Rejsedokumentation

Rejsedokumentation
Rejsedokumentation

Ved større rejser er en del af vores planlægning, at udarbejde en række rejsedokumentation til rejsen.

Dokumentationen indeholder f.eks.

  • Generel info om det land vi skal rejse i
  • Overordnet rutebeskrivelse
  • Beskrivelse af de byer og områder vi kommer igennem
  • Diverse øvrig dokumentation

Generel info om det land vi skal rejse i

Den generelle info om det land vi skal rejse i, er en sammenstykning af en række informationer, der kan være nyttige undervejs på rejsen. Som et eksempel er her den generelle info, som vi udarbejdede, da vi rejste til Portugal.

Vi bruger ikke en decideret skabelon med faste overskrifter, der er mere tale om diverse information, som vi finder undervejs i vores øvrige planlægning og beskrivelse af rejsen, og sætter ind i et dokument vi kalder Generel info.

Her er et par eksempler på hvad vi synes der er nyttig information:

  • Flag
  • Sprog
  • Hovedstad
  • Hvorledes landet er inddelt i distrikter
  • Vejr og klima
  • Hvor kan man bo
  • Vejnet og lidt om vejafgifter
  • Prisniveau samt normer for drikkepenge
  • Drikkevand
  • Telefoni og internet
  • Kriminalitet
  • Medicin på rejsen
  • SOS og vejhjælp
  • Mad og drikke
  • Turistkontorer

Overordnet rutebeskrivelse

Det kan være sjovt og spændende at køre ud i det blå, men hvis du f.eks. ønsker at rejse i et helt land eller nærmere bestemt område, er det en god ide at have indtegnet en rutebeskrivelse på et kort, så du får overblikket over hvilke områder og byer du kommer igennem.

Eksempel på rutebeskrivelse. Her ruten Portugal rundt
Eksempel på en rejserute

Det giver også input til de beskrivelser der efterfølgende kan udarbejdes i forhold  til byer og områder.

Som vi har nævnt tidligere på vores rejseblok, har vi haft stor glæde af bogen Europas smukke veje, som indeholder en række rutebeskrivelser.

Bog til inspiration af rejseruter
Bog til inspiration af rejseruter

Som et alternativ kan du altid tage et landkort og indtegne den rute du ønsker at besøge.

Beskrivelse af de byer og områder vi kommer igennem

Selvom det er et stort arbejde at beskrive de byer og områder der skal besøges undervejs på rejsen, er den tid der bruges på opgaven givet godt ud, da det altid er en god ide at få et overblik over hvad der er af seværdigheder i pågældende by/område.

Ved at google byen/området kan WIKIPI bl.a. give mange gode informationer, både i forhold til indbyggerantal, placering, historie og ikke mindst seværdigheder. Herudover er det ofte også muligt at finde yderligere information om byen/området, f.eks. via de lokale turistbureauer.

Vi plejer at kopiere teksten som vi finder på nettet ned i et Word dokument, og her er den største udfordring det redigeringsarbejde der følger efter, for ofte er teksten ikke lige i den typografi eller layout der ønskes, eller også er der indsat en række link til øvrige sider, som ikke nødvendigvis er nyttig til den beskrivelse du selv ønsker.

Du kan i dette dokument se, hvorledes en beskrivelse af en by kan se ud.

Diverse øvrig rejsedokumentation til rejsen

Der findes meget andet dokumentation, der kan være nyttigt at have med på rejsen, og som kan være en god ide at have som enkeltstående dokumenter. Eksempler kan være:

  • Rejseforsikringsbetingelser
  • Coronapas
  • Kort over tog/metro/busser
  • Beskrivelse af landets historie
  • Evt. budget

Herudover har vi udarbejdet et dokument der beskriver, hvilken dokumentation du altid bør have med når du rejser.

God ide at lave et overblik over det der skal huskes med post it
Post it til at få overblik over det vi skal huske på vores rejse