Reguengos de Monsaraz

Denne lille by Reguengos de Monsaraz ligger laaangt ude på landet, i det vi kalder ”Sletteland” i Portugal. Slettelandet ligger i regionen Alentejo, der er den midterste del af Portugal og består af kæmpe vidder med masser af græssletter og korkeg plantager.

Et af de mange sletteområdet midt i Portugal

Nogle kalder området lidt kedeligt, fordi der ikke sker så meget, men vi synes der var meget smukt, specielt fordi vi var der om foråret og det hele var lysegrønt og ikke mindst var der masser af vilde blomster på de store vidder. Men det er også et af de varmeste områder i Portugal om sommeren, så vi kunne sagtens forestille os at det vil se lidt ”svedent” ud i sensommeren. Alentejo tilbyder forøvrigt nogle ganske udmærkede rødvine 🙂

Det var også her vi stiftede bekendtskab med korkegen, som jævnligt får skrællet barken af til brug for korkindustrien. Vi fandt senere ud af at kork kan bruges til alverdens ting, bl.a. tasker, kasketter, punge, sko m.v.

Når korken bliver skraldet, efterlader den træerne med en bar og meget mørkerød farve på stammen. Birger kunne ikke dy sig, og måtte lige have et stykke bark med hjem. Måske ikke den bedste ide, for inde i barken boede der myrer, som vi så fik glæde af i hele bilen, indtil Birger fandt på at lægge barkstykket i vand et døgns tid, og så efterfølgende pakke det godt ind i en plastikpose.

Korkegen der jævnligt får skraldet sin bark til korkindustrien

Området byder også på en række spændende byer med masser af seværdigheder, bl.a. Evora hvor Chapel of Bones ligger med en masse menneskeknogler.

Chapel of Bones i Evora er bestemt et besøg værd

Det blev ikke en selvstændig feriebolig vi fik i dette område. I stedet boede vi på et sted a la en pension, hvor vi havde fået et værelse med bad, og så kunne vi få serveret morgenmad i en fællesbygning.

Morgenmad på vores pensionat

På området var en svimmingpool og der var også mulighed for at grille og benytte et udendørskøkken.

Så blev det også regnvejr i Portugal

Da det fortsat var tidligt på året, blev det ikke til noget med at grille og benytte udendørskøkkenet, så i stedet spiste vi et par gange i en nærliggende landsby, og fik så også et par dage en gang salat tilberedt på vores værelse.

Det var et hyggeligt sted, med en hyggelig vært og en flot udsigt udover landskabet, men vi savnede lidt at have vores egen feriebolig.