Boformer

Vælg den boform der passer dig bedst

At vælge boformer under en rejse, er ligesom så mange andre ting, afhængig af hvilken rejse du skal på og hvad du foretrækker.

Vi kan faktisk godt lide at have et feriehus og/eller lejlighed, hvor vi selv har mulighed for at lave mad, selvom det også kan være rart at gå ud at spise. Vi har det sådan, at når vi er væk på en længere rejse, så bliver vi også trætte af at gå ud og spise, og ofte orker vi næsten ikke at gå ud, hvis vi har været på farten hele dagen, og bare ønsker at sidde med benene oppe og slappe af og få et let måltid.

Er vi derimod på en kortere rejse, kan det være rart at være på hotel og gå ud og spise og således blive vartet op.

Vi har også prøvet de såkaldte pakkerejser, hvor både hotelophold og forplejning er inkluderet. Det er også en løsning der kan anbefales, og ofte fås disse rejser til billige penge.

At bo i feriehus/lejlighed

Feriehus
Boform – feriehus/lejlighed

Det er nemmere at føle sig hjemme når du lejer et feriehus/lejlighed – det synes vi i hvert fald. Dels er der mere plads, og du får som regel både en stue, køkken, soveværelse og badeværelse samt et udeareal, hvor der f.eks. er mulighed for at grille, solbade eller bare slappe af.

Ved at bo i et feriehus/lejlighed er der også nogle forpligtelser, som der ikke er ved at bo på et hotel. Således kan der sagtens være situationer hvor du selv skal medbringe sengelinned og håndklæder, samt de mest basale ting til køkkenet. Ofte er du også ansvarlig for rengøring ved opholdets afslutning, med mindre du betaler for slutrengøring.

I udlandet har vi dog oplevet, at f.eks. sengelinned, håndklæder og slutrengøring er med i lejeprisen. Det kan dog fortsat være en god ide at medbringe de mest basale ting til køkkenet, da det ikke er alle køkkener der er lige velassocieret. Specielt da vi rejste rundt i Portugal, oplevede vi store mangler i hvad vi betragter som almindeligt køkkeninventar, og vi var derfor rigtig glade for at vi havde valgt at medbringe en stor plastikopbevaringskasse med diverse køkkengrej.

I udlandet kommer værten ofte selv til huset/lejligheden og byder velkommen og viser rundt, mens det her i Danmark ofte foregår ved at du selv skal henvende sig på feriehusudbyderens adresse for at hente nøgler.

Sådan booker vi feriehus/lejlighed

Ligesom med booking af hoteller, findes der et utal af feriehus/lejligheds udbydere, og det kan derfor være en god ide, at google hvilke feriehus/lejlighedsudbydere der er i pågældende land der ønskes at rejse i.

Der findes også danske feriehus/lejligheds udbydere der tilbyder rejser og ferieboliger i forskellige lande, f.eks. Novasol.

Her er et par eksempler på feriehus/lejligheds udbydere:

Vi har selv haft erfaringer med Booking.com og VRBO.com som vi har været meget tilfredse med, og i forhold til disse 2, får du lidt mere for pengene når du booker via VRBO.com fremfor Booking.com.

Vi har også forsøgt os med Airbnb, men synes det er meget omstændigt at booke en feriebolig på deres hjemmeside, ligesom vi ikke bryder os om, at de både kræver billeddokumentation af pas og kørekort, hvilket strider imod GDPR reglerne, da du ikke bliver oplyst om hvor lang tid de opbevarer disse oplysninger og hvor de bliver opbevaret.

Husk at du kan sætte forskellige kriterier op for hvad ferieboligen skal indeholde, når du booker. F.eks. sætter vi pris på at der er en vaskemaskine når vi er på længerevarende rejser, så det er muligt at vaske undervejs.

Gode ting at huske når du bor i feriehus/lejlighed

Sørg for at få afklaret før du ankommer, om der i lejeprisen tilbydes sengelinned og håndklæder og om slutrengøring er inkluderet i prisen.

Herudover kan det være en god ide at undersøge hvilke varmekilde der er i huset, og om dette sammen med el er inkluderet i prisen.

Her er et par tips til hvad der er godt at have i kufferten/tasken:

  • Forlængerledning og evt. adapter
  • Bøjler
  • Vådservietter
  • Vinglas og en flaske vin samt lidt guf
  • PC
  • Diverse køkkengrej til husbehov
  • Diverse husholdningsartikler, f.eks. opvaskermiddel, opvaskerbørste, håndsæbe, rengøringsmiddel, affaldsposer, vaskemiddel
  • Diverse krydderier, dåsemad, brød og lign.
  • Evt. mobildata da det ikke er alle ferieboliger der tilbyder sikret WIFI

At bo på hotel

Hotelværelse
Boform – Hotelværelse

I de fleste tilfælde er det dejligt at bo på hotel og få anvist et værelse der indeholder netop den komfort du ønsker. Prisen er naturligvis herefter, og det plejer kvaliteten så også at være.

Skal vi bo på hotel, går vi som regel efter de hoteller der har ***. De kan som regel fås for under kr. 1000 og har en kvalitet som vi synes er OK, både med hensyn til komfort og rengøring.

Vi vælger ofte hotel, hvis vi kun skal have en enkel og få overnatninger, eller hvis vores rejse er en charterrejse.

Sådan booker vi hotel

Det er muligt at booke hotel på mange måder. I princippet kan du bare google hotel og den by/område du ønsker, og så bliver du præsenteret for de muligheder der er.

Der findes også en række bookingfirmaer hvor det er muligt at finde hotel og også at opnå rabatter. Det kan f.eks. være

  • Booking.com
  • Trivago.com
  • Momondo.com
  • Hoteller.com

Vi bruger meget www.Booking.com, da vi har gode erfaringer med dem, og vi optjener også rabat, hvilket kan være rart når vi rejser meget.

Gode ting at huske når du bor på hotel

Selvom om et værelse på et hotel, kan være nok så veludstyret, så er det vores erfaring at der altid mangler et eller andet.

Her er derfor et par tips til hvad der er godt at have i kufferten/tasken:

  • Forlængerledning og evt. adapter
  • Evt. bøjler (der mangler altid bøjler)
  • Vådservietter
  • Vinglas og en flaske vin samt lidt guf
  • PC
  • Saks
  • Evt. mobildata, da det ikke er alle hoteller der tilbyder sikret WIFI

Pakkerejser

Eksempel på pakkerejse
Boform – Pakkerejse

Vi har et par gange faldet for fristelsen at tage på en pakkerejse fra Risskov bilferie, f.eks. ved en tur til Hartzen og tur til Mosel/Rhien.

Det har været en blandet oplevelse vi har haft af disse pakkerejser, for selve konceptet med både at have hotel og forplejning samme sted tiltaler os, men kvaliteten af hvad vi så har oplevet, har ikke altid været af det gode.

Vi oplevede således på vores tur til Mosel/Rhinen, hvor vi boede 5 forskellige steder, at vi blev betragtet lidt som ”anden rangs gæster”, hvor vi blev anvist værelser i annekser og ofte uden internetdækning. Specielt maden der ofte bestod af en buffet, var ikke noget at skrive hjem efter, og betjeningen var heller ikke i top.

Disse oplevelser er vi efterfølgende delt med Risgaard bilferie, som har takket for vores kritik og også kompenseret med et gavekort på kr. 2000.

Vores oplevelser med Risgaard bilferie har dog ikke helt afskrækket os fra at benytte dem igen, vi skal blot være OBS på, at det måske ikke er den største oplevelse vi får med dem, i hvert fald når det gælder hoteller og mad.

Der er også andre udbydere af pakkerejser, f.eks.