Den lille by Ferrel udenfor Peniche er formentlig Europas bedste surferområde med op til 30 meter høje bølger, og hvor surfere kommer fra hele verden. Det forstod vi godt, da vi så den ene lange sandstrand efter den anden, og de store bølger der slog ind mod kysten.
Selvom det var tidligt på året (først maj), var der allerede mange surfere, som underholdt på vandet.
Peniche er en lille halvø, som udover at byde på masser af strande, også har en rigtig hyggelig by med masser af portugisisk charme.
Halvøen byder også på et fyr og en række klippefyldte kyststrækninger.
Vi boede i en rigtig dejlig feriebolig i den lille by Ferrel, tæt på de strande hvor det hele foregik og den feriebolig vi havde fået anvist, havde en fin balkon/terrasse, hvor vi endelig kunne bruge vores medbragte grill. Som nabo havde vi fået et hønsehold, hvor specielt en påfugl gjorde opmærksom på sig selv. Men det var helt klart en af de bedre ferieboliger vi har haft, og vi blev mødt af et meget venligt værtspar.
Strandene omkring Peniche er også her, de rigtig store bølger viser sig (op til 30 meter) – specielt om efteråret, og det mest kendte sted er Nazare, som udover alle surfer faciliteter, også er en rigtig hyggelig badeby med en hyggelig havnepromenade med masser af restauranter og butikker.
Vi fik også set Portugals største kirke, som ligger i Alcobaca lidt inde i landet. Kirken var enorm og indeholdt også i kirkens tværskib, gravene efter Peter I af Portugal og hans elskerinde, Ines de Castro som blev myrdet i 1355, af Peters far, kong Alfons IV der ikke synes om forholdet. Efter at Peter blev konge, lod han levningerne af sin elskede flytte til en kiste i kirken og fik hende kronet til dronning af Portugal og beordrede hoffolket at vise hende respekt ved at kysse hendes rådnende hånd. En værre historie, men meget flotte omgivelser.
Det var også i det nærliggende kloster at Birger var uheldig at falde i den ”sorte gryde”. Turen til kirken og det sammenhængende kloster kan klart anbefales.
Obidos er klart også en af de byer der skal besøges i Portugal. Byen er nærmest en forhistorisk by der åbner sig, når du træder ind af byens porte. Selvom byen er ret så turistet, er den også meget hyggelig med masser af gamle huse og små butikker og restauranter. Der må ikke køres i bil i byen, hvilket også gør den lidt museumsagtig.
Turen gik også til Caldas da Rainha, som er kendt for sine termiske bade og et hospital som har været kendt for at helbrede gigtpatienter. Vi ankom en søndag, og så sker der ikke så meget i byerne, men vi fik set et marked og den smukke park, der omkransede hospitalet.
Det var også i området en dag vi var kørt ind i landet, at vi pludselig stødte på en saltfremstillingsby – lige der midt i det hele.
Det viste sig at der var nogle underjordiske kilder med saltvand, og de blev ført op i nogle store kar, hvor vandet så kom til at fordampe, så saltet kunne udvindes. Et sjovt sted med masser af små træhuse og hvor der også var mulighed for lidt frokost, og ikke mindst at købe noget af det specielle salt.
