Vores næste stop på rejsen lå i Burgen ved Mosel kun 19 km fra Ellenz, og da vi først kunne tjekke ind det nye sted kl. 15, besluttede vi at køre til Mørsdorf hvor vi havde læst at Tysklands længste hængebro skulle være.
Broen som kaldes Titan-RT er 458 m lang og hænger 100 meter oppe i luften. Når du bevæger dig over broen, går du på en 120 cm bred stålrist, der har et 130 cm rækværk af stålnet på begge sider. Da broen åbnede, var den verdens længste hængebro, men den er siden blevet overhalet af en bro i Schweiz.
Da vi nærmede os Mørsdorf blev vi ledt ind på en parkeringsplads ca. 2,8 km fra broen og prisen for at parkere der var 6 euro.
Det fik os til at overveje om vi ville gå turen, specielt da vi også så, at alle andre gik afsted i vandrestøvler, men vi besluttede at gå turen alligevel, selvom vi kun var udstyret med sandaler.
Da vi var kommet igennem byen, hvor vi sagtens kunne have holdt gratis, kom vi ned til starten af en skov hvor der så var 3 veje at gå, og de var alle for erfarne vandrere.
Det gik derfor op for os, at ruterne til hængebroen nærmest var trekking, og det holdt vores kondition vist ikke lige til der i varmen, så vi vendte om, men fik da et billede af broen fra lang afstand.
Vi kørte derfor retur til Mosel floden hvor vi fik lidt frokost i Treis-Karden og herefter besluttede vi at køre op til slottet Burg Eltz.
På turen derop, kom vi forbi en meget lille kirke der lå midt på en mark. Den måtte vi naturligvis lige ind og se nærmere på. Desværre var der ikke rigtig noget skilt, der fortalte historien om kirken, og der lå kun 3 huse i nærheden. Måske var det beboerne i disse huse, der havde opført kirken, fordi det var så langt ude på landet.
Det blev en flot tur gennem Eifel bjergene og vi kom også ud på nogle meget store åbne vidder, hvor der var meget smukt.
Da vi kom op ved slottet, måtte vi konstatere at de ville koste 4 euro at parkere og 2 euro pr. person at køre i shuttlebus op til slottet og 12 euro pr. næse at komme ind i slottet.
Det gad vi så ikke betale, så vi kørte til en lille by Munstermaifeld, hvor der lå en smuk og meget speciel kirke og ikke mindst en meget fin postkasse
Her blev det også tid til en is inden vi kørte hen til vores nye hotel i Burgen hvor vi blev velinstalleret i et fint værelse. Desværre også her uden internet på værelset, så igen måtte vi forsætte med at køre på mobildata, selvom det i vores rejsepapirer stod at der var fri internet.
Det var med udsigt til en varm dag at vi næste dag hoppede op på cyklerne og kørte sydover fra Burgen.
De første 10 km skete der ikke det store, bortset fra at vi kom forbi en sluse og et fiskeopdræt med foreller, og hvor der kunne købes røgvarer.
Mosel blev mere og mere grøn og nogle steder lugtede der mistænkeligt af gas. Det var sikkert alle grønalgerne, der udsendte den lugt. Vi tænkte derfor om der mon var nogen, der ville købe de foreller, der havde gået i det vand.
Det var først da vi kom til Treis-Karden, at der kom lidt liv i landskabet, og her besøgte vi byens kirke og fik en kop kaffe på byens torv inden vi cyklede over broen til den anden side til byen Karden.
Den lille by var i flere hundrede år egnens religiøse centrum, hvilket kunne ses i byens store hvide stiftskirke som også kaldes “Moseldom”.
Efter besøget i kirken satte vi kursen nordpå og kom igennem de små byer Muden, Moselkern og Hatzenport.
Temperaturen havde efterhånden sneget sig op på 32 grader så det var rart at finde lidt skygge i byen Lof hvor vi kunne få en rigtig dejlig frokost.
Det var også her vi igen kunne krydse floden og sætte kursen hjemad mod Burgen.
Undervejs kom vi igennem Brodenbach der har en lille havn, og så var det tid til et hvil.
Det blev til 35 km på cyklerne i dag