Efter at have udforsket det nordlige Alsace i 5 dage, havde vi skiftet ferieboligen ud i Wangen og flyttet til Ammerschwir, hvor vores nye feriebolig der var en meget lille lejlighed på 1. sal, blev vores base de næste 7 dage.
Det er heldigvis tilladt at grine højlydt af sig selv, og det var lige præcis hvad vi gjorde da vi var klar til vores første cykeltur i vores nye område.
Vi kunne nemlig ikke få vores elcykler til at virke som de skulle. Gode råd var dyre og der blev kigget og indstillet forskellige dimser uden held. Heldigvis faldt 10 øren på et tidspunkt da vi kom i tanke om at vi ikke havde fået sat batterierne i efter vi havde transporteret cyklerne og bilen her til Ammerschwihr. Ha ha ha…..
Nåh, men her var vores besværligheder ikke helt slut, for den cykelrute vi havde spottet dagen i forvejen, var spærret fordi der skulle være motionsløb i byen og alle byens beboere var ude for at heppe på løberne.
Heldigvis lykkedes det med en masse fagter og et totalt ubehjælpeligt fransk med tilhørende grin, at blive guidet ud igennem vinmarkerne til den hyggelige by Kaysersberg.
Cyklerne blev parkeret udenfor byporten i Kayserberg, og så gik vi ellers på tur ind i den fantastiske hyggelige by.
På vej tilbage til vores cykler købte vi et par sandwich som vi nød et skyggefuldt sted på vores vej til en anden by, nemlig Turckheim. Desværre farede vi godt og grundigt vild på cykelruten, og da vi pludselig var igang med at forseere et bjerg ved Katzenhal i de næsten 30 grader, så besluttede vi at vende næsen tilbage til Ammerschwihr og så håbe på at vi fandt en mere “flad” rute en af de andre dage.
En ting vi har oplevet når vi rejser er, at forretninger og en masse andre steder holder lukket om søndagen, så vi måtte køre helt ind til udkanten af Colmar før vi fandt en butik hvor vi kunne handle. Så blev vores hukommelse også lige frisket op på det punkt 
Vi fandt faktisk også ud af, at en masse forretninger og ikke mindst restauranter holder siesta fra kl. 13.30 og til kl. 16.00. Så ønsker man frokost på en restaurant, skal man sørge for at få et bord inden kl. 13.30.
Om natten blev vi vækket af en voldsomt tordenvejr og en god gang regn, og da det ikke var helt overstået da vi stod op, besluttede vi os til at tage ind til Colmar for at se lidt på den, istedet for at cykle.
Den gamle bydel i Colmar er rigtig hyggelig med masser af gamle smukke huse, som vi også har set det i nogle af de andre byer. Der er ingen tvivl om, at Colmar er hovedbyen i Alsace, der bl.a. repræsentere en masse smukke gamle huse og en ægte Alsace stemning med masser af turister og suvenier butikker.
Der lå masser af lækre delikatesseforretninger og vi lod os friste af lidt småkager og lækre flødekameller. Specielt bydelen der hedder “lille Venedig” var rigtig hyggelig og det var også her i nærheden vi fandt en lækker restaurant hvor vi kunne få lidt lækker frokost.
Vi var ikke helt færdige med at se på byen da vi valgte at afslutte vores besøg og tage videre til Turckheim.
Vi skulle dog lige ud og se byens frihedsgudinde som står i en rundkørsel på vej ud af byen. Manden – Frederic Bartholdig der byggede frihedsgudinden, kommer nemlig fra Colmar, og derfor er der opført en mindre model af figuren i Colmar.
I Turckheim måtte vi lige have fat i vores gode venner Susanne og Jens der netop er kommet hjem fra Alsace. De har boet i Turckheim og forøvrigt været i Alsace mange gange, så de var derfor klar med gode råd til hvad vi skulle se.
Det blev derfor til en rundtur i byen og et kig ind i byens flotte kirke.
Af vores venner, var vi blevet anbefalet en god hvidvin som efter sigende skulle have en vægter på etiketten, og vi gik derfor på jagt efter vinen. Desværre var klokken blevet efter 14, så de fleste delikatesse- og vinhuse holdt siesta, men vi var heldige at finde den i et supermarked hvor den også var på tilbud. Selvom vi ikke havde fået smagt vinen, købte vi alligevel 3 flasker, og det har vi ikke fortrudt, for det er en udmærket vin.
Lidt længere nede af byens hyggelige hovedstrøg, fandt vi en cafe der var åben, og her blev det så til en kop kaffe og den lækre kage Eclair – mums inden vi kørte retur til Ammerschwir.
Selvom om vi normalt ikke er til de helt vildt turistede steder, så kørte vi næste dag på anbefaling, op til Haut-Koenigsbourg som er kendt for sin udsigt over det meste af Alsace. Fra de 755 meters højde kan man se hele dalen og vi blev bestemt ikke skuffede over det fantastiske syn der mødte os, da vi endelig var kommet derop.
Vi valgte en lille skøn bjergvej op til borgen og gjorde bl.a. et kort holdt i den lille bjergby Thanneskirch, hvor alt åndede fred og idyl.
Heldigvis var der ikke så forfærdelig mange turister da vi nåede op til borgen, og det var spændende at se borgen indefra i de forskellige niveauer.
På toppen af borgen var der flere plateauer med den ene fantastiske udsigt efter den anden.
De 9 euro pr. mand er bestemt alle pengene værd, og vi kan kun anbefale en tur derop. At der måtte pustes lidt på vej derop var en mindre detalje, men forbered jer på mange stigninger og niveauer op til toppen 
Efter den fantastiske oplevelse, var vi blevet sultne og kørte derfor ned af bjerget mod Bergheim. Igen i dag blev vi mødt af at det meste af byen lukker ned omkring kl. 13.30, og det gjaldt også restauranter. Så ingen frokost her, men til gengæld en dejlig rundtur rundt i den hyggelige by.
Da den større by Ribeauwille, som vi besøgte den anden dag, lå lige i nærheden, kørte vi derhen og fandt heldigvis her en restaurant der holdt åbent.
Efter frokost kørte vi tilbage til bjergene og kom bl.a. igennem byerne Aubure og Freland mens vi nød udsigterne og de smukke bjerge.
Turen gik nedad bjergene til Kaysersberg og derfra retur til Ammerschwihr, hvor vi var så heldige at se den lokale bonde høste sine druer med maskine. Det er faktisk kun få steder vi har set, at der stadig høstes på gammeldags vis med håndkraft.
Næste dag blev det lidt af en udfordring at komme op på cyklerne og sætte kursen mod Riquewihr. Først skulle vi lige finde den rigtige cykelrute til byen, og da det endelig lykkedes, viste det sig at ruten gik over et bjerg selvom GPSen sagde “moderate” bakker. Det har sikkert været henvendt til en bjergrytter
Da vi kender vores begrænsninger, valgte vi i stedet at cykle tilbage til Ammerschwihr så vi kunne tage bilen istedet for. På vejen tilbage cyklede vi lige igennem Kintzheim som også viste sig at være rigtig hyggelig uden det dog så ud til at der var særlig meget liv.
Da cyklerne var skiftet ud med bilen, var turen til Riquewihr lidt nemmere, og vi nød duften af de nyplukkede vindruer vi mødte da vi kørte igennem vinmarkerne.
Vel ankommet til Requewihr gik vi igang med at se den hyggelige by, hvor de fleste huse er meget gamle.
Der er heller ingen tvivl om, at det er en af de mest turistede og hyggeligste byer på vinruten, for der var masser af mennesker og en del souvenir butikker.
Det var dog rigtig hyggeligt at gå rundt i byen og se på detaljerne på de gamle huse, og det lykkedes os også at få frokost på en restaurant inden de lukkede alt ned kl. 13.30 – lidt mærkeligt når der er masser af kunder i byen. Vi sluttede vores besøg i byen med en god iskage.
Så blev det tid til endnu en tur op i de smukke bjerge og idag kørte vi op til et skisportssted og en lille bjergsø.
Temperaturen falder ca 6-7 grader når man kører op i bjergene, og det var helt fint da temperaturen i løbet af dagen havde sneget sig op på de 27 grader.
Turen ned af bjerget endte ved Kaysersberg og herfra var vi hurtigt tilbage i Ammerschwihr.
Vi har været rigtig glade for de mange anbefalinger vi har fået fra venner og bekendte m.h.t. steder at besøge i Alsace og omegn.
En af dem har været besøg på den lille cafe La Coccinelle i byen Arzenheim, der ligger tæt på Rhinen og grænsen til Tyskland.
Da vi havde klaret bordbestilling til kl. 13 næste dag, kørte vi mod byen og ville bruge et par timer ved Rhinen inden frokosten.
Ved Rhinen kørte vi til et sted hvor der både ligger et kraftværk og en sluse, og det er faktisk også her at grænsen går mellem Frankrig og Tyskland.
Da vi havde været lidt rundt i området, så Birger på sin AIS app, at en fragtbåd nærmede sig slusen og vi skyndte os derfor hen til slusen for at se hvordan det foregik med at få båden de ca. 10 meter ned før den ramte vandstanden på den anden side af slusen.
Efter den oplevelse var det tid til at køre til den lille cafe som også lå op ad en lille sluse ved Canal Colmar.
På vejen til cafeen, blev det til et meget kort stop i byen Marckolsheim.
På cafeen var ikke så meget at vælge imellem på spisekortet, men vi blev anbefalet dagens kylling som smagte himmelsk, og vi kunne efterfølgende vælge mellem forskellige desserter. Sikken et dejligt måltid og selvom det var i den dyre ende, var både stedet, betjening og maden alle pengene værd. Så tusind tak for den oplevelse.
Da torvehallerne i Colmar var lukkede da vi sidst besøgte byen om mandagen, besluttede vi at køre ind til Colmar på vores vej tilbage. Vi synes der var endnu flere turister i dag, og måske skyldes det, at der var opsat forskellige boder i byen.
Vi blev lidt skuffede over torvehallerne i Colmar, måske fordi vi forventede de var ligesom dem i Portugal og det måtte vi sande de ikke var. De var nok mere som torvehallerne i København.
På vej retur til Ammerschwihr rundede vi lige Katzenhal, som vi ikke havde set så meget af den anden dag hvor vi var på cykel.
Så har vi også fået set den rigtigt og det er en af de byer, hvor der ikke sker så meget. Men den ligger smukt med en flot udsigt udover Alsace dalen.
På vores sidste dag i Ammerschwihr valgte vi at køre over bjergene til Munster, dels for at se byen, men bestemt også for at se om vi kunne være heldige at finde et sted hvor de fremstiller Alsaces kendte Munster ost og få et indblik i hvordan det foregår.
Faktisk kom vi ret hurtigt op i bjergene ved at køre igennem Ammerschwihr og forbi en golfbane og det blev en smuk tur frem til Munster.
Da vi havde fundet en parkeringsplads, gik vi hen til det lokale turistbureau for at høre hvor det var muligt at se noget ostefremstilling. Her blev vi henvist til La Maison du Fromage som lå i nabobyen Gunsbach.
Inden vi kørte derhen, gik vi lige en tur rundt i Munster og var bl.a. inde og se byens flotte kirke og torvet. Herudover gik vi en tur op og ned af de to hovedgader der var i byen. Det var ikke det helt store der skete i byen, men der var trods alt lidt mere liv end hvad vi ellers har set i nogle af de andre mindre byer.
Da v kørte hen til La Maison du Fromage kunne vi desværre konstatere kl. 12.10, at de også holdt middagslukket mellem kl. 12 og 13.45. Øv øv øv for en skuffelse, selvom Birger var knap så skuffet. Han er nemlig ikke den helt store fan af cremede oste.
Vi valgte derfor at køre længere op i bjergene mod den lille by Hohrod og længere op mod Hohrodberg, hvor vi fandt et hotel med restaurant med en fantastisk udsigt udover de smukke bjerge. Det blev et lille plaster på såret for den manglende ostefremstilling og smagning, for vi fik en dejlig frokost inden vi kørte længere op i bjergene.
Inden turen gik nedad, kom vi oppe på bjerget til en kirkegård med 2538 kors, der mindede faldne tyske soldater fra 1. Verdenskrig.
Turen tilbage til Ammerschwir var lige så betagende som på vejen op til Munster.
Så var det blevet flytte dag, og vi sagde farvel til Ammerschwihr omkring kl. 10 og satte kursen sydpå mod Westhalten.
Da vi havde passeret Colmar og Eguistheim drejede vi fra hovedvejen, og kørte op af de små veje og ind til nogle af de små byer på vinruten. Første by og stop blev Gueberschwihr, hvor vi gik en lille rundtur og var bl.a. inde og se byens kirke. Det er som nævnt en af byerne på vinruten og der lå forskellige vingårde der tilbød vin.
Vi synes nu det var lige tidligt nok at begynde at drikke vin, så efter gåturen kørte vi videre til Pfaffenheim, hvor der ikke rigtig skete noget.
Vi havde lidt større forventninger til næste by på ruten som var Rouffach, men den virkede også rimelig “død” til trods for at det er en rimelig stor by. Der var dog en masse flotte bygninger så det er bestemt en by vi skal genbesøge. Den ligger forøvrigt ganske tæt på Westhalten så vi fik senere mulighed for at cykle ind til byen flere gange.
Det var faktisk også i denne by vi fandt et Intermarche som plejer at være et rigtig godt supermarked med et godt udbud af varer, så mens vi ventede på at kunne overtage vores nye feriebolig fik vi handlet ind til weekenden.
Det blev også til en lille tur op i Westhalten, hvor vi fik en let frokost på en lille cafe, inden vi endelig kunne køre hen til vores feriebolig.
Denne gang har vi været rigtig heldige for det er en fantastisk bolig med en dejlig privat terrasse som ligger i udkanten af byen og der mangler absolut intet. Vi fik også en meget fin velkomst af fruen i huset, som bl.a. kom med hjemmebagt kage, ligesom der var lagt vin på køl.
Du kan læse mere om vores oplevelser i det nordlige og sydlige Alsace her: