Fundao

Fundao ved Serra da Estrella, er i sig selv ikke en speciel hyggelig by – mere en by man bare kører igennem, men området omkring Fundao indeholder Portugals højeste bjergkæde Serra da Estrella og er helt eventyrligt smukt.

Området er helt klart det område i Portugal, som blev vores favorit p.g.a. sin skønhed og pragtfulde natur, og vi kan klart anbefale at besøge området.

Birger på en bjergtop i de smukke bjerge i Serra da Estrela

I Fundao havde vi lejet en lejlighed på hvad der nok svarede til en 5. sal, og der var ingen elevator. Til gengæld var det en kæmpe stor lejlighed med stor stue, 2 værelser, bad og køkken og ikke mindre end 3 altaner, alle med en flot udsigt over området.

Det var stadig køligt mens vi besøgte byen, og den eneste måde at opvarme den store lejlighed på, var at fodre et pillefyr som stod i entreen. Desværre var træpiller ikke en del af lejen, så Birger fik med møje og besvær slæbt en sæk med træpiller hele vejen op på 5. sal, så vi kunne få lidt varme.

Lejligheden indeholdt et pænt stort køkken, men også her måtte vi konstatere, at køkkenredskaber ikke er noget de går særlig meget op i.

Som sagt ligger byen i et meget smukt bjergområde, og vi fik den ene wau oplevelse efter den anden, når vi kørte op ad Portugals højeste bjergkæde Serra da Estrela. Toppen der kaldes Torre har bl.a. det eneste skisportssted i Portugal.

Snemand ved toppen af Torre – Portugals højeste bjerg

På en af vores ture fik vi oplevet sneen på toppen, men vi var mest facineret af de smukke bjerge, som var meget specielle nogle steder, da de bestod af en masse kæmpe store runde sten. Nok et af de smukkeste steder vi nogensinde har oplevet.

En af de smukke bjergsøer i Serra da Estrella

Området omkring Fondau bød også på en række hyggelige byer og diverse borge, men mest af alt var vi facineret af de smukke bjerge, og vi tænker ofte tilbage på dette område som det smukkeste sted i Portugal.

Mangel på rastepladser betød at vi ofte måtte tage frokosten ved bilens bagklap

Det var også i området tæt på Fondau vi så de første storke og vi var vildt begejstrede. Det blev ikke til de første, for senere kom vi til at opfatte storkene som en hel naturlig del af landskabet.