Alcochete

For at undgå at bo inde i Lissabon, valgte vi i stedet den lille og meget hyggelige badeby Alcochete nær Lissabon, der ligger på den anden side af floden Tajo, og tæt på broen Vasco da Gama.

Alcochete nær Lissabon set fra vandsiden og floden Tejo

Vi blev dog anbefalet af vores vært, til at tage en færge fra den lille nærliggende by Montijo ind til Lissabon, og det var en rigtig god ide, for så havnede vi midt inde i Lissabon og slap for at køre bil og bruge tid på at finde parkering.

Færgen over til Lissabon fra den lille by Montijo

Byen Alcochete nær Lissabon er rigtig hyggelig med en masse gamle huse og masser af restauranter, som de lokale og indbyggerne fra Lissabon ynder at benytte i weekenden. Der var derfor en liflig duft af sardiner og masser af stemning i weekenden.

Der var masser af restauranter i Alcochete

Vi havde fået en lille lejlighed midt i herlighederne, og selvom det gav lidt udfordringer med at finde parkering i de små gader, så lykkedes det som regel.

Parkering i Alcochete kunne godt være en udfordring når vasketøjet havde første prioritet

Hovedformålet med at bo i Alcochete var naturligvis at se Lissabon, men også området omkring Lissabon.

Vi brugte ca. 3 hele dage på at se Lissabon, og her fik vi naturligvis kørt sporvogn og set de fleste seværdigheder.

Praça do Comércio, byens hjerte
Sporvogn i Lissabon

For at slippe for at gå op ad de stejle gader, tog vi en dag en af deres festlig dekorede Tuk-tuk. Det var en god ide, for det blev faktisk i Lissabon vi fik de højeste temperaturer på vores tur, hele 33 grader mod de normale 22-24 grader, vi havde en stor del af turen.

En af de festlig dekorede Tuk-Tuk i Lissabon

Vi fik også besøgt den berømte kristus statue Sanctuary of Christ the King på den andet side af Tajo floden. Der var en fantastisk højtidelig og andægtig stemning omkring statuen, hvor der blev spillet “munke-musik”, og en hel fantastisk udsigt udover Lissabon lige på den anden side af floden. Et sted vi klart kan anbefale.

Kristus statue Sanctuary of Christ the King