Selvom hovedmålet med vores tur gik til Mosel, havde vi også besluttet at tage et par ophold langs Rhinen, nu hvor vi var i området.
Næste stop på vores rute var Boppard, der netop ligger ved Rhinen. Vi fik derfor sagt farvel til den smukke Mosel for denne gang.
Det blev en flot tur over bjergerne fra Burgen til Boppard, og da vi kun havde en halv times kørsel, besluttede vi at køre til hotellet og stille bilen, så vi kunne cykle rundt i området indtil vi kunne tjekke ind på hotellet, som hedder Hotel Europa.
Hotellet er i øvrigt aktuelt nu i forbindelse med en tysk krimiserie fra 2021. Den handler om, at den unge soldat Emil vender hjem fra 1. verdenskrig til familiens hotel med masser af planer. Hotellet ved Rhinen blev efterfølgende et mødested for de rige og berømte – fra Charlie Chaplin til Adolf Hitler.
Vi må sige, at det hotel vi mødte, absolut ikke levede op til ovennævnte, for det var helt sikkert et af de værste steder, vi nogen sinde har boet på.
Hotellet ligger godt nok helt ud til Rhinen, men vi var blevet anvist værelse til den modsatte side, ud til den mest befærdede vej der ligger langs Rhinen. Herudover lå der lige bag vejen også en jernbane, hvor der kørte godstoge hver 10 min. døgnet rundt.
Da der samtidig var meget varmt, havde vi håbet på at kunne åbne vinduet så vi kunne få lidt luft ind på værelset, men det var helt umuligt p.g.a. støjen fra både vej og jernbane.
Det virkede også som om at hotellet for nyligt havde fået nye ejere og personale, for betjeningen vi fik i restauranten var også under al kritik, og vi var nødsaget til flere gange at spørge ind til vores mad og drikkevarer, og maden var mindst ligeså dårlig som betjeningen. En isdessert på vores tre-retters menu, var således en hakket halv banan med lidt chokoladesovs, serveret i et plastikglas.
Selvom hotellet virkelig var dårligt, så er byen Boppard rigtig hyggelig.
Efter bilen var stillet ved hotellet kom vi derfor hurtigt op på cyklerne, hvor vi kørte de ca. 2 km ind til byen.
Her parkerede vi cyklerne og gik lidt rundt i byen som var rigtig hyggelig med et langt hovedstrøg med masser af forretninger og andre spændende ting at kigge på.
Det var her vi fandt ud af at der faktisk var en svævebane i nærheden, hvor vi kunne komme langt op på et bjerg og få en flot udsigt over byen og Rhinen.
Efter frokost cyklede vi derfor hen til svævebanen, som viste sig at være en stolelift. Tyskland kræver stadig at der bæres mundbind i forbindelse med Corona visse steder, og svævebanen var et af disse tilfælde, selvom vi sad helt for os selv i en stolelift. Det var heldigvis muligt at købe et mundbind ved billetsalget.
Det var en flot tur op ad bjerget og øverst oppe lå en restaurant sammen med en hel formidabel udsigt over Rhinen.
Vi lod os friste af en ischokolade drik mens vi nød den flotte udsigt en lille times tid inden turen gik nedad igen. Her fik vi et meget flot syn over Rhinen og ikke mindst byen Boppard.
Næste dag var det blevet lidt koldere, så vi fik en kølig (19 grader) og overskyet dag og det var helt dejligt at få lidt lavere temperaturer end det vi ellers havde oplevet på turen, selvom vi også nåede at blive ret så kolde på dagens tur.
Men det var godt vejr til at komme op på cyklerne og tage turen nedad Rhinen til Loreley, som er er sammensætning af de gamle tyske ord luren (se) og ley (sten) og kan derfor oversættes til stenen man skal holde øje med.
Loreley er en klippe der rager ca. 132 mtr. over havet og Rhinen, og denne klippe har forårsaget mange grundstødninger ud for klippen, da det også er et af de smalleste steder på Rhinen.
Sagnet vil vide, at en køn kvinde sad og sang på denne klippe og derfor afledte sømændenes opmærksomhed. På pynten ud for klippen er der en en statue af kvinden Loreley.
Der er en del mere trafik på Rhinen end på Mosel både af fragt-, og turistbåde, og det var sjovt at opleve hvordan strømmen hjalp bådene med god fart den ene vej og at se hvordan de måtte kæmpe den anden vej.
Også her var der en god cykelsti langs floden, om end den var lidt smal og begroet visse steder.
Da vi nåede til byen St. Goa, var der en hurtig færgeoverfart og så gik turen ellers tilbage på den modsatte side at floden, til vi var overfor Boppard igen.
Cykelstien var desværre ikke så god på den modsatte side, og specielt på en strækning var det om at holde tungen lige i munden, da stien blev smallere og smallere.
Da vi endelig nåede udfor Boppard efter 36 km, var vi blevet sultne så vi tog igen en lille færge nu retur til Boppard og fik lidt at spise i byen inden turen gik retur til vores hotel.
På vores tur i dag har vi faktisk kun set et par enkelte vinmarker. Til gengæld er der jernbane på begge sider af floden og der kører toge konstant.