Skarø ligger ved udmundingen af Svendborgsund og er en lav moræneø, der delvist er beskyttet af diger og det karakteristiske Skarø Rev.
Skarø By ligger få hundrede meter fra havnen og er en charmerende lille landsby, der består af smukke bindingsværkshuse som ligger omkring byens gadekær.
Skarø Kirke er beliggende på øens højeste punkt med fin udsigt over Øhavet.
Trampestier tværs over marker og langs kysterne gør det let at udforske øen til fods eller på cykel. På trods af sin forholdsvis lille størrelse har øen sin egen festival, en stor natur teltplads, ø-lejr og en isfabrik.
Skarø har flere holocæne marine forlande med strandenge, strandvolde og oddedannelser. Mest karakteristisk er den 900 m lange smalle retodde Skarø Odde (Skarø Rev). På vestkysten findes en lille, lav klint med moræneler fra Weichsel-istiden.
På Skarø Kirkegård ligger to engelske soldater begravet. De var en del besætningen på et engelsk fly, der blev bombet af Tyskerne den 15. februar 1944 mellem Tåsinge og Skarø. Den nat kom krigen til Skarø. Luftkrigen var i gang over øen, og et fly styrtede ned. Selve flyet var der ikke meget tilbage af, da det meste lå spredt ud over havet mellem Østerhoved og Vornæs. Haleroret faldt ned på Skarø, hvor det ramte Axel Eriksens baghus. To dræbte flyvere lå i vandkanten ved Østerhoved, hvor de blev trukket op på stranden og tildækket. Købmand Kresten Madsen blev af Tyskerne beordret til at køre de to døde, unge mænd til Skarø kirkegård, hvor de blev begravet af den tyske værnemagt. Både præsten på Drejø og Skarøboerne blev forment adgang til at deltage. Næste aften samledes alle Skarøboerne omkring graven, hvor de sang en salme og dækkede graven med blomster.
The Commenwealth War Commission opsatte det officielle RAF-jernkors på graven. Efter krigen samlede Skarøboerne ind til en rigtig gravsten med inskription. Det oprindelige RAF-jernkors blev ved den anledning fjernet. Stenen blev indviet i foråret 1946, med bl.a. besøg af 10 engelske soldater.
Skarø har sin helt egen is – Skarø Is. Udefra er det en idyllisk familiecafe, men bag produktionen ligger forskning og en højteknologisk udvikliongsvirksomhed. Her er mere en 70 opskrifter, alle udne laktose, gluten og e-numre. Skarø Is er gourmet is, der er produceret med forståelse for naturens ingredienser, så smag og konsistens bavares i isen.
På øen ligger også Cafe Sommersild, der er øens oplevelses- og spisested.
Her afholdes firmaudflugter, selskaber og guidearrangementer. I hele sommersæsonen er der åben fra morgen til sen aften.
Der tilberedes morgenmad og menuer fra røgeriet eller fra den store åbne bålgrill. Cafeen afholder musikarrangementer og gæster har mulighed for at slappe af i hængekøjer og spille brætspil. Personalet jonglerer med cocktails, barista og bager vafler som i Sverige.
Cafe SommerSild driver øens telt- og shelterplads samt lejer hytter ud. Gårdbutikken sælger lammekød/skind og lokalproducerede fødevarer.
På øen findes flere hyggelige kunsthåndværkere, samt øhavs museum med pensionat, forsamlingshus og lystbådehavn med en trekantet fodboldbane og en legeplads i vandkanten.
Øens store telt- og shelterplads samt hytteudlejning er beliggende 300 meter fra havnen ved cafe´ SommerSild.
Fartplan til færgen Højestene findes lige her
Sidst i juni blev det igen tid for os at genbesøge den lidt mindre, men stadigvæk dejlige Skarø.
Færgen til Skarø er Højestene der går fra Svendborg og som også sejler til Drejø i en og samme tur.
Desværre var prisen for en færgebillet steget med over 50 % efter sct. Hans, så nu ligger prisen på omkring 400 kr. for 2 personer med cykler – men det er jo sommer og vi må støtte de små færger.
Sejlturen til Skarø tager bare 30 min. og vejret var dejligt da vi tog færgen kl. 11.30.
Vel ankommet til Skarø var det op på cyklerne og vi startede ved at cykle ud til øens lille kirke hvor der bl.a. ligger 2 unge soldater fra 2. Verdenskrig begravet efter de var blevet skudt ned med deres fly.
Den lille kirke rummer plads til 60 personer som burde være nok til øens ca. 30 indbyggere.
Lidt længere ude af vejen mødte vi vandet hvor vi gjorde holdt og nød udsigten til Ærø og vores medbragte sandwich.
Da der ikke er det helt vilde at opleve på Skarø, blev vores frokost pause lidt længere end normalt inden vi kørte tilbage af den lille vej til vi mødte en endnu mindre vej ud vestpå. Det blev noget af en bumletur på cyklerne, for der var mere tale om en fuldstændig tilgroet markvej, end en decideret vej.
Men mod vest kom vi og nød udsigten over mod Korshavn.
Tilbage på alfavej gik turen ind mod byen og forbi øens festival plads. Her drejede vi igen mod vest af en lidt mere fremkommelig vej til vi nåede stranden.
Her gjorde vi igen et holdt inden vi satte kursen mod øens lille by og gårdbutikken der laver og sælger de dejlige Skarø is. Et sjovt sted, hvor man virkelig oplever østemningen.
Da vi stadigvæk manglede at cykle udaf vejen mod øst, var det op på cyklerne igen. Udover at være ved at køre et par høns ned der gik frit, skete der ikke så meget andet end at vi igen blev begavet med dejlige udsigter over mod Tåsinge.
Øen har en rigtig hyggelig cafe Sommersild hvor vi på vejen tilbage mod færgehavnen stoppede op og fik eftermiddagskaffen. Caféen får rigtig fine anmeldelser for både dets frokost og aftensmad.
Efter kaffen var det tid til at finde havnen og vente på at færgen kom og sejlede os retur til Svendborg. Endnu en dejlig dag på en af de sydfynske øer.
