I det sydlige Alsace boede vi 7 dage i Westhalten, hvor vi havde lejet en rigtig dejlig feriebolig. Vi brugte ferieboligen som base, til at køre ud enten på cykel eller i bil, og opleve det sydlige Alsace.
Belært af erfaringer ved vi, at om søndagen er alt lukket her i Frankrig, så det var om at medbringe en madpakke da vi begav os ud på cyklerne for at se nærmere på lokalområdet her ved Westhalten.
Da vi havde fundet cykelruten oppe i byen, kørte vi mod Colmar som vi jo faktisk kom fra, for at se nærmere på de små byer som vi havde kørt igennem på vej herned og kun fået set sporadisk.
Første by på vejen blev Rouffach og turen hertil gik igennem de skønne vinmarker.
Da vi ankom til byen kørte vi lidt rundt for at se om det virkelig kunne være rigtig, at der ikke skete mere i byen når vi ellers så på byens størrelse. Desværre måtte vi konstatere at det ikke var tilfældet.
Vi så flere storkereder i byen, og bl.a. her på en af byens andre kirker, men de reder vi har set, har alle været forladte og vi har kun set ganske få storke i landskabet.
Vi cyklede derfor videre til Pfaffenheim. På vejen ud af Rouffach fik vi et kig op til Chauteau D’lsenbourg, som nu er et hotel og spa sted.
Vel ankommet til Pfaffenheim som er en hyggelig lille by, fik vi besøgt byens flotte kirke og set de hyggelige huse.
På vores tur fik vi set flere hold af motionscyklister som havde fået samme ide som os, og selvom cykelruten bød på et par mindre bakker, så kan den tilgås af de fleste.
Vi sprang Gueberschwihr over, for den havde vi set på vejen herned, og kørte istedet til Hattstat som blev den sidste by på ruten.
Det er også en rigtig hyggelig lille by, så her fik vi også set kirken og fandt en lille park, hvor vi fik vores madpakke.
Turen retur til Westhalten gik af samme rute, og vi nåede at runde de 30 km, inden vi var vel hjemme i vores feriebolig.
Eguistheim lidt syd for Colmar, er en af Alsaces mest besøgte byer og også en af de mest idylliske og velbevarede.
Vi kørte derfor næste formiddag til Eguistheim for dels at se den berømte by, men også for at besøge vingården Meyer Jean Luc, som var blevet os anbefalet.
Byen skuffede bestemt ikke, og lignede et rigtig torneroseeventyr.
Ser man byen fra et luftperspektiv, er alle husene bygget rundt om byens slot som ligger i midten. Det var nogle utrolig hyggelige og smukke huse der lå i de små gader, og vi nød at gå rundt og rigtig studere byen. Vi var også inde i en svampebutik, hvor vi fik lov at smage 2 forskellige svampesovse og de smagte himmelsk. Ingredienserne til sovsene kunne købes for den nette sum af 27 euro, hvilket vi synes var lige i overkanten for en sovs til 4 personer.
Inden kl. blev 12 gik vi hen til Meyer Jean Luc for at overbringe vores hilsen fra Danmark og for at smage lidt af den gode vin. Vi smagte en rose og 2 rødvine, og endte med at købe 2 rosevine og en rødvin.
Tilbage i bymidten var det blevet tid til frokost, som vi indtog på en lille restaurant på byens torv. Herfra var der en flot udsigt til byens slot og det tilhørende kapel.
Efter den lækre frokost valgte vi at køre op til de 3 slotsruiner Les Trois Chauteau der ligger højt oppe over Eguistheim.
Det blev en flot tur op af bjerget, men desværre var det ikke muligt at køre hele vejen derop, så vi måtte ud og vandre det sidste stykke op til slotsruinerne.
Det blev lidt af en tur, men op kom vi. Desværre var den forventede fantastiske udsigt udover Alsace dalen hæmmet af en kraftig skovvækst, så vi måtte ret så langt op også i ruinerne, før vi rigtig kunne nyde synet udover landskabet.
Det gik heldigvis lettere at komme ned til bilen, og efter at have sundet os lidt, besluttede vi at køre over hovedvejen og væk fra vinruten.
Det gjorde, at vi kom ret langt ud på landet og på den side af hovedvejen er der kun almindeligt landbrug og langt mellem byerne. Vi så dog et sted hvor der var bygget et kæmpe bur til de majs der var blevet høstet. Det er nok for at tørre majsene.
Vi er helt bevidste om at bjerge kan bestiges på forskellig vis, men det er også en god ide at være bevidst om sin egen formåen, da vi dagen efter satte kursen mod Petit Ballon.
Turen op til bjerget foregik derfor i bil, og vi valgte at tage den lange tur som gik sydpå via D430 fra Westhalten og så dreje op mod bjergene da vi nåede D27.
Det blev en meget smuk tur op i bjergene og lige inden vi begyndte at køre op, kom vi forbi en lille by, hvor Eiffeltårnet stod i en miniudgave.
Turen gik videre op til Markstein som er et stort skisportssted. Her var udtroligt smukt og fantastiske udsigter så langt øjet rækker. Det var også her vi stiftede bekendtskab med de mange køer med kobjælder, der går mere eller mindre frit og græsser. Arme køer, for det må ikke være sjovt at skulle høre på det bimleri hele tiden.
Turen gik videre op af meget små bjergveje og endelig nåede vi helt op på Petit Ballon.
På toppen var en parkeringsplads, hvor vi kunne holde og nyde udsigten. Her gik flere geder løs og de synes det var sjovt at skrabe deres horn op ad bilerne, så vi var lidt OBS på at de ikke kom for tæt på vores bil.
Lidt længere nede fra toppen af Petit Ballon, lå en restaurant hvor vi besluttede at få lidt frokost så vi rigtig kunne sidde og nyde udsigten. Bestillingen af frokosten var som en blindsmagning for alt stod på fransk, og det gav højlydte grin i køen da tjeneren spurgte ind til mit navn og at det endte med at jeg fortalte han var Tarzan og jeg var Jane. Så forstod han det. Det viste sig, at jeg havde fået bestilt en pie med salat til Birger og kartoffelgratin med munster ost til mig selv. Ganske udmærket og udsigten fejlede ihvertfald ikke noget da vi nød vores frokost.
På turen ned af bjerget mod Munster, fik vi set den stigning på 12% som cykelrytterne var på ved Tour de France og flere steder så vi navnet Vingegaard og det danske flag tegnet på vejen.
Efter Munster kom vi også forbi Turchheim hvor vi fik en is inden turen gik hjemad mod Westhalten.
Så det havde været en herlig dag dedikeret til de smukke bjerge og en fortsat dejlig temperatur på de ca. 25 grader.
Efter vi nu befinder os i det sydlige Alsace, måtte vi dagen efter indse, at torneroseidyllen i byerne er forsvundet og istedet erstattet af almindelig hyggelig fransk landsby kendetegn.
Fra Westhalten tog vi turen ned af vinruten mod Thann som skulle være den sidste by på vinruten. På et tidspunkt kørte vi igennem en lille landsby, hvor der var en kirkegård ved indkørslen til byen med en masse kors fra 1. verdenskrig.
Undervejs gjorde vi et stop i Cernay hvor vi tog en lille byvandring. Her var en smuk kirke, men ellers ikke så meget liv.
I Thann blev det også til en gåtur rundt i byen hvor vi også fik kigget ind i byens flotte kirke der var enorm. Der var lidt mere liv i byen her, men ikke så mange gamle huse, som vi har set i de små byer nordpå.
Vi valgte at spise frokost i Guebwiller efter vi på turen hertil også have set lidt på den lille by Viuex Thann. Da klokken havde passeret de 12 da vi ankom til Guebwiller, var den ellers store by også mere eller mindre lukket ned, men vi fandt dog et sted på byens torv hvor vi kunne få lidt frokost.
Inden vi kørte videre nordpå besøgte vi, hvad vi tror var Guebwillers domkirke som var ved at blive renoveret.
Turen gik herefter op til Berghotlz og Orchwihr. Da det var ved at være midt på eftermiddagen, var begge byer mere eller mindre lukket ned, så vi besluttede at tage op på en lille cafe vi havde lært at kende i Westhalten for at få en is. Her var heldigvis åbent.
Vi var naturligvis glade for også at besøge det sydlige Alsace for med selvsyn at konstatere, at den største charme og de smukkeste byer åbenbart ligger omkring Colmar.
Vi var også glade for at opleve, at der var fuld gang i vinhøsten, og at høsten de mange majsmarker også var gået igang.
Alle veje skulle efter sigende føre til Rom, og der er også masser af veje op til Grand Ballon her i Alsace, men vi undrer os lidt over hvorfor vi mon skulle føres op af den smalleste bjergvej til toppen !!!!!
Det blev en smuk, men også lidt nervepirrende oplevelse at kører op af den smalle bjergvej der snoede sig lystigt op af bjerget da vi næste dag satte kursen mod Grand Ballon.
Heldigvis mødte vi kun cykelryttere som primært var ældre mænd, men hatten af for dem når de stred sig op af bjerget og lignede nogle der kunne give op hvad sekund det måtte være. De var nu seje, for flere af dem så vi på toppen lidt senere.
Da vi var næsten oppe på toppen lå der pludselig en bondegård midt i det hele og kort tid efter kom vi op på en rasteplads og en dejlig bred 2 sporet vej der herefter førte os op resten af vejen til toppen af Grand Ballon, der ligger 1424 meter over havets overflade.
Wau for en udsigt der på toppen og lidt synd at det var lidt diset.
Efter at have nydt udsigten købte vi et par sandwich, som vi så havde planer om at indtage, når vi fandt endnu en rigtig god udsigt.
Vi kørte derfor videre mod Markstein hvor vi havde været den anden dag, og fandt her i nærheden et dejligt sted hvor vi kunne sidde og nyde vores frokost og ikke mindst udsigten.
Efter en times tid, kørte vi videre og stoppede snart igen da vi kørte forbi det sted hvor en masse paraglidere hoppede ud fra en bjergskråning og svævede videre ud over bjergene med deres kulørte skærme. Et smukt syn som sikkert også kræver en del mod.
På turen videre ned af bjerget kom vi til en ret stor sø hvor vi også lige gjorde et kort stop.
Da vi endelig var nede af bjerget var vi kommet ned i nærheden af Thann og så var det ellers at sætte kursen mod Westhalten.
Mulhouse i det helt sydligste Alsace var en af de byer vi manglede at besøge, så på vores sidste dag her i Alsace valgte vi at køre til byen, selvom vi også havde læst os til, at det var en industrialiseret storby uden den store hygge.
Vi fandt en parkeringskælder tæt på byens gågade, og fik gået en tur rundt i bymidten og en tur op af gågaden hvor der var masser af butikker som vi kender det fra Danmark.
Byen har en meget flot kirke som vi desværre kun kunne se udefra, men ellers var det småt med hyggelige gamle huse.
Efter lidt frokost valgte vi at køre tilbage til Colmar for at få det sidste rigtige Alsace på nethinden, inden vi næste dag satte kursen mod Danmark.
3 uger var ved at være slut i Alsace, og vi var glade for at have besøgt både det nordlige, det midterste og det sydlige Alsace, og med selvsyn se de forskelle der måtte være i området.
Her du lyst til at læse om vores oplevelser i det nordlige og midterste Alsace kan du gøre det her: