.
Efter besøget og lidt frokost besluttede vi at følge havnekajen og krydse Oder ved byens gamle bro.
Her kunne vi så komme over og se byens eksperimentarium som er formet som et stort skib og byens Tivoli med pariserhjulet.
Der var fin udsigt fra eksperimentariet til den modsatte flodbred, hvor bl.a. byens gamle kongeport ligger. Herudover ligger det i umiddelbar nærhed af byens tivoli og de flotte gamle havnekraner der er blevet frisket op.
Vores tur i Stettin var dermed ved at være slut, og vi havde fået et godt indblik i byen.
Vores næste stop på turen var den lille landsby Krag, som ligger laangt ude på landet, mellem store skovområder og masser af vidder.
Her skulle vi bo på det lille slot Podewils.
Landsbyens historie er stærkt forbundet med et af de største ridderborge i Pommern, som er Podewils’ Slot. Paladset blev bygget i det 15. århundrede på egebleger, som huse i Venedig, og derfor kaldes det et vandslot. Det ligger forøvrigt også ud til en smuk sø, som vi var så heldige at få udsigt til.
Indtil 1944 boede en læge Karl Alexander von Ripenhausen på slottet. Han havde ikke et lykkeligt liv. Han giftede sig med en amerikansk kvinde, der døde kort efter at have født deres barn. Efter Karls død havde paladset ingen ejer. Den mest tragiske periode for Podewils’ slot var i Anden Verdenskrig, da Sovjetiske soldater fuldstændigt ødelagde og plyndrede bygningen. De nye ejere restaurerede slottet til dets tidligere pragt og storhed. Monumentet blev restaureret og omdannet til et hotel i 1996. Renoveringen skabte en følelse af at træde tilbage i tiden til paladsets fineste dage.
På vores tur til slottet, startede det med at være rigtig fine motortrafikveje at køre på, indtil vi fik den ide at finde en lille badeby oppe på nordkysten. Kursen blev derfor sat mod Sarbinowo og her stoppede de fine veje så, og blev til nogle smalle og hullede veje. På vejen så vi et stort vådområde hvor der gik flere storke.
Da vi ankom til badebyen, blev vi noget overrasket, for vi har aldrig set så stort et turisthelvede med masser af mennesker og turistboder. Det lykkedes at finde en parkeringsplads og så måtte vi ud og se al gøgleriet og også finde stranden der var godt gemt bag snackbarer, isboder og restauranter. Selvom det var blæsende og lidt koldt var der også på stranden masser af mennesker hvor nogle badede og byggede sandslotte og andre var pakket behørigt ind i dyne frakker.
Da vi havde fået nok af turister, gik turen fra badebyen gennem en del skov og endte med at vi kørte ca. 10 km af lange smalle alléer meget langt ude på landet.
Vel ankommet til slotte og installeret i et fint, men gammelt værelse med udsigt udover slotssøen, var det tid til en lille rundtur i den lille landsby hvor der absolut ikke skete noget.
Vi fandt dog en lille restaurant hvor vi fik en øl og her kom i snak med en stor knægt der stod og fiskede. Han kunne fortælle at søen havde maller op til 2-3 meter. Om det var en lystfiskerhistorie ved vi ikke, men sjovt at tale med knægten.
Om aftenen blev vi budt på en 3 retters slotsmenu, som bestemt ikke er værd og skrive om. Men…..opholdet var også booket via Risskov bilferie, og det mad der bliver serveret på deres ophold, er faktisk under al kritik. Til gengæld er det også billigt, så ens forventninger, skal bare ikke sættes højt i forhold til det kulinariske 🙂
Det blev til en god nats søvn på slottet i Krag uden besøg af spøgelser, og det var en skøn udsigt der mødte os ud over slotssøen om morgenen.
Efter morgenmaden gik turen nordpå op til byen Darlowo som var en hyggelig lille by med gågade og en flot kirke.
Det er et meget stort skov- og landbrugsområde vi er havnet i, og vejene er rigtig dårlige med masser af huller, så det var om at køre forsigtigt på vores vej til byen.
I Darlowo lå også det slot som den danske prins Erik af Pommern boede på efter tabet af den skandinaviske trone.
Det blev til en hyggelig tur rundt i byen, hvor Birger også fik købt nogle t-shirt for under en tyver stykket.
Efter den lille bytur, kørte vi ud til kysten. Også her var der masser af badende turister og boder med diverse turistskrammel imellem isboder og restauranter.
Vi blev mere og mere overbevist om, at det sikkert er hele nordkysten der er proppet med turistede badebyer, og ikke mindst strande.
På selve stranden i badebyen, var der også godt booket med turister
Vores tese om at hele nordkysten sikkert er meget turistet, blev vi ihvertfald bekræfter i, da vi efter frokost fortsatte videre østpå til den lille badeby Jaroslawiec. Her vrimlede det igen med masser af turister og gøgl, men vi fik en af deres gode softice og fik kigget lidt på al mennemylderet nede på stranden.
På turen tilbage til slottet kom vi igen i dag forbi et vådområde hvor der gik storke. Dem fik vi set mange af på vores tur, så det e åbentbart helt almindelige, selvom vi var så tæt på Danmark.
Slottet vi er havnet på, ligger som nævnt laaangt ude på landet, og er omgivet af kæmpe skove og vidder så langt øjet rækker.
Dagens tur gik til Kozalin som er den nærmeste store by i nærheden. Den ligger 40 km væk, og igen skulle vi igennem det store skovområde og den 13 km lange alle.
I skoven så vi i dag flere der var ude og samle svampe.
Vel ankommet til Kozalin gik vi på jagt efter “centrum”, måske med en formodning om at der var en hyggelig gågade med masser af butikker og restauranter.
Her blev vi så skuffede, for efter at have set kirken måtte vi konstatere at der ikke var nogen gågade og byens butikker lå spredt i et større kvarter. Men vi fandt dog et lille torv med et par boder og et kinesermarked. Birger fik derfor 3 par nye sokker for bare 18 kr.
Da vi hermed kunne konstatere at byen ikke bød på de vilde oplevelser, kørte vi videre nordpå og ud til kysten.
Igen måtte vi konstatere at det var en rigtig dårlig ide, for nu oplevede vi endnu mere turisme og glade badegæster – sikkert fordi det nu også er blevet weekend og temperaturen havde rundet de 25 grader.
Vi fandt således ingen parkeringsplads efter at have kørt på tangen mellem byen Meilno og Lazy, så vi opgav vores foretagende med at se kysten og vandet.
På vores vej tilbage til slottet så vi igen storke, denne gang i et par opsatte reder i nogle af de små landsbyer vi kom igennem.
Aftenens slotsmenu var ligeså kedelig som dagen i forvejen, og derfor ikke noget at skrive nærmere om.
Næste morgen fik vi sagt farvel til “vores” slot og sat kursen mod Gdansk.
Vi valgte at tage de “små” hoppe tosse veje udover landet til vi efter 150 km kom til hovedvejen 20, som er en flot hovedvej med ok asfalt.
Vi må konstatere at der ikke sker så meget der langt ude på landet og at der er ret øde. Der er dog meget smuk natur med masser af skovområder og store vidder. Der er langt imellem de små byer, og når vi mødte dem så de lidt forarmede ud. På turen op til hovedvej 20 så vi igen storke og et par traner.
På hovedvej 20 var der et sted i et skovområde en del boder der solgte svampe og vi så også et par letlevende damer der sad i skovbrynet og gjorde sig til.
Vel fremme i Gdansk tjekkede vi ind på hotel Gdansk Boutique helt tæt på den gamle by. Der var meget fin service da vi blev anvist parkeringsplads til dkr. 160,- pr. døgn om bag hotellet, og selvom det er lidt dyrt, var vi glade for at vi nu kan holde sikkert i byen.
Efter at have pakket ud og fået en kop kaffe var vi klar til en lille rundtur i byen og vi blev vildt overrasket over hvor mange mennesker her er. Troede ellers alle turisterne var oppe på nordkysten.
Vi fandt senere ud af, at der i det meste af august var en festival som hedder Sc. Dominic’s fair med masser af boder. St Dominic’s Fair i Gdansk er en af de største kommercielle udendørsbegivenheder i Europa. Det blev etableret i 1260 af pave Alexander IV, og siden da er det årligt blevet organiseret i Gdansks gader – med en kort pause under og efter Anden Verdenskrig.
St Dominic’s Fair er 763 års tradition blandet med modernitet. En unik i sit eget klima, de bedste polske håndværkere, skabere og samlere, og originale regionale og internationale retter. Arrangementet tiltrækker hvert år turister fra ind- og udland til Gdansk. Den unikke atmosfære i et unikt historisk rum, komforten ved at shoppe, de attraktive udstillingsstande, de forskellige rastepladser og det righoldige kunstneriske program er det stærkeste ved denne begivenhed.
Festivallen sluttede den dag vi ankom, og det betød så også, at de fleste turister forlod byen de efterfølgende dage.
Så fra at være havnet laaangt ude på landet hvor der ikke rigtig skete noget , var vi nu kommet direkte ind i en spændende by med masser af liv.
Gdansk er en utrolig smuk by, når der ses bort fra de mange turister, der dog er en charme i sig selv. (Næsten ligesom os selv).
Næste dag startede vi med at se på byens gamle bydel, som faktisk ikke er særlig gammel, for næsten 90 % af byen blev jævnet med jorden under andens verdenskrig. Genopbygningen af byen er siden sket i en mere eller mindre kopi af hvordan byen så ud tidligere – og det må vi sige de er sluppet godt afsted med.
Vi startede med at gå til venstre ved den gamle byport og så ellers gå op og ned af gaderne. Det førte os ind på hovedstrøget til vi nåede byporten i den anden ende af byen og forbi byens posthus og den smukke st. Mary’ basilica kirke som skulle være en af de største murstenskirker i Europa.
Kirken var lidt af en oplevelse at besøge for der var masser af turister og kirken summede af liv. I kirken ligger også Gdansk tidligere borgmester begravet som blev myrdet i 2019 p.g.a. hans politiske synspunkter.
Vores vandring fortsatte af de små gader og vi nød husene der prydede gaderne. De fleste er bygget i ægte hanse-stil.
Temperatur på 35 grader i skyggen er måske lige i overkanten til byvandring, så næste dag tog vi i stedet på bådtur ud til Westerplatte for at se det, og samtidig få lidt vind i håret.
Turen ud til Westerplatte er ikke en speciel køn tur ud af Gdansk lange havneindløb.
Westerplatte er faktisk det sted de første skud blev affyret under 2. Verdenskrig så faktisk var det her det hele startede. Der er derfor rejst en statue til minde om episoden.
Selvom det var muligt at stå af båden og se nærmere på området, besluttede vi at blive på båden og tage den retur til centrum.
Til trods for den lidt kedelige udsigt langs havnefronten var det dejligt at komme ud på vandet hvor det luftede lidt, og havde det været knap så varmt, havde det sikkert været interessant at gå lidt rundt i området ude ved Westerplatte.
Efter at være kommet retur til selve byen og fået en lidt let frokost tog vi over på Museum of the Second World War der viser Polen under anden verdenskrig. Museet ligger tæt på det sted hvor vores færge lagde til, så det var nemt og hurtigt at komme derover.
I museet var der heldigvis også dejligt køligt 3 etager under jorden og det var et flot museum, selvom det var et trist syn at se og læse om alle de lidelser polakkerne blev udsat for under 2. Verdenskrig.
Efter museumsbesøget var det rart at komme tilbage til hotellet i lidt aircondition og slappe lidt af, inden turen om aftenen gik til en nærliggende italiensk restaurant, hvor vi fik lidt godt og spise, og ikke mindst fik opgraderet væskebalancen.
Gdansk er andet end blot den gamle bydel, selvom man er fristet til blot at blive i de hyggelige gader med de smukke huse.
Så næste dag bevægede vi os udenfor byporten for at se på lidt af de shopping muligheder byen byder på, og også se lidt på den nyere del af byen.
Tæt på den vestlige byport ligger nogle kæmpe shopping centre med alle de kendte butikker vi også kender hjemmefra.
Vi valgte derfor kun en kort runde og fortsatte herefter mod nord langs den gamle bymur.
Det førte os op til et nyere kvarter hvor der bl.. lå en kirke som vi besøgte og et museum vi lige stak hoved ind i.
Da vi gik videre, fandt vi også de gamle torvehaller, som udover diverse tøjboder også solgte madvarer. Udenfor torvehallerne lå også et grøntsagsmarked.
Så var det blevet tid til frokost og vi gik derfor tilbage til den gamle bydel og fandt en italiensk restaurant.
Da temperaturen stadig var i den høje ende, valgte vi efter frokost at gå ned til kanalerne hvor vi fandt et skyggefuldt sted hvor vi kunne sidde og nyde livet på havnefronten og på vandet.
Næste morgen blev det et vådt farvel til Gdansk da vi vågnede til et ordentligt regnvejr. Heldigvis var det værste overstået da vi satte kursen vestover.
Den første del af turen via S6 gik uden de store problemer, men vist nok omkring den lille by Luzino blev vi ledt af motorvejen af politiet og guidet laaangt ud på landet.
I starten var vejen ok og vi fulgte pænt efter de andre biler, men pludselig kørte alle ud på en grusvej og her kørte vi nok den næste halve time. Vi kom både igennem marker, skov og spredte små landsbyer og bilen lignede et spøgelse af støv da vi endelig kom ud på alfavej omkring byen Lebork. Denne lille omkørsel varede næsten en time og vi fik ihvertfald set noget af Polen som vi ellers ikke ville have set. Hvad der var årsag til vores lille udflugt fandt vi aldrig ud af.
Turen fortsatte herefter af 6’eren som er en hovedvej indtil vi igen kom udpå motorvej E28 til Stettin.
Igen i dag fik vi set storke og en enkel hvid hejre.
Efter Stettin var det om at finde en tankstation så vi kunne tanke benzin til lidt over 11 kr inden vi kørte over grænsen til Tyskland.
Efter over 9 timers kørsel fandt vi et hotel i byen Grevesmuhle der ligger mellem Wismar og Lübeck hvor vi tog en overnatning inden turen gik videre hjemover.
Et par dejlige uger i det nordlige Polen var ved at være slut, og det var nogle fine minder vi fik med i bagagen.