Rundtur i Frankrig 2024 – OBS siden er under redigering

I august 2024 valgte vi at tage en tur til Frankrig et par måneder i vores bil, og tanken var at starte i Bretagne hvor vi ville leje vores første feriehus.

Så er bilen pakket og klar til tur

Du kan her se vores samlede rute, og nedenfor læse om vores oplevelser, der er specificeret yderligere, hvis du trykker på de indsatte knapper som linker til yderligere beskrivelser. Du er også velkommen til at læse vores daglige beskrivelser og se billeder fra vores tur, i facebook gruppen Rundtur i Frankrig 2024

Vores rute startende i Bretagne

Vi valgte at undlade at køre på motorveje til Bretagne og istedet tage turen over Elben ved Glückstadt vest for Hamborg og køre af de mindre veje gennem Tyskland, Holland og Belgien.

Den lille færge over Elben ved Glückstadt

Undervejs tog vi et par overnatninger i Bremen og Turnhout i Belgien inden vi krydsede grænsen til Frankrig.

Grænsen til Holland

Det blev også til en overnatning i Amiens inden vi nærmede os Bretagne, hvor vi havde haft en forventning om at vi nemt kunne finde et feriehus.

Flotte landskaber på turen mod Bretagne

Desværre viste det sig at vi dels var havnet i franskmændenes sommerferie og dermed højsæson, så det var næsten umuligt at finde en feriebolig som var til at betale. Vi valgte derfor at tage et par dage mere på hotel, og i første omgang i byen Cherbourg-en-Cotentin, hvor der også blev tid til en kølig drink inden jagten på en feriebolig fortsatte, og det lykkedes endeligt, selvom huset vi lejede var i den dyre ende.

Så er det tid til en kølig drink

Vores sidste overnatning på hotel blev i byen Saint Bruiec inden vi kunne flytte ind i vores første feriebolig i badebyen Perros-Guirec, som er kendt for sine runde og røde granitklipper.

Jane ved de runde og røde granitklipper i Perros Guirec

Hvis du vil læse mere om vores oplevelser fra vores ophold i Perros-Guirec, kan du klikke på linket her:

Næste feriebolig på vores tur, blev i badebyen La Baule-Escoublac tæt på Nantes som er meget turistet, og vi besluttede derfor, at vi hellere ville køre ind i landet fremfor at blive helt ude ved Atlanterhavskysten som vi ellers havde planlagt, da vi frygtede at vi kun ville blive mødt af turistede badebyer, som ikke lige er os.

Stranden ved La Boule

Hvis du vil læse mere om vores oplevelser fra vores ophold i La Baule-Escoublac, kan du klikke på linket her:

Tæt på byen Bergerac der ligger på højde med Bordeaux, fandt vi en ægte fransk feriebolig i den lille by Couze-et-Saint Front. Det var et rigtig hyggeligt hus indrettet i ægte fransk vintage stil, og det uden at overdrive.

Vores meget charmerende feriebolig i Couze-et-Saint Front

Hvis du vil læse mere om vores oplevelser fra vores ophold i Couze-et-Saint Front, kan du klikke på linket her:

Vores næste feriebolig lå laangt ude på landet tæt på den lille landsby Mimbaste og ca. 1 times kørsel fra Bayonne ude ved Atlanterhavskysten og tæt på den spanske grænse. Huset var kæmpe stort med 2 etager, men vi nøjedes med at benytte underetagen, samt den store have når vejret tillod det.

Vores lille landhus i Mimbaste

Hvis du vil læse mere om vores oplevelser fra vores ophold i Mimbaste, kan du klikke på linket her:

Når vi nu var tæt på den spanske grænse og ikke mindst Pyrenæerne fandt vi vores næste feriebolig i den lille bjergby Gourbit. Et fantastisk sted, hvor vores tilgang til moderne bekvemligheder blev sat på prøve, for her var der nemlig meget dårlig internetforbindelse (læs ingen), og vi skulle ud på byens lille torv hvis vi ville ringe fra vores telefoner.

Vores feriebolig i den lille bjergby Gourbit

Til gengæld kunne vi hver time høre kirkeklokkernes slag, og morgen og aften lyden af kobjælder når køerne kom hjem fra deres græsning i bjergene, og vi fik spillet en masse spil på vores telefoner, nu hvor vi hverken kunne streame tv eller se andet på internettet.

Vores hyggelige stue i bjergbyen Gourbit

Hvis du vil læse mere om vores oplevelser fra vores ophold i Gourbit, kan du klikke på linket her:

Selv om det var svært at slippe de smukke bjerge, glædede vi os også til at komme ned og se Middelhavet, og vores næste stop på turen blev derfor en feriebolig lidt udenfor byen Pezenas tæt på kysten.

Så nyder vi varmen og Middelhavet

Ferieboligen lå i underetagen af et hus, hvor et ungt par var ved at sætte hele landejendommen i stand. De var utrolig søde, og ferieboligen var rigtig fin, selvom de havde “glemt” at sætte et skab ind i soveværelset, så vores tøj kunne komme ud af kufferten. Mindre detalje som vi undlod at nævne. Udover huset der også havde en udestue, var der også et lille indhegnet stykke have, hvor der var mulighed for at grille.

Hvis du vil læse mere om vores oplevelser fra vores ophold i Pezenas, kan du klikke på linket her:

Fra Pezenas var det ved at være tid til at sætte kursen nordpå, så vores næste og sidste feriebolig blev i Saint Symphorien-de la Lay tæt på Lyon. Huset lå i nogle meget smukke omgivelser bestående af mindre bjerge, som var meget frodige og grønne.

Vores sidste feriebolig i Saint Symphorien-de la Lay

Selvom denne feriebolig viste sig at være den billigste af alle de steder vi havde boet, var den også den bedst veludstyrede og altid var helt i orden.

De smukke bjerge nær Lyon

Desværre var det også her at vejret begyndte at skifte til meget regnfuldt efterårsvejr, og vi fik desværre et par dage med heldagsregn. Det var måske også et tegn på, at nu var det ved at være tid til at vende næsten hjemad.

Hvis du vil læse mere om vores oplevelser fra vores ophold i Saint Symphorien-de la Lay, kan du klikke på linket her:

I forbindelse med vores tur mod Danmark, valgte vi at køre op til den tyske grænse ved Freiburg, så vi hurtigst muligt kunne komme på ikke betalbare motorveje.

Så er vi på vej til de tyske motorveje

De fleste synes sikkert, ligesom os, at det er jævnt kedeligt at køre på motorvej, men fordelen er at man kommer hurtigt frem, med mindre man ryger ind i vejarbejde eller kø.

Vi var heldige på vores første dag hjemad, og nåede helt til Karlsruhe, inden vi fandt et hotel hvor vi kunne overnatte. Det blev på Hotel am Karlstor som var ganske udmærket og som tilbød en noget anderledes parkeringsplads i en parkeringskælder.

En lidt alternativ parkeringsplads, der var hævet foran

Næste dag var vi klar til endnu en etape på de tyske motorveje, og igen var vi heldige og mødte kun lidt kø et par gange som ikke gav de store forsinkelser. Vores mål var at komme forbi Hamborg, og al det kø og vejarbejde der altid er der, og det lykkedes uden den helt store ventetid og ikke mindst kø i Elb tunlen som Jane hader.

Elb tunlen uden den helt store kø.

Vi fandt et fint og billigt hotel en lille times kørsel fra Hamborg i byen Quickborn som lå tæt på motorvejen. Desværre var deres restaurant lukket, men vi fandt en hyggelig cafe i en nærliggende tennishal, som serverede fremragende mad.

Vores hotelværelse i Quickborn

Den sidste etape hjem til Svendborg, blev en våd oplevelse, for regnvejret var for alvor sat ind.

Så kom regnen

Det blev også til et kort stop hos Fleggaard i Kruså inden vi tog det sidste stykke mod Fyn.

Så blev der også lige tid til indkøb hos Fleggaard

Forinden vi ramte Fyn, gik jagten på en hotdog igang, og vi fandt en grill i den sydlige del af Kolding. Der er altså ikke noget bedre end en hotdog og cocio når man har været udenlandsk et stykke tid. 😉

Vel hjemme er det nu tid til at fordøje de mange dejlige oplevelser vi har haft.

I forbindelse med planlægning af vores tur, forberedte vi en række dokumentation, som du kan læse mere om ved at følge linket på nedenstående knap.

På vores rundtur fik vi naturligvis også en række erfaringer vi gerne vil dele og ved at trykke på nedenstående link, kan du dels læse lidt om vores erfaringer, og dels få en række tips.